Handicaprd 4, november 1998 Overskrift niveau 1: Trafikministeren besger Rdet Et af de emner som Det Centrale Handicaprd igennem flere r har arbejdet med, er de individuelle krselsordninger. Der er flere utilfredsstillende forhold der gr sig gldende, nr handicappede skal bevge sig rundt i trafikken. Det var derfor gldeligt at Rdet p deres septembermde fik besg af trafikminister Sonja Mikkelsen. Rdet nskede at drfte de individuelle krselsordninger ud fra den rapport, som en arbejdsgruppe under Trafikministeriet afgav i marts 1998. (Se HandicapRd nr.2/1998) Overskrift niveau 2: Undskyld, men hvilken dr taler vi om? De individuelle krselsordninger indebrer bl.a., at folk med handicap kan blive krt fra dr til dr. De kan eksempelvis blive hentet hjemme hos sig selv, og blive krt hen til et middagsselskab hos familien. Men der hersker uenighed om, hvordan man opfatter en dr. Forskellige trafikselskaber har valgt at forst en dr som den hoveddr, der vender ud mod gaden. Alts bliver ordningen opfattet som en kantsten - til - kantsten-ordning. Dette er ikke hensigtsmssigt hvis man som krestolsbruger bor i en etageejendom uden elevator, og derved ikke selv kan komme ned. Det er nu godt 4 r siden, at Center for Ligebehandling af Handicappede pegede p dette problem i sin rsberetning. Trafikministeren sagde p rdsmdet, at hun vil afvente hringssvar fra amterne over arbejdsgruppens rapport i lbet af oktober. Dog mener hun, at dette er et af de punkter, som m kunne gres bedre. Overskrift niveau 2: Tvivl om taksering Ved mdet med ministeren kom hun ogs ind p et andet emne fra rapporten om de individuelle krselsordninger - nemlig takseringsreglerne for krsel. Nr nu loven siger, at prisen for krsel med handicappede br ikke ligge vsentligt hjere end prisen for transport af ikke-handicappede", hvad menes der s med vsentligt hjere"? Er det 10% oveni den ordinre pris for en billet? Er det mske 25% - eller 100%? Der er ikke fastsat nogen mere prcis definition af vsentligt hjere". Mske fordi man troede, at det ikke ville blive ndvendigt. Men i enkelte amter er man get s vidt som at opkrve mere end den dobbelte pris. Begrundelsen er, at det krver mere arbejde, og det er en bedre service, end hvis man skulle st ved et stoppested og vente. Der er derfor i hj grad brug for at takseringsreglerne tages op til revidering. Mdet med ministeren forlb vldig positivt, og Sonja Mikkelsen gav udtryk for en vilje til at srge for at forbedre forhold for handicappede i trafikken. Overskrift niveau 1: Fra social klient til student Nr man starter p en uddannelsesinstitution, begynder ens liv som studerende. Dette glder bde for handicappede og ikke-handicappede. Studerende har igennem mange r modtaget statens uddannelsessttte, bedre kendt som SU, til at skaffe sig tag over hovedet og mad p bordet. Men sdan er det ikke, hvis man er handicappet. Man m godt kalde sig studerende, men nr det kommer til den konomiske sttte, s er titlen en anden. S er man pludselig blevet social klient, som modtager den konomiske sttte fra Socialforvaltningen. (Se i vrigt HandicapRd nr. 1/1998 om Rdets brev til undervisningsministeren med forslag til en reform af uddannelsessttte til handicappede studerende p de videregende uddannelser). Det Centrale Handicaprds formandsskab holdt derfor mde med undervisningsminister Margrethe Vestager i juni 1998 om sektoransvarlighedsprincippet. Sektoransvarlighedsprincippet er det rette ord, nr det drejer sig om at placere beslutninger og ansvar i de sektorer, som har det generelle ansvar p det pgldende omrde. Alts at nr man som handicappet eksempelvis har brug for en krselsordning, s hrer det under Trafikministeriet - eller hvis man starter p en uddannelsesinstitution, s hrer man under Undervisningsministeriet. Mdet med Margrethe Vestager forlb srdeles positivt. Ministeren gav sin fulde opbakning til princippet om sektoransvar og oplyste, at der er nedsat en embedsmandsgruppe, der skal lave et oplg inden rets udgang. Lovforslaget forventes i december 1998 og vil sandsynligvis indeholde regler for ydelse af SU med et handicapkompenserende srligt belb til handicappede studerende p de videregende uddannelser. Overskrift niveau 1: Fokus p frtidspension 40 % af alle handicappede mellem 18 og 60 r er i almindeligt arbejde. De fungerer p lige fod med deres medarbejdere. Men i mange situationer er der behov for en srlig sttte. Det kan vre personlig assistance, hjlpemidler og srlige arbejdsredskaber. Mulighederne for at gre brug af forskellige ordninger for at sikre handicappede en plads p arbejdsmarkedet er mange. Men bliver disse ordninger brugt nok? Nye tal viser at 72 % af de ansgere der i 1997 sgte om frtidspension, fik tilkendt frtidspension med det samme. Lovgivningens krav til kommunerne er, at fr der tilkendes frtidspension, skal der vre forsgt at ivrkstte foranstaltninger, der kan forbedre ansgerens erhvervsevne. Noget tyder p at ordningerne til at skaffe handicappede en plads p arbejdsmarkedet ikke bliver brugt nok. En del af de frtidspensioner, der tilkendes, er til folk med psykiske lidelser. Gruppen af frtidspensionister er ikke nogen srlig homogen gruppe. Det er vrd at holde sig for je, nr man skal forsge at tnke i mulige lsningsmodeller. Rdet finder revalidering vigtig, da flere undersgelser dokumenterer, at revalidering medfrer, at strstedelen bliver selvforsrgende. Hvorfor bruges revalideringen s ikke mere mlrettet? Der br tnkes utraditionelt, hvis man vil undg pensionsforsrgelse. Overskrift niveau 1: Flles parkeringskort i EU EU-Rdet har i sommer vedtaget henstillingen til medlemsstaterne om at indfre parkeringskort for handicappede efter en EU-standardmodel. S kan indehaveren af parkeringskortet benytte dette, uanset i hvilket EU-land vedkommende befinder sig, efter de forbedrede parkeringsregler, der glder dr. Indehaveren af parkeringskortet fr efter anmodning en oversigt over, hvilke regler der glder i hvilke EU-lande. Parkeringskortet udstedes til personer, hvis handicap indebrer nedsat bevgelsesfrihed. Parkeringskortene skal vre til rdighed for mennesker med handicap inden d. 1. januar r 2000. Slutdato for implementeringen er ligeledes 1. januar r 2000. Rdet har i 96 og 97 kommenteret EU-Rdets udkast, og fandt, at der er meget godt i henstillingen, men at man ogs burde sge at inddrage vrige lande i Europa til at acceptere sdanne ensartede parkeringskort for handicappede. Rdet foreslog samtidig, at der burde etableres flere parkeringspladser, reserveret for handicappede, ligesom Rdet foreslog en informationsindsats for at ge ikke-handicappedes respekt for de reserverede pladser. Overskrift niveau 2: Stadig problemer med bningstiderne I 1997 meddelte Rdet Amtrdsforeningen, at der var problemer med bningstiderne i srlige daginstitutioner. En undersgelse foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede viste, at bningstiderne i vidt omfang var kortere end i de kommunale daginstitutionstilbud. I nogle tilflde var der kun bent i 35 timer om ugen. Amtrdsforeningen blev opfordret til at gre noget ved problemet. I august 1998 foretog Centret en opflgning p undersgelsen, som viste, at der stadig er problemer med bningstiderne. Der var f amter, der havde ndret ved bningstiderne siden sidste undersgelse. Rdet henvender sig nu p ny til Amtsrdsforeningen for at f dem til at reagere over for de amter, der har kort bningstid, og alligevel stadig ikke har udvidet bningstiderne. Overskrift niveau 2: Ptegninger p eksamensbeviser Rdet har i 5 r arbejdet for at f fjernet ptegninger p prvebeviser i folkeskolen. Det er ikke rimeligt at ptegne oplysninger om handicapkompenserende dispensationer, s lnge eleven har gennemget en prve med samme faglige indhold. Denne regel er blevet ndret med virkning fra den 1. august 1998. Men p gymnasier og VUC-centre sker der stadig ptegning p eksamensbeviserne om dispensationer, der intet har med det faglige indhold at gre. Rdet opfordrer nu undervisningsministeren til at gre noget ved sagen. Overskrift niveau 1: Siden Sidst Overskrift niveau 2: To vsentlige redegrelser Siden sidste rdsmde er der kommet to for handicappede meget vsentlige redegrelser. Socialministeren er kommet med Redegrelse om den handicappolitiske udvikling 1997/1998" og fra by- og boligministeren foreligger Redegrelse om handicappedes adgang til de fysiske omgivelser". Begge redegrelser blev debateret d. 28.10.98, hvor Folketinget afholdt sin handicappolitiske debat. I nste nummer af HandicapRd vil vi naturligvis informere om denne debat. Overskrift niveau 2: Nyt bygningsreglement for smhuse By- og Boligministeriet har netop udsendt et bygningsreglement for smhuse. Reglementet trder i kraft d. 15.9.98. Center for Ligebehandling af Handicappede undersger nu, om der kan produceres en pjece, svarende til pjecen om kravene i bygningsreglement 1995. Denne pjece har vret meget efterspurgt. Overskrift niveau 2: Rdets mder i 1999 Flgende datoer vil Det Centrale Handicaprd afholde deres mder: Onsdag d. 17.marts kl. 13.30 Onsdag d. 16. juni kl. 13.30 Tirsdag d. 28. september kl. 13.30 Onsdag d. 8. december kl. 13.30 Overskrift niveau 2: Fra vores egen verden Rdets sekretariat har hidtil vret ansat i Socialministeriets departement. Rent administrativt har det fungeret lidt stift, da sekretariatet jo i hverdagen har til huse i Bredgade sammen med Center for Ligebehandling af Handicappede. Derfor har Socialministeriet nu besluttet sig for at overflytte sekretariatets 3 medarbejdere til Centret pr. 1. januar 1999. Rdet finder det meget positivt, at Socialministeriet var med p ideen. Overskrift niveau 2: Konstituering af Rdet Socialministeren har nu udpeget de nye medlemmer, der skal sidde i Det Centrale Handicaprd de nste 4 r. Som formand blev Palle Simonsen genudpeget. Derudover er der to nye medlemmer af Rdet, nemlig Holger Kallehauge fra PTU og Eva Tufte fra Dansk Epilepsiforening. Disse nyudnvnelser har gjort, at der mtte siges farvel til Grete Gjl og Henri Holm. Fra Forskningsministeriet byder vi velkommen til den nye srligt sagkyndige i forskning, professor Thomas Sinkjr, og tager dermed afsked med Karen Peytz. Derudover er der valgt en rkke nye suppleanter. P Rdets mde i september blev John Mller genvalgt som Rdets nstformand. Endelig erstatter Mogens Wiederholt Svend Jensen som Rdets reprsentant i Mderkken om handicap og telekommunikation. Overskrift niveau 1: Handicaprdet 1998 Palle Simonsen, formand (Fhv. Social- og Finansminister) Overskrift niveau 2: Indstillet af DSI John Mller, nstformand (De Samvirkende Invalideorganisationer) Willy Jagd Jensen (Nyreforeningen) Knud Sndergaard (Danske Dves Landsforbund) Gudrun Mrup (Landsforeningen for Laryngectomerede) Henny Jacobsen (Scleroseforeningen) Holger Kallehauge (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesramte) Eva Tufte (Dansk Epilepsiforening) Grethe Buss (indstillet af Socialministeriet) Peter Bak Mortensen (indstillet af Sundhedsministeriet) Jrgen Hansen (indstillet af Undervisningsministeriet) Sren Eriksen (indstillet af Amtsrdsforeningen) Anny Winther (indstillet af Kommunernes Landsforening) Elsebeth Foged (indstillet af Arbejdsministeriet) Lilian Nilsson (indstillet af Kbenhavn og Frederiksberg kommune) Overskrift niveau 2: Srligt sagkyndige: Ella Blousgaard (By- og Boligministeriet) Bente Moeslund Laursen (Trafikministeriet) Lene Witte (Kulturministeriet) Jette Plenge Jakobsen (Forskningsministeriet, Telestyrelsen) Thomas Sinkjr (Forskningsministeriet) Overskrift niveau 2: Sekretariatet: Sekretariatetschef Mogens Wiederholt Sekretariatetsleder Lene Kann-Rasmussen Inspektr Lise From Oass. Elsebet Bonde Jakobsen Overskrift niveau 1: Bilag udsendt siden sidst Overskrift niveau 3: Brevveksling mellem Rdet og myndighederne - Socialministeren svarer Rdet d. 6.7.98 vedrrende ligebehandlingsproblemet mellem dag- og dgnbrugere i arbejdsskadelovgivningen. (Bilag 11d/1998) - Justitsministeren erklrer sig i et brev 22.7.98 enig med Rdet i, at der ikke er behov for et srligt klageorgan, eller en srlig handicapombudsmand. (Bilag 38c/1998) - Rdet henvendte sig d. 26.6.98 til udenrigsministeren med nsket om et tttere samarbejde mellem Rdet og ministeriet. Ministeren svarer 21.7.98 Rdet, at det forholder han sig meget positivt til. (Bilag 43a/1998) - Socialministeren anbefaler i et brev d. 3.7.98 til udenrigsministeren, at Det Centrale Handicaprd inddrages i samarbejdet om handicapsprgsml i internationale sammenhnge. (Bilag 43b/1998) - Rdet takker d. 7.9.98 for udenrigsministerens svar af 21.7.98, og ppeger at Rdet nsker et direkte samarbejde med Udenrigsministeriet. (Bilag 43c/1998) - Korrespondance mellem arbejdsministeren og Rdet vedrrende reglerne for arbejdslshedsdagpenge og regler om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af handicappet barn. (Bilag 54a 54/1998) - Rdet henvender sig d. 2.10.98 til undervisningsministeren vedrrende afskaffelse af ptegninger p prvebeviser i gymnasiet og p erhvervsskolerne. (Bilag 66/1998) Se artikel side 4 - Rdet retter henvendelse til Amtsrdsforeningen vedrrende bningstider i de srlige daginstitutioner. (Bilag 67/1998) Se artikel side 4 - Hringssvar fra Rdet - Rdet henvender sig 7.8.98 til Telestyrelsen vedrrende faststtelse af maksimalpriser for handicapydelser. (Bilag 16b/1998) - Rdet sender svar til Socialministeriet 2.10.98 om lovforslag vedr. omsorgspligt og retssikkerhed for personer med nedsat psykisk funktionsevne. (Bilag18h/1998) - Rdets svar af 12.8.1998 til Undervisningsministeriet vedrrende den nye bekendtgrelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand. (Bilag 51/1998) - Rdets svar af 19.8.98 til Sundhedsministeriet vedr. begrnsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter. (Bilag 52/1998) - Rdets svar af 10.8.98 til Forskningsministeriet vedrrende forslag til direktiv om en flles ramme for elektroniske signaturer. (Bilag 56/1998) - Rdets svar af 18.9.98 om Dansk Standards informationsmateriale Anvisning for teknisk forebyggelse af kriminalitet i bycentre og butikscentre". (Bilag 64/1998) - Rdet svarer 6.10.98 Frdelsstyrelsen vedr. kretjers indretning og udstyr m.v. Rdet gr bl.a. opmrksom p, at der altid skal forefindes et fastholdelsessystem for krestole i kretjer, der er beregnet til at medtage disse. (Bilag 68/1998) - Notater og andet sagsmateriale - Socialministeren kommenterer 25.6.87 sprgsml fra Folketingets socialudvalg vedr. sektoransvar ved videregende uddannelse for studerende med funktionsnedsttelse. Ministeren lgger vgt p, at der findes en lsning. (Bilag 10b/1998) - UdviklingsCenter for beskftigelse p srlige vilkr har udarbejdet en pjece om Det rummelige arbejdsmarked - et arbejdsmarked med plads til alle hele livet". (Bilag 13a/1998) - Udenrigsministeriets bevilling af 7.8.98 til sttte til FN's srlige rapportr om FN's standardregler Bengt Lindqvists arbejde i endnu en 3-rig periode. (Bilag 14e/1998) - Socialministeriet meddeler d. 30.6.98 samtlige kommuner og amtskommuner, at bekendtgrelsen om magtanvendelse indtil videre viderefres ved en ny bekendtgrelse. (Bilag 18g/1998) - Socialministeriets bekendtgrelse af 26.6.98 om retssikkerhed og administration p det sociale omrde. (Bilag 48d/1998) - Referat af By- og Boligministeriets flgegruppe om tilgngelighed for alle, frste mde d. 10.6.98 . (Bilag 50/1998) - Ligebehandlingscentrets undersgelse 'Handicaplre'. En undersgelse af emnet fysiske og psykiske handicap i uddannelsen af lrere og pdagoger. (Bilag 58/1998) - By- og Boligministeriets nye Bygningsreglement for smhuse", med ikrafttrdelsesdato d. 15.9.98 (Bilag 59/1998) Se artikel side 5 - Beretning og Regnskab 1997, fra DR, med bl.a. en opgrsel over antal sendte timer p tegnsprog og tekstede programmer. (Bilag 60/1998) samt DRs programregnskab (Bilag 60b/1998) og TV 2's rsregnskab for 1997 (Bilag 60a/1998) - Notat af 3. april 1998 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om forbedring af tilgngeligheden p AMU-Centrene. (Bilag 61/1998) - Notat udarbejdet af Ligebehandlingscentret vedrrende en rkke at de ordninger, der har betydning for handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet. (Bilag 63/1998) - Kommissorium for Socialministeriets arbejdsgruppe, der skal undersge mulighederne for at forenkle reglerne vedr. sttte til kb af biler m.v p handicapomrdet. (Bilag 65/1998) - Socialministerens redegrelse Den handicappolitiske udvikling 1997/1998" samt By- og Boligministerens Redegrelse om handicappedes adgang til de fysiske omgivelser". (Bilag 70 71/1998) Overskrift niveau 3: Andre bilag - Orientering fra Udviklingscenter for Specialrdgivning, tidligere Vidensenheden for den amtskommunale specialrdgivning p handicapomrdet (Bilag 40a 40b/1998) - Sundhedsministeriets lovndringer omkring tilskud til ernringsprparater, forsg m.v. (lov nr. 267 og 268 samt vejledning nr. 73) (Bilag 49 49a 49b/1998) - By- og Boligministeriets lovbekendtgrelse nr. 452 af 24.juni 1998 af byggeloven. (Bilag 53/1998) - Center for Ligebehandling har udarbejdet 2 nye pjecer. En revideret udgave af Job og handicap", samt en ny pjece om Sknejob med lntilskud". (Bilag 57/1998 og 57a/1998) - Liste over Handicaprdets medlemmer og srligt sagkyndige i 1998. (Bilag 62/1998) - DAMP-foreningen gennemfrer de nste 3 r et kompetenceprojekt vedr. viden om DAMP. Foreningen udgiver et blad 'DAMP-information' 4 gange rligt. (Bilag 69/1998) Overskrift niveau 1: Dagsorden for Rdsmde september 1998 Besg af trafikminister Sonja Mikkelsen Konstituering af Rdet Valg af formand og bestyrelse for Ligebehandlingscentret. Handicappede og arbejdsmarkedet Voksne p brneinstitutioner bningstider i srlige daginstitutioner Ptegninger p prvebeviser i gymnasiet og p erhvervsskolerne Mdedatoer for 1999 Nyt bygningsreglement for smhuse HandicapRd er ogs tilgngelig p Rdets hjemmeside: www.dch.dk Version 1 den 18. november 1998 Denne publikation findes p adressen http://www.dch.dk/nyhed/hcraad498 Copyright (c) Det Centrale Handicaprd