HandicapRd nr. 4 oktober 1999 Indhold - Trafikministeriets mange tiltag - vederlagsfri fysioterapi i fare - Endelig fremskridt vedrrende tekstning af TV - Handlingsplanen fra Kulturministeriet - Nye guidelines for tilgngeligt computerudstyr - Nyt i sagen om tilgngelige folkebiblioteker - Straffelovrdets betnkning er skuffende - Godt og skidt fra Undervisningsministeriet - Rdet er kritisk overfor et flles klageorgan - Handicappede indvandrere kan ikke f hjlp - En ny forsgsordning er eventuelt p vej - Bilag udsendt siden sidst - Ny pjece fra Rdet Overskrift niveau 1: Trafikministeriets mange tiltag Trafikminister Sonja Mikkelsen besgte Rdet i efterret 1998. Et af resultaterne fra dette mde var en aftale om, at Trafikministeriet ville udarbejde en oversigt over ministeriets indsats for handicappede. Denne oversigt er nu kommet. Rdet er overordentlig tilfreds med, at der er blevet udarbejdet en sdan oversigt. Det ville vre nskvrdigt, om alle ministerier lavede en sdan rlig oversigt. Oversigten bestr blandt andet af 5 kapitler, hvor handicapinitiativerne inden for de forskellige transportformer beskrives. De 5 transportformer er: Jernbaner og metro, luftfart, frgeforbindelser, veje og endelig faste forbindelser (Storeblt- og resundsforbindelserne). I hvert af disse 5 kapitler er der en gennemgang af, hvad der anses som et tilgngelighedsproblem, og eksempler p, hvordan det praktisk er blevet lst forskellige steder. Tilgngeligheden for handicappede har gennem rene vret i fokus i Trafikministeriet, hvilket kan ses af de mange gode eksempler i rapporten. Endelig indeholder oversigten ogs kapitler om overgangen fra et frdselsmiddel til et andet, om individuel befordring af handicappede, om konomisk sttte til forsg m.v., om Trafikministeriets indsats p det internationale omrde samt om samarbejde og dialog med handicappede. Overskrift niveau 2: Godt med en oversigt, men.... Selvom det er positivt, at Trafikministeriet er kommet med denne oversigt, s er der stadig lang vej igen for at sikre tilgngelig for handicappede til trafikken. Det, som er et af de helt store problemer, er at sikre sammenhngen i lsningerne. Det nytter ikke meget, hvis IC3 toget er tilgngeligt, og bussen p rutebilsstationen er tilgngelig, hvis det ikke er muligt at komme fra perronen p togstationen og ud til rutebilstationen. Det er derfor vigtigt, at der skabes et overblik over den sammenhngende rejse, s ogs terminaler og udearealer er tilgngelige. Ministeriet er allerede opmrksom p problemet med den sammenhngende rejse. Dette emne var hovedoverskriften, da Trafikministeriet i samarbejde med By- og Boligministeriet afholdt konference i september. Konferencen var det rlige opflgningsmde p ministeriernes handlingsplan for handicappedes adgang til det fysiske milj. I rapporten gres det tydeligt, at der er samarbejdet med handicaporganisationerne. Men det er meget forskelligt, hvilke handicaporganisationer der er blevet samarbejdet med. Det er vigtigt, at det er en bred reprsentation af handicappede, der bliver hrt, nr de holdbare lsninger skal findes. Rdet har skrevet til trafikminister Sonja Mikkelsen og foreslet, at hun fortsat n gang om ret giver en status for Trafikministeriets indsat for handicappede, s det bliver tydeligt, hvordan problemerne er blevet lst, og hvad der fortsat arbejdes p at forbedre. Rdet foreslr desuden, at ministeren derp efter offentliggrelsen mdes med handicaporganisationerne med henblik p en dialog om udviklingen. Overskrift niveau 2: De individuelle krselsordninger Trafikministeriet arbejder videre med sagen om de individuelle krselsordninger. I 1994 skrev Center for Ligebehandling af Handicappede i sin rsberetning, at der herskede en del problemer med de individuelle krselsordninger for handicappede. Det Centrale Handicaprd medvirkede derfor til, at der blev nedsat en arbejdsgruppe under Trafikministeriet, som skulle kigge p de individuelle krselsordninger. Denne arbejdsgruppe afleverede i forret 1998 sin rapport til trafikministeren, som derefter sendte rapporten til hring i samtlige trafikselskaber, og senere sendte et brev til amterne og Amtsrdsforeningen med en vag opfordring om at overveje rapportens kritikpunkter. Ombudsmanden gik ind i sagen og bad trafikministeren om en orientering om, hvordan Trafikministeriet ville flge op p sagen. Trafikministeren har nu meddelt, at de i frste omgang vil drfte sagen med Amtsrdsforeningen, og at de har indledt en dialog. Overskrift niveau 1: Vederlagsfri fysioterapi i fare Mange handicappede fr regelmssig fysioterapi for at vedligeholde frdigheder, som de ellers ville miste. Og som der str i FNs Standardregel nr. 2, s br mennesker med handicap sikres en regelmssig behandling for at bevare eller forbedre deres funktionsniveau. Derfor har der i mange r eksisteret et tilbud om vederlagsfri fysioterapi til handicappede. Men udgifterne til ordningen om vederlagsfri fysioterapi har udviklet sig kraftigere, end regeringen og amterne havde forudset. Derfor har disse nu besluttet sig for at bremse op for muligheden for vederlagsfri individuel fysioterapi. Aftalen mellem regeringen og amterne fra juni 1999 skitserer blandt andet et loft p 72 moduler vederlagsfri individuel fysioterapi om ret. Det svarer til ca. 24 timer om ret. Har den enkelte handicappede brug for mere end dette, s m vedkommende selv betale, dog med 40% amtsrefusion. Overskrift niveau 2: Er ordningen blevet misbrugt? Nr udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi har udviklet sig s kraftigt, s skyldes det ikke specielt, at handicappede har haft en markant stigning i forbruget af fysioterapi. Stigningen skyldes iflge sundhedsministerens oplysninger i Folketinget, at mange af disse visitationer er fejlvisitationer af folk, der ikke er berettiget til den vederlagsfri fysioterapi. Ordningen om vederlagsfri fysioterapi er netop skabt til, at mennesker med et handicap, som har et varigt behov for individuel fysioterapi, skal have mulighed for at f deres fysioterapi vederlagsfrit. Og sdan nsker handicaporganisationerne ogs ordningen fortsat. Rdet skriver nu et brev til sundhedsminister Carsten Koch for at f ham til at revidere sine nsker til ndringer af ordningen om den vederlagsfri fysioterapi. Forslaget om et loft p de 72 timer nsker Rdet fjernet, men nsker naturligvis ligesom sundhedsministeren en ordning, der kan mane diskussionen om misbrug i jorden. Overskrift niveau 1: Retssikkerhed til temadrftelse i Rdet Hvor lnge kan det accepteres, at enkelte amter i klar strid med lovgivningen har voksne handicappede boende i botilbud for brn? Er der rimeligt, at en tur med den individuelle krselsordning er dobbelt s dyr fra Ribe til Ringkjbing som fra Ringkjbing til Ribe? Hvor lnge efter en lovs ikrafttrden vil vi acceptere, at et stort antal kommuner endnu ikke har taget initiativ til at fre loven ud virkeligheden? Er det rimeligt, at det er 30 gange s let at f et fleksjob i n kommune frem for en anden? Den type problemstillinger var gennemgende temaer, da Rdet p sit seneste mde drftede retssikkerhed p baggrund af et omfattende notat udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede. Rdet var srdeles tilfredse med det grundige notat, som gennemgik forskellige aspekter i retssikkerheden ud fra et ligebehandlingsperspektiv. Notatet inddeler retssikkerhedsbegrebet i 2 dele, i den materielle retssikkerhed og den processuelle retssikkerhed. Problemerne med den materielle retssikkerhed drejer sig eksempelvis om, hvorvidt reglerne for pligter og rettigheder er klare og om de overholdes af administrationerne. Nr det drejer sig om den processuelle retssikkerhed, handler problemerne om klageadgang og retsgarantier i sagsbehandlingen. Rdet er naturligvis helt p det rene med, at amter og kommuner har en vis kompetence til selv at fastlgge det lokale serviceniveau, ligesom en rkke bestemmelser p socialomrdet er sknsbestemmelser, som vil give lokale variationer. Men debatten afslrede ogs en betydelig frustration og irritation over en kommunal og amtskommunal praksis, som frer til meget voldsomme forskelle fra lokalomrde til lokalomrde - forskelle som ikke kan dkkes ind under hverken lokalt selvstyre eller skn. I en rkke af de eksempler, som opregnes i notatet fra Ligebehandlingscentret, er der tale om enten direkte tilsidesttelse af gldende lov eller en langsommelighed i implementeringen af lovgivningen, som er helt uacceptabel. Rdet vil lbende flge op p diskussionen om retsikkerhed. Allerede i forbindelse med drftelsen af Ligebehandlingscentrets rsberetning p decembermdet vil Rdet igen f lejlighed til at drfte problemstillingen. (Se bilag 89/1999 og Bilag 63/1999) Overskrift niveau 1: Endelig fremskridt vedrrende tekstning af TV Som omtalt i sidste nummer af HandicapRd er der sket en udvikling i sagen om tekstning af danske udsendelelser i TV for dve og hrehmmede. Rdet har lnge arbejdet for, at de nationale tv-stationer skulle tekste deres udsendelser. I maj i r vandt det islandske dveforbund en sag ved Islands Hjesteret om den manglende direkte tegnsprogstolkning af den afsluttende partilederrunde til valget af det islandske parlament. Denne dom rykkede tilsyneladende ved den danske vilje. Kulturministeren har opfordret DR, TV2 og Danske Dves Landsforbund til sammen at finde en lsning til simultantekstning af nyheds- og aktualitets-udsendelser med henblik p et flles oplg til ministeren. Knud Sndergaard, Danske Dves Landsforbund, kunne p Rdsmdet fortlle, at man nu er kommet endnu et skridt videre. DRs direktr Bjrn Erichsen havde i et brev indbudt Danske Dves Landsforbund og Landsforeningen for Bedre Hrelse til at deltage i et arbejdsudvalg med reprsentanter fra DR og TV2. Det er srdeles positivt, at DR tager dette initiativ, og det er prisvrdigt, at DR ogs inviterer TV2, og derved sikrer en bredere og mere dkkende diskussion. (Se bilag 60/1999, 67-67a-67b/1999, 83-83a/1999 samt 99/1999) Overskrift niveau 1: Handlingsplanen fra Kulturministeriet S kom den endelig. Efter sidste Rdsmde, hvor Rdet mtte konstatere, at handlingsplanen stadig ikke var kommet, blev der den 13. oktober 1999 p Nationalmuseet afholdt pressemde med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Kulturministeren indledte med at sige, at der sikkert ville vre mange, der flte, at denne proces har vret langsommelig - ogs for langsommelig. Men det vigtige er iflge kulturministeren, at der nu er en handlingsplan og dermed en fastlagt kurs for, hvor vi vil hen. Ministeren fremlagde 8 programpunkter. For det frste ville kulturministeren sikre sig, at nr der blev bygget af Kulturministeriet, s var dette byggeri ogs tilgngeligt. Mden, man ville sikre sig dette p, var ved at konsultere Center for Tilgngelighed allerede i planlgningsfasen til nyt byggeri. For det andet ville man vlge 3 institutioner ud som pilotprojekter. Disse 3 institutioner ville blive gennemget tilbundsgende for deres tilgngelighed af Center for Tilgngelighed. Resultaterne af denne undersgelse skulle give erfaringer og inspiration til nye og gamle institutioner. Det tredie programpunkt handler om undervisningen af kommende arkitekter. Der vil fremover i bekendtgrelsen om arkitektuddannelsen eksistere et frdighedskrav p arkitektskolerne, som omhandler tilgngelighed. Kommende arkitekter skal derfor ogs vise frdigheder i tilgngelighed i deres opgaver og projekter. Det fjerde initiativ er en prisopgave p mio. kr., som skal udskrives blandt arkitektstuderende. I r er prisopgavens tema "arbejdspladsen", hvor det glder om at skabe synlighed omkring tilgngeligheden. Femte punkt er en opfordring til ministeriets egne institutioner, rd og nvn om, at tilgngeligheden prioriteres, blandt andet ved at resultatkontrakterne forudstter handlingsplaner for tilgngeligheden. S kommer der 2 initiativer, der omhandler kommunikation. For det frste vil ministeriet ivrkstte en oplysningskampagne rettet mod de forskellige kulturelle sektorer, som blandt andet skal indeholde temahfter og eksempelsamlinger. Og for det andet vil man p Kulturnet Danmark, der informerer om kulturlivet i Danmark, forsyne med oplysninger om kulturinstitutionernes handicapegnethed samt andre oplysninger til gavn for handicappede. Kulturnet Danmarks hjemmeside, der p.t. omfatter 155 kulturinstitutioner, er gjort tilgngelig for handicappede. Det er dermed blevet muligt at sikre sig, at et museum er tilgngeligt, fr man tager derhen. Det sidste punkt, som ministeren nvnte, var en pulje p 5 mio. kr., som Kulturministeriet har afsat til at ombygge eksisterende bygninger. Alt i alt indeholder planen en rkke spndende initiativer, som Rdet hilser velkommen. Overskrift niveau 1: Nye guidelines for tilgngeligt computerudstyr Sidder du og skal kbe nyt computerudstyr til personalet i netop din forvaltning? S er der hjlp at hente. Nordisk Samarbejdsorgan for Handicapsprgsml (NSH) har udgivet 2. udgaven af Nordic Guidelines for Computer Accessibility. Publikationen indeholder en rkke realistiske krav, som IT-produkter br opfylde, for at den strst mulige kreds af brugere kan anvende det. Bogen henvender sig primrt til personer, som arbejder med IT-indkb og IT- strategier samt til udviklere og producenter af IT-produkter. Center for Tilgngelighed er det danske videnscenter, som du kan henvende dig til. Centret indsamler og formidler viden om tilgngelighed til informations- og kommunikationsteknologi, til produktdesign og til byggeri. Center for Tilgngelighed kan kontaktes i Hje Taastrup p tlf: 43 99 33 22 eller i rhus p 87 41 24 24. Overskrift niveau 1: Nyt i sagen om tilgngelige folkebiblioteker Center for Ligebehandling af Handicappede afsluttede i forret arbejdet med en omfattende rapport vedrrende tilgngelighed til folkebibliotekerne. Bibliotekerne er som oftest som et forhindringslb, hvis man er handicappet, ligesom der mangler handicapparkeringsplads og handicaptoilet p de fleste biblioteker. Centrets rapport (bilag 43/1999) blev diskuteret p Rdsmdet i juni mned i r. Rdet besluttede p dette mde at skrive til kulturministeren for at f hende til at tage et initiativ til at gre folkebibliotekerne tilgngelige. Rdet foreslog hende at opfordre landets kommuner til at gre folkebibliotekerne tilgngelige, at srge for at handicapaspektet inddrages i bibliotekar- og biblioteksassistentuddannelserne, samt at afstte penge til en tilgngelighedspulje til folkebiblioteker, hvorfra kommunerne kan sge. Rdet skrev samtidig selv til alle landets borgmestre om problemet. Kulturministeren svarede i begyndelsen af juli, at hun ville drfte problemstillingerne med Kommunernes Landsforening, at Danmarks BlindeBiblioteks rdgivning for folkebibliotekerne indgik i forhandlingerne om en resultatkontrakt med DBB, samt at der i forhandlingerne med Danmarks Biblioteksskole om resultatkontrakt indgik drftelser om at sikre uddannelse i servicering af handicappede. Kulturministeren understreger i sit brev, at hun anser folkebibliotekerne for at vre et af de vsenligste kulturpolitiske indsatsomrder, og at Centrets rapport kan vre et godt udgangspunkt for handlingsplaner p omrdet. Kulturministeren har efterflgende sendt et udkast til lovforslag om biblioteksvirksomhed til hring. Herefter vil Danmarks BlindeBibliotek f en rdgivningsforpligelse over for folkebibliotekerne om betjening af blinde og andre lsehandicappede. Dette forslag finder Rdet srdeles positivt. Overskrift niveau 1: Straffelovrdets betnkning er skuffende Udviklingshmmede straffelovovertrdere vil ofte blive idmt tidsubestemte domme for deres forseelser, i stedet for en regulr straf med en fastsat tidsramme. Dette betyder reelt, at mange udviklingshmmede fr meget lngere domme end ikke-udviklingshmmede for den samme forbrydelse. Dette er ikke i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet. Derfor holdt Det Centrale Handicaprd i efterret 1997 et mde med justitsminister Frank Jensen for at gre opmrksom p problemet. Justitsministeren opfordrede Straffelovrdet til at komme med en betnkning, der skulle vurdere problemets omfang samt komme med mulige lsninger. Betnkningen blev af Justitsministeriet sendt til Rdet i juni, for at Rdet kunne kommentere betnkningen. Rdet er dybt skuffet over Straffelovrdets betnkning, som ikke lgger op til at komme med lsninger, der kunne gennemfre et tidsbestemt sanktionssystem for udviklingshmmede. Straffelovrdets betnkning kommer med forslag til visse ndringer, men ikke nogen, der for alvor kan rette op p ligebehandlingsproblemet. Rdet har nu sendt sit meget kritiske hringssvar (bilag 89/1999) til justitsministeren og afventer hans svar. I sidste nummer af Center for Ligebehandling af Handicappedes nyhedsbrev LighedsTegn er der en lngere artikel, der kritisk gennemgr hele Straffelovrdets betnkning. Nyhedsbrevet kan rekvireres p tlf: 33 11 10 44 eller hentes p nettet p www.clh.dk. Overskrift niveau 1: Godt og skidt fra Undervisningsministeriet Sektoransvar p de videregende uddannelser er en sag, som Det Centrale Handicaprd har arbejdet med siden 1993. P de fleste uddannelsesomrder findes der regler, der som en del af undervisningstilbuddet kan yde handicappede elever den ndvendige form for kompensation. Men disse regler findes ikke p de videregende uddannelser. nsker man som handicappet at tage en videregende uddannelse og har brug for kompenserende hjlpemidler, s kan man ikke f det gennem sin uddannelsesinstitution. Der skal man sge hos den sociale sektor. Dette stemmer ikke overens med sektoransvarsprincippet. I virkeligheden kan det nemlig betyde, at selvom man er optaget p et studie, s kan man ikke vre sikker p at f de ndvendige kompenserende hjlpemidler, og m s opgive uddannelsen. Det er ikke kun, nr det glder kompenserende hjlpemidler, at det str sljt til med sektoransvaret inden for de videregende uddannelser. Nr det glder forsrgelse, s fr de fleste handicappede ikke SU som alle andre studerende, men modtager en form revalideringsydelse efter sociallovgivningen. Dette nsker Rdet ogs ndret, sledes at man ogs i dette tilflde indfrer sektoransvar og ligebehandling. Og undervisningsministeren har over for Rdet erklret sig positiv over for disse ndringer. P Rdsmdet 28. september 1999 meddelte Undervisningsministeriet, at man var enig i, at den specialpdagogiske bistand skulle flyttes fra de sociale love til Undervisningsministeriets love. Der vil formentlig blive indfrt en paraplylov, som kommer til at dkke alle videregende uddannelsesinstitutioner. Rdet ser med tilfredshed p, at denne ndring nu bliver lavet. Men med hensyn til forsrgelsesgrundlaget, der er Undervisningsministeriet langt mere utilbjelige til at indfre nye regler. Her foretrkker man at lade alt vre ved det gamle, hvor handicappede studerende ikke modtager SU, som de fleste andre studerende, men modtager deres forsrgelsesgrundlag fra de sociale myndigheder.Handicappede studerende skal derved fortsat gennem to optagelsessystemer. Frst skal den pgldende optages p den nskede uddannelse ved uddannelsesstedet og derp en visitering fra de sociale myndigheder, om de vil yde sttte til forsrgelse under uddannelsen. Dette `dobbelte optagelsessystem' vil alts fortsat vre vilkrene for handicappede studerende. Rdet er ikke tilfreds med den manglende vilje til at lse problemet med forsrgelsesgrundlaget og det dobbelte optagelsessystem. Derfor besluttede man sig for med det samme at sende et brev til undervisningsministeren, for endnu engang at forsge at f ministeren til at gennemfre sektoransvar p de videregende uddannelser. (Se bilag 96a/1999) Overskrift niveau 1: Rdet er kritisk over for et flles klageorgan Kunne man forestille sig et flles klageorgan for alle diskriminerede grupper? Det kan Nvnet om Etnisk Ligestilling, hvorfor de har udsendt et debatoplg, heriblandt til Det Centrale Handicaprd. De diskriminerede grupper, som Nvnet forestiller sig skulle kunne benytte et sdant klagerorgan, er de samme grupper, som anfres i Amsterdamtraktatens artikel 13: Race, tro, kn, seksuel observans, handicap og alder. Formlet med at skabe et flles klageorgan er, at diskrimination derved bliver et flles anliggende for mange diskriminerede grupper, og der igennem kunne skabe en bred folkelig og politisk opbakning. Det er naturligvis en forudstning for et sdant klageorgan, at der findes regler og love, som kan overtrdes. Disse findes endnu ikke helt - i hvert fald ikke p handicapomrdet. Rdet er ganske klar over, at direkte diskrimination forekommer. Men Rdet er af den opfattelse, at diskrimination bedst forebygges ved en dialogprget holdningsndring hos de personer eller institutioner, der begr diskrimination. Desuden foretrkker Rdet at afvente EU Kommisionens udspil til et anti-diskriminationsdirektiv. Med denne begrundelse nsker Rdet ikke aktuelt at tage stilling til tanken om et flles klageorgan. Rdet har imidlertid intet at indvende mod Nvnets nske om et klageorgan i sager om etnisk diskrimination. (Se bilag 76/1999) Overskrift niveau 1: Handicappede indvandrere kan ikke f hjlp Nr man som indvandrer skal integreres i det danske samfund, er aktivering og undervisning en del af de tilbud, som kommunen er forpligtiget til at tilbyde udlndinge. Dette glder dog ikke, hvis den pgldende indvandrer har et handicap, der umiddelbart forhindrer udbyttet af undervisningen. Som omtalt i sidste nummer af HandicapRd har Rdet, sammen med De Samvirkende Indvalideorganisationer (DSI), derfor sendt et brev til indenrigsminister Thorkild Simonsen for at f ham til at gre noget ved denne forskelsbehandling. Ministeren svarede tilbage, at han var enig i, at det er vigtigt, at handicappede udlndinge ogs fr tilbudt et introduktionsprogram. Men p trods af dette ville ministeren ikke ndre ved bestemmelserne, der giver kommunerne mulighed for at undlade at tilbyde handicappede denne service. Ministeren var heller ikke parat til at lave en srlig bestemmelse, der sikrede handicappede udlndinge ret til kompenserende foranstaltninger, s de kan gennemfre aktivering og undervisning p lige fod med ikke-handicappede udlndinge. Rdet er ikke tilfreds med dette svar og har derfor endnu engang sammen med DSI skrevet til ministeren med en opfordring til, at der faststtes en hjemmel til kompenserende foranstaltninger for handicappede udlndinge. (Se bilag 86/1999) Overskrift niveau 1: En ny forsgsordning er eventuelt p vej Der har i den seneste tid vret en del omtale i pressen af handicappede forldre til ikke-handicappede brn. Ofte har man som handicappet forldre brug for lidt ekstra sttte. Denne ekstra sttte findes der ikke tilstrkkelig mulighed for at finde i sociallovgivningen. Eksemplerne er mange. Det kan vre svrt at f tolk til forldremdet p skolen eller hjlp til at f brnene kldt p om morgenen. Rdet er opmrksom p dette problem og talte i marts 1999 med socialminister Karen Jespersen p Rdsmdet om denne problematik. Ministeren har nu svaret og foreslr i sit brev (bilag 88/1999) at hun vil overveje muligheden for en forsgsordning. Forsgsordningen skulle vre med til at afklare behovet. Ministeren gr samtidig opmrksom p, at et af problemerne med at lovgive p dette omrde er afgrnsningen af, hvem der skal have hjlp, og hvem der ikke skal have hjlp, ligesom der ogs vil komme en afvejning af, hvilke opgaver familien selv skal lse, i forhold til hvilke opgaver det offentlige skal give dkning for. Overskrift niveau 1: Bilag udsendt siden sidst: Overskrift niveau 2: Brevveksling mellem Rdet og myndighederne: - 61/1999 Justitsminister Frank Jensens svar af 17. juni 1999 p Rdets henvendelse den 3. maj 1999 (bilag 36/1999) om handicappedes adgang til information. - 61a/1999 Indenrigsminister Thorkild Simonsens svar af 15. juni 1999 p Rdets henvendelse den 14. maj 1999 (bilag 36a/1999) om handicappedes adgang til information. - 65/1999 Rdets brev af 28. juni 1999 til arbejdsminister Ove Hygum om permanentgrelse af de to forsgsordninger: Isbryderordningen og personlig assistance til efter- og videreuddannelse. - 66/1999 Rdets brev af 28. juni 1999 til kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen med opfordring til et initiativ for at gre folkebibliotekerne anvendelige ogs for mennesker med handicap. - 66a/1999 Rdets brev af 6. juli 1999 til borgmestre i landets kommuner om at tage initiativ til, at folkebibliotekerne bliver tilgngelige ogs for brugere med handicap. - 71/1999 Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens svar af 5. juli 1999 p Rdets brev af 28/6-99 (bilag 66/1999). Ministeren er optaget af de problemstillinger, som rapporten om "Tilgngelighed til folkebibliotekerne" ridser op. - 72/1000 Indenrigsministeriets brev af 8. juli 1999 til Rdet med kopi af Indenrigsministeriets brev af 15. juni 1999 til Kommunernes Landsforening, Amtsrdsforeningen, Kbenhavns Kommune og Frederiksberg Kommune vedr. tilgngelighed til offentlig information, jfr bilag 61a/1999. - 90/1999 Arbejsministerens svar af 22. september 1999 p Rdets henvendelse af 28/6-99 vedr. permanentgrelse af de de to forsgsuddannelser: Isbryderordningen og personlig assistance til efter- og videreuddannelse, jfr bilag 65/1999. - 98/1999 Rdets brev af 13. oktober 1999 til trafikminister Sonja Mikkelsen vedr. Trafikministeriets indsats for handicappede. Overskrift niveau 2: Rdets hringssvar: - 70/1999 Rdets hringssvar af 8. juli 1999 til Frdselsstyrelsen vedr. hring over udkast til bekendtgrelse om buskrsel og ndring af bekendtgrelse om srlige krav til busser. - 73/1999 Rdets hringssvar af 8. juli 1999 til Undervisningsministeriet vedr. udkast til vejledning om Pdagogisk Psykologisk Rdgivning. Rdet havde ingen bemrkninger. - 75/1999 Rdets hringssvar af 29. juli 1999 til Justitsministeriet vedr. hring over professor dr. jur. Finn Takse-Jensens "Redegrelse om behovet for ndringer af arveloven". Rdets opfattelse er, at det ved en eventuel lovndring nje br defineres, hvilke personer reglerne rettes mod. - 82/1999 Rdets hringssvar af 27. august 1999 til Forskningsministeriet vedr. hring over UMTS-udredning. (Universal Mobile Telecommunications System). Rdet ppeger bl.a., at det fortsat er af afgrende betydning, at handicapaspektet inddrages i fastlggelsen af nye standarder, sledes at ingen brugere udelukkes fra muligheden for at benytte nogen af de udbudte tjenester og faciliteter. - 91/1999 Rdets hringssvar af 23. september 1999 til Kulturministeriet over udkast til lovforslag om folkebiblioteksvirksomhed. - 93/1999 Rdets hringssvar af 6. oktober 1999 til Uddannelsesstyrelsen over udkast til forslag om ndring af avu-loven (lov om almen voksenuddannelse) og hf-loven (lov om kursus til hjere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.). Rdet er meget utilfreds med, at lovforslaget over avu mangler en bestemmelse om pligt for uddannelsessystemet til at yde den ndvendige specialpdagogiske bistand til deltagere med handicap. - 94/1999 Rdets hringssvar af 29. september 1999 til Uddannelsesstyrelsen vedr. hring over udkast til forslag til lov om ndring af lov om folkeskolen (ndret opgavefordeling vedr. den vidtgende specialundervisning). Lovudkastet bygger p Opgavekommissionens betnkning nr. 1366 fra 1998 om Fordeling af opgaver i den offentlige sektor. - 95/1999 Rdets hringssvar af 6. oktober 1999 til Socialministeriet over udkast til bekendtgrelse og vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Rdet beklager, at anvendelsesomrdet for tvangsmssige indgreb er udvidet vsentligt i forhold til tidligere regler, sledes at reglerne ogs kan anvendes i dagtilbud og egen bolig, ligesom Rdet ogs er af den opfattelse, at det manglende krav til uddannelsesmssige kvalifikationer til personalet i forbindelse med foretagelse af tvangsindgreb er meget uheldigt p grund af indgrebenes alvorlige karakter. Overskrift niveau 2: Notater og andet sagsmateriale: - 58/1999 Arbejdsministeriets notat vedr. "De rlige beretninger fra AF-regionerne af administration af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. " Det er nvnt, at indberetningerne drejer sig for nogle af ordningerne kun om perioden, efter at loven trdte i kraft den 1. juni 1998. - 58a/1999 Arbejdsmarkedsstyrelsens notat af 28. maj 1999 "Vedrrende de regionale Arbejdsmarkedsrds rsberetninger for 1998 om administration af lov og bekendtgrelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.". Arbejdsmarkedsstyrelsen bemrker, ordningerne kun har lbet i 7 mneder i 1998, sledes at der er tale om en opstartsfase, hvorfor det endnu ikke er muligt at vurdere, hvor udbredt ordningerne bliver. - 59/1999 Trafikministeriets svar fra april 1999 til Folketingets Ombudsmand vedr. de individuelle krselsordninger. - 78/1999 Notat af 6. september 1999 om hringen i Landstingsalen d. 24. august 1999 om arbejdsmarkedspensioner og handicappede. Udarbejdet af Center for Ligebehandling af handicappede. - 79/1999 De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) brev af 1. september 1999 til Rdet vedr. "Oversigt over Trafikministeriets indsats for handicappede". Brevet er vedlagt notat med DSIs kommentarer til oversigtens enkelte afsnit. - 79a/1999 Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede og Dansk Blindesamfunds svar af hhv 12/8-99 og 31/8-99 til De Samvirkende Invalideorganisationer samt Dansk Handicap Forbunds brev af 3/7-99 til trafikminister Sonja Mikkelsen tilligemed oversigt over Dansk Handicap Forbunds kommentarer til "Oversigt over Trafikministeriets indsats for handicappede". - 85/1999 Notat af 8. september 1999 om "Forelbige resultater fra Centrets undersgelse af kommuners og amters sagsbehandlingstider, brugerinddragelse og kvalitetsstandarder". Udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede. - 87/1999 Referat af det andet rlige opflgningsmde d. 10. september 1999 i forbindelse med Det Tvrministerielle Handicapudvalgs handlingsplan, maj 1997. Referatet af Trafik Cafeen: Den sammenhngende rejse, indeholder en oversigt over, hvor der findes gode lsninger, ligesom der p konferencen ogs blev diskuteret nye holdninger. - 92/1999 Statusnotater fra By-og Boligministeriets flgegruppes mde den 21. september 1999 til opflgning af handlingsplanen om tilgngelighed for alle: Byggedirektoratets brev af 13/9-99 til Dansk Industri vedr. standardisering af trykknaptastatur i elevatorer, Arbejdsmarkedsstyrelsens brev af 19/4-99 til Arbejdsministeriet vedr. handlingsplanerne for handicappedes adgang til AMU-Centrene, Arbejdsmarkedsstyrelsens brev af 16/4-99 til samtlige forstandere for AMU-Centrene, og Skov-og Naturstyrelsen, Friluftskontorets notat af 13/9-99 "Handicapvenlige publikumsfaciliteter i naturen". Overskrift niveau 2: Andre bilag: - 62/1999 By-og Boligminsteriets nyhedsbrev nr. 1/1999 om "Tilgngelighed". Udsendelse af nyhedsbrevet sker i forbindelse med opflgningen af handlingsplanen for handicappedes adgang til det fysiske milj. - 64/1999 "Likestilling for funksjonshemmede. Sammenlikning av ulike strategier i Danmark, Norge, Sverige og USA. Hovedrapport,1998". Rapporten er udgivet af Rdet for Funksjonshemmede i Norge og udarbejdet af Malin Brattstrm. - 80/1999 "Debatoplg om specialundervisning for voksne", Uddannelsesstyrelsens temahfte nr. 18, 1999. Oplgget har fokus p 4 problemstillinger: Ml og kvalitet i ydelsen, sammenhng og samarbejde uddannelsesinstitutionerne imellem, det tvrsektorielle samarbejde og samspil, og uddannelsestilbud til unge med srlige behov. - 81/1999 "Vrktjskasse til FNs Standardregler - Ider og redskaber til en kommunal handicappolitik". August 1999. Pjecen er udarbejdet af Det Centrale Handicaprd. - 81a+b/1999 er flgebreve af 1. september 1999 til amtsborgmestre og borgmestre ved udsendelsen af "Vrktjskassen" (bilag 81/1999). - 84/1999 Fra ""Aktuelt fra Socialministeriet", august 1999: kap. 13, der specielt vedrrer handicapomrdet, kap. 3.2 (forskning), kap. 7 (finansiering), kap. 8 (evalueringsprogram), afsn. 14.5 (sindslidende) og afsn. 17.1, der ogs indeholder enkelte afsnit, der berrer handicapomrdet. "Aktuelt fra Socialministeriet" er en orientering til socialpolitisk rsmde. - 100/1999 Progress Report on Non Discrimination, European Disability Forums bestyrelsesmde 8.-9. oktober 1999 i Helsinki. - 101/1999 Kulturministeriets handlingsplan for kulturen: "Kultur Profilen", Handlingsplan for handicappedes adgang til kulturen, oktober 1999, der er udarbejdet med udgangspunkt i anbefalingerne i betnkningen Handicappedes adgang til kulturen fra 1997 (bilag 34/1997). - 102/1999 "Et rummeligt arbejdsmarked - Et rummeligt uddannelsessystem". Udgivet af UdviklingsCenter for beskftigelse p srlige vilkr i samarbejde med Udviklingscentret for folkeoplysning og voksenundervisning og Center for Ligebehandling af Handicappede. Det er en undersgelse af, hvorledes det ordinre uddannelsessystem generelt forholder sig til efter- og videreuddannelse for voksne med nedsat arbejds- eller funktionsevne, og hvorvidt der eksisterer oversete barrierer og problemer. Undersgelsen har vret grundlag for en konference, som Centrene i fllesskab har afholdt den 14. oktober 1999. Overskrift niveau 1: Ny pjece fra Rdet I sidste nummer af HandicapRd omtalte vi en ny pjece som Rdet har udgivet. Pjecen, bedre kendt som Vrktjskassen, hedder "Vrktjskasse til FNs Standardregler - ider og redskaber til en kommunal handicappolitik" Pjecen er udarbejdet til alle amter og kommuner, som har fet tilsendt den d. 1. september 1999. Formlet med pjecen er at give kommunerne og amterne et godt vrktj, i arbejdet med at efterleve FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Pjecen indeholder svel praktiske eksempler som gennemgange af, hvordan man kan forankre og organisere arbejdet med Standardreglerne i den kommunale og amtskommunale hverdag. Pjecen kan rekvireres p tlf: 33 11 10 44. Pjecen fs ogs p bnd og diskette i asciiiformat. Du kan ogs lse pjecen p Rdets hjemmeside p www.dch.dk Version 1 den 15. november 1999 Denne publikation findes p adressen http://www.dch.dk/nyhed/hcraad499 Copyright (c) Det Centrale Handicaprd