Det Centrale Handicapråd består af 19 forskellige personer med ét mål: Et mangfoldigt samfund, hvor alle mennesker uanset handicap får den samme respekt og de samme muligheder.
Vi tror på, at vi kan få et mere mangfoldigt samfund ved blandt andet at inkludere flere mennesker med handicap i skolerne, på uddannelserne, på arbejdsmarkedet og i kulturlivet og medierne.
Vi er et uafhængigt, statsligt råd. Vores medlemmer er udpeget af socialministeren efter indstilling fra organisationer, der arbejder med handicap, og andre foreninger og sammenslutninger.
Vi prøver at forbedre forholdene for mennesker med handicap ved at rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål, gennemføre projekter og blande os i debatten.
Vi når vores mål ved at være et forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet.
Det er vores opgaver at...
- følge med i, hvordan personer med handicap har det i samfundet, og om FN's handicapkonvention gør en forskel.
- arbejde for, at personer med handicap kan være en del af samfundet på lige fod med andre.
- arbejde for, at personer med handicap får større frihed til selv at bestemme og selv at have ansvar.
- arbejde mod fordomme og dårlig behandling af personer med handicap.
- arbejde for, at samfundet er mere opmærksom på evner hos personer med handicap og bidrag fra personer med handicap.
Læs mere om rådets baggrund og historie her. [1]
Læs bekendtgørelsen om rådets opgaver her. [2]
|
VIDSTE DU...
at der findes en hjemmeside, som udelukkende handler om FN's handicapkonvention? Siden er lavet af Institut for Menneskerettigheder, og her kan du for eksempel læse konventionen i en letlæst udgave, læse om baggrunden for konventionen og om, hvad Danmark skal gøre for at leve op til konventionen. |
---|
Rådsmedlemmer
![]() |
Tue Byskov Bøtkjær "Mit helt overordnede mål som formand for Det Centrale Handicapråd er at eliminere begrebet inklusion. God inklusion gør det nemlig overflødigt, at vi overhovedet taler om inklusion. Når der ikke længere er behov for at inkludere, er det jo fordi, ingen længere bliver ekskluderet - og dét er min vision." |
Stig Langvad "Umiddelbart vil det vigtigste for Det Centrale Handicapråd være at påvirke regeringen til at træffe de nødvendige beslutninger til forbedring af handicappolitikken og –indsatsen." |
![]() |
![]() |
Mogens Wiederholt Direktør for Spastikerforeningen Indstillet af Danske Handicaporganisationer
"Hvis vi kan skabe én stemme, som på tværs af handicaporganisationer, kommuner, arbejdsgivere og arbejdstagere og andre interessevaretagere, forfægter handicappedes ret til en tilværelse på lige fod med enhver anden borger i dette samfund, så kan rådet flytte rigtigt meget i den offentlige debat."
|
Thorkild Olesen Formand for Dansk Blindesamfund Indstillet af Danske Handicaporganisationer
"På længere sigt er det min ambition, at rådets arbejde skal åbne øjnene hos beslutningstagere og borgere generelt for de muligheder, som vi som mennesker med handicap også er for samfundet, både som arbejdskraft, som samfundsborger og som en del af den mangfoldighed, et samfund jo også er."
|
![]() |
![]() |
Lise Beha Erichsen
Direktør for HjerneSagen Indstillet af Danske Handicaporganisationer
"Jeg vil medvirke til, at rådets arbejde vækker genklang i samfundet – både over for befolkningen og politikerne. De seneste års debat – hvor mennesker med handicap i stigende grad opfattes som en byrde – skal ændres."
|
Jette Myglegaard
Formand for ADHD-foreningen Indstillet af Danske Handicaporganisationer
"Tænk, hvis dét at forholde sig til, hvad det vil sige at være handicappet, var en naturlig del af alles bevidsthed og en del af hverdagen og ikke kun et anliggende for de, der er direkte berørte eller indgår i nærtstående netværk. Den virkelighed vil jeg gerne arbejde for."
|
![]() |
![]() |
Søren P. Rasmussen
Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Indstillet af Kommunernes Landsforening (KL)
"Et mål for mit arbejde i rådet er et større fokus på samarbejdet mellem borger og kommune. Det er efter min mening i mødet mellem den enkelte borger og kommunen, man finder de bedste løsninger og ikke gennem paragraffer og lovgivning."
|
Jorun Bech
Regionsrådsmedlem, Region Sjælland Indstillet af Danske Regioner
"Jeg håber, at rådet drøfter og kommer med forslag til løsninger på de mange udfordringer og problemer, det giver at være handicappet. Det Centrale Handicapråd skal være med til at sætte dagsorden i disse vigtige spørgsmål."
|
![]() |
Lone Sigbrand
Rådgiver i Statens Byggeforskningsinstitut. Aalborg Universitet Indstillet af Statens Byggeforskningsinstitut
"Jeg kan med min faglige tilgang som arkitekt og rådgiver i Statens Byggeforskningsinstitut medvirke til at bygge bro mellem på den ene side personer med funktionsnedsættelser som brugere af tilgængelig indretning af bygninger og udearealer og på den anden side byggeriets rådgivere og projekterende arkitekter og ingeniører."
|
|
Bent Madsen
Direktør i Boligselskabernes Landsforening Indstillet af Boligselskabernes Landsforening
"Det ligger så at sige i de almene boligers DNA, at forskellighed er en ressource, og hjælpsomhed og godt naboskab er normen. Derfor ser jeg det som helt naturligt og oplagt, at Danmarks almene boliger engagerer sig aktivt i handicapområdet og arbejdet i Det Centrale Handicapråd."
|
![]() |
Christian Sølyst
Konsulent i Landsorganisationen i Danmark (LO) Indstillet af Landsorganisationen i Danmark
"LO arbejder for, at arbejdsmarkedet gøres mere rummeligt. Både til gavn for samfundet og til gavn for den enkelte. Derfor håber jeg, at jeg via min deltagelse i Det Centrale Handicapråd kan medvirke til, at flere handicappede kommer i beskæftigelse."
|
|
Henning Gade
Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening
"Der er mit håb, at rådet formår at hæve sig op over udelukkende at varetage sektorinteresser og søger at påvirke integrationen af handicappede i samfundet. Det være sig i uddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet og ved mulighederne for at deltage i samfundet."
|
![]() |
![]() |
Rösli Gisselmann
Adm. direktør fra Lokalbanen A/S, Hillerød Indstillet af Dansk Industri (DI) Transport
"Det er mit håb, at rådet gennem sit arbejde formår at forbedre integrationsmulighederne for handicappede i samfundet generelt, til glæde og gavn for os alle."
|
Lone Malmborg
Lektor på IT-Universitetet i København Indstillet af IT-Universitetet i København
"Det er min ambition, at Det Centrale Handicapråd vil arbejde for, at de mennesker, der skal bruge teknologien, altid inddrages i udformningen af den."
|
![]() |
![]() |
Susan Tetler Professor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse Indstillet af Institut for Pædagogik og Uddannelse
"Min forhåbning er, at Det Centrale Handicapråd ved sine indsatser vil bidrage til et mere inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer, og at dette vil ske i et partnerskab med andre aktører på uddannelsesområdet."
|
Annemette Ruth Kommandør, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Personligt udpeget af Socialministeren
"Jeg tror på, at rådet ved at medvirke til at skabe en øget indsigt hos den øvrige del af befolkningen, kan være med til at nedbryde nogle af de fordomme, der eksisterer i forhold til mennesker med handicap."
|
|
![]() |
Fleming Voetmann
Director, Head of Public Affairs & Media Relations, Novozymes Personligt udpeget af Socialministeren
"Der er brug for, at mennesker med handicap i højere grad ses som en ressource, og samtidig er der brug for konstruktive debatter af prioriteringerne af de begrænsede budgetter."
|
Karin Ingemann "Mit håb er, at rådets arbejde medvirker til, at mennesker med handicap i højere grad bliver inkluderet og dermed får mulighed for at udnytte egne talenter og kompetencer."
|
![]() |
![]() |
Susanne Nour "Jeg håber, at rådet vil kunne bidrage til at opbygge og sprede viden om, hvordan systemer og praksis har vist sig bedst at sikre Handicapkonventionens centrale principper om inklusion, selvbestemmelse og lige rettigheder for personer med handicap."
|