Kolofon fra trykt udgave Voksnes holdninger til handicappede ISSN 1396-1810 ISBN 87-7487-651-1 Sats og tilrettel‘ggelse: Soicalforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslagsfoto: Michael Daugaard/BAM Oplag: 3.500 Trykkeri: Holb‘k Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 Bredgade 25 1052 K›benhavn K Tif. 33 48 08 00 Fax 33 48 08 33 E-mail sfi@sfi.dk www.sfi.dk Det Centrale Handicapr†d Sankt Ann‘ Passage, opg. F, 4. 1260 K›benhavn K Tif. 33 11 10 44 Teksttelefon 33 11 10 81 Fax 33 11 10 82 www.dch.dk E-mail: dch@dch.dk Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til Socialforskningsinstituttet og Det Centrale Handicapr†d. Forord Efter ›nske blandt andet fra Det Centrale Handicapr†d og Socialministeriet har Socialforskningsinstituttet gennemf›rt en landsrepr‘sentativ unders›gelse af voksnes holdninger til handicappede (Henning Olsen: Holdninger til handicappede. En surveyunders›geise af generelle og specifikke holdninger, deres sammenh‘ng og specifikke holdningers bestemmende faktorer. Socialforskningsinstituttet. K›benhavn 2000). Unders›gelsen er den f›rste af sin art i Danmark og afd‘kker b†de generelle og specifikke holdninger til handicappede. Ved generelle holdninger forst†s, at svarpersonen ikke er aktiv deltager i forhold til det, der vurderes, mens specifikke holdninger retter sig mod t‘nkte former for socialt samspil mel lem svarperson og ‚n eller flere handicappede. I unders›gelsen p†vises en manglende overensstemmelse mellem generelle og specifikke holdninger. Der peges ogs† p† faktorer, som er bestemmende for holdninger til handicappede. I denne pjece, der udgives af Det Centrale Handicapr†d og Socialforskningsinstituttet, er unders›gelsens hovedresultater samlet og faktorer, der p† virker specifikke holdninger i positiv eller negativ retning, fremh‘vet. L‘sere, der ›nsker fyldestg›rende informationer om voksnes holdninger til handicappede, henvises til rapporten. Pjecen er skrevet af seniorforsker Henning Olsen (Socialforskningsinstituttet) og redigeret af informationsmedarbejder Casper Hollerup (Det Centrale Handicapr†d). K›benhavn, november 2000 J›rgen S›ndergaard Indholdsfortegnelse fra trykt udgave Indledning ................................... 7 Generelle holdninger til handicappede ................ 9 Hvad er det at v‘re handicappet? ......................... 9 Overordnede generelle holdninger ......................... 10 Det offentliges indsats .................................. 12 Handicappede i arbejdslivet ............................. 13 Sammenfattende om generelle holdninger ................... 14 Specifikke holdninger til handicappede ............... 15 F›dsel og barndom ................................... 15 Voksenlivet .......................................... 16 Hj‘lp og omsorg ...................................... 18 Handicappede p† arbejdspladsen .......................... 19 Sammenfattende om specifikke holdninger .................. 20 Holdninger til s‘rlige grupper af handicappede .............. 21 Specifikke holdninger, adf‘rd og viden ............... 23 Overordnede tendenser ................................. 24 Tendenser inden for enkeltomr†der ........................ 25 Efterskrift af Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicapr†d ........ 29 Indledning Socialforskningsinstituttets unders›gelse af befolkningens holdninger til handicappede bygger p† lidt over 1.000 voksnes (18-75 †rige) besvarelse af cirka 100 sp›rgsm†l i et sp›rgeskema. Dataindsamlingen er gennemf›rt i 1999. Pjecen indeholder unders›gelsens hovedresultater. Det er vanskeligt at give et pr‘cist svar p†, hvad det vil sige at v‘re handicappet. Handicapbegrebet nyskabes og genskabes hele tiden. Generelt kan det dog med en vis rimelighed siges, at det at v‘re handicappet skabes af varige fysiske og/eller psykiske problemer i samspil med sociale og samfundsm‘ssige vilk†r. I unders› gelsen betragtes svarpersonen som handicappet, hvis han eller hun er det i egen selvforst†else. Holdninger kan b†de v‘re generelle og specifikke. Generelle holdninger betyder, at svarpersonen ikke er aktiv deltager i forhold til det, der vurderes. Specifikke holdninger handler derimod om t‘nkte former for socialt samspil, hvori handicappede og svarpersoner indg†r. Det er alts† to forskellig slags viden om holdninger, man f†r, n†r mennesker vurderer noget generelt, og n†r de vurderer noget specifikt. Med enkelte undtagelser er den gennemg†ende tendens i unders›gelsen, at der kun er delvis overensstemmelse mellem generelle og specifikke holdninger til handicappede. Hvis en gruppe i befolkningen har positive generelle holdninger til handicappede, er det alts† ikke sikkert, at den har im›dekommende specifikke holdninger. Derfor kan generelle holdningsm†linger kun med v‘sentlige forbehold - undertiden slet ikke - anvendes til forudsigelse af forventet adf‘rd i forhold til handicappede. Generelle holdninger til handicappede Det f›lgende handler om befolkningens overordnede generelle holdninger til handicappede, hvad det vil sige at v‘re handicappet, samt befolkningens generelle holdninger til det offentliges indsats over for handicappede og til handicappede i arbejdslivet. Hvad er det at v‘re handicappet? Unders›gelsen ser f›rst p†, hvad befolkningen forstar ved det at vare handicappet. De fleste voksne er i stand til at forklare ordet, mens et mindretal har uklare eller ingen opfattelser af, hvad det betyder. Blandt uklare opfattelser er svar, der alene henviser til eksempler p† bestemte former for handicap - ikke sj‘ldent blinde, d›ve og k›restolsbrugere. Voksne mener fx, at handicappede er mennesker, der afviger fra det normale eller gennemsnitlige, mennesker som ikke kan klare sig uden hj‘lp, eller mennesker som har nedsat eller ingen erhvervsevne og derfor har vanskeligt ved at opn† en placering i arbejdslivet. Det g‘lder f›lgende forst†elser: "Det er mennesker, der ikke lever op til det g‘ngse i samfundet" "Det er folk, som har brug for st›tte og omsorg" "Det er folk, der ikke kan tjene til dagen og vejen" Den opfattelse, at handicappede er mennesker med hj‘lpebehov, n‘vnes ofte af voksne uden eller med begr‘nset erhvervsuddannelse. Langvarigt uddannede peger derimod is‘r p† handicappede som unormale eller afvigende. Andre - det g‘lder ikke mindst unge - henviser til forskellige former for essens, dvs. s‘rlige varige fysiske og/eller psykiske kendetegn ved det enkelte menneske, fx: "Det er mennesker med fysiske eller psykiske mangler" "Det er mennesker med medf›dte eller erhvervede defekter ". De fleste voksne forst†r imidlertid handicap som sociale "bygningsv‘rker", dvs. at det v‘re handicappet i sidste ende opfattes som skabt af de konkrete sociale og samfundsm‘ssige sammenh‘nge, som handicappede indg†r i. Overordnede generelle holdninger N†r det handler om voksnes generelle holdninger til handicappedes forhold i almindelighed, er st›rstedelen af befolkningen - det g‘lder ikke mindst kvinder - forholdsvis eller s‘rdeles kritiske over for de betingelser, som handicappede tilbydes i Danmark. K›benhavnere viser sig mere kritiske end andre, ligesom handicappede er mere kritiske end ikke-handicappede. Det er vanskeligt at vide, hvad voksne t‘nker p†, n†r de udtaler sig om handicappedes forhold i almindelighed. Men st‘rkt kritiske generelle holdninger er som n‘vnt ikke n›dvendigvis ensbetydende med til svarende specifikke holdninger. N†r handicappede indg†r i forskellige sociale sammenh‘nge sammen med ikke-handicappede, kan handicappede siges at v‘re socialt integrerede. De fleste voksne er positive og meget f† neutrale eller direkte afvisende over for sociale f‘llesskaber, som handicappede deltager i. Ogs† p† dette omr†de er kvinder markant mere positive end m‘nd. Alder spiller ogs† en rolle, idet mennesker, der har passeret ungdoms†rene, h›rer til de mest positive. Det spiller ingen st›rre rolle, hvor man bor i landet, n†r det handler om forskelle p† generelle holdninger til handicappedes sociale integration. Overraskende nok p†virkes ens holdning til handicappedes sociale integration heller ikke af, om man selv er handicappet. Social integration og ligestilling er forbundne kar, men af forskellig slags. Hvis der skal v‘re ligestilling mellem handicappede og andre mennesker, b›r handicappede ikke kun inddrages i sociale f‘llesskaber, men ogs† d‚r have samme rettigheder og muligheder som andre. Et betydeligt flertal - ikke mindst kvinder - er af den opfattelse, at handicappedes ligestilling lader en del eller ganske meget tilbage at ›nske. Handicappede viser sig desuden mere kritiske end andre, n†r det g‘lder handicappedes ligestilling. Uddannelsesm‘ssig baggrund spiller tillige en rolle for, hvordan man opfatter handicappedes ligestilling. Navnlig mange med langvarig erhvervsuddannelse har ingen indvendinger over for handicappedes nuv‘rende ligestilling - eller mangel p† samme. Voksne med kort eller mellemlang uddannelse (fx socialr†dgivere, sygeplejersker og folkeskolel‘rere) h›rer til de mest kritiske. Sj‘ll‘ndere - herunder ogs† k›benhavnere - finder oftest ligestillingen mangelfuld. Hvis handicappede skal have samme muligheder som andre, for uds‘tter det, at handicappede ikke uds‘ttes for negativ forskels behandling. Stort set alle voksne i Danmark er imod diskrimination af handicappede. I lighed med de fleste andre generelle holdningsomr†der er navnlig kvinder st‘rkt afvisende. I den mandlige del af befolkningen er unge mindre kritiske end andre over for diskrimination af handicappede. Ikke overraskende er der flest udtalte kritikere af diskrimination blandt handicappede selv. Befolkningen er med andre ord overvejende positiv over for handicappedes sociale ligestilling. Men g†r man p† tv‘rs af holdningerne, er tendensen ikke helt den samme. De positive overordnede holdninger er nemlig knapt s† udbredte, n†r flere generelle hold ningsomr†der inddrages samtidig. Fx mener kun hver tredje voksen, at handicappedes forhold i almindelighed samt handicappedes ligestilling kan blive bedre, samtidig med at han eller hun er positiv over for handicappedes sociale integration. Kvinder er i h›jere grad end m‘nd utilfredse med handicappedes generelle forhold, handicappedes sociale integration og ligestilling. Det giver alts† forskellige resultater at se p† holdninger til konkrete omr†der og p† tv‘rg†ende holdninger. Det offentliges indsats Der er udbredt utilfredshed med danske politikeres indsats overfor handicappede. Stort set ingen er af den opfattelse, at politikerne g›r for meget, mens langt de fleste - navnlig kvinder - mener, at politikerne g›r lidt for lidt eller alt for lidt. Mennesker, der har lagt de yngre †r bag sig, er mest utilfredse, ligesom ogs† handicappede er det. H›jtuddannede er den mindst utilfredse gruppe, n†r forskellige uddannelsesniveauer sammenlignes. Endelig er k›benhavnere mest utilfredse med politikernes indsats. Stort set ingen i voksenbefolkningen ›nsker at reducere statens og kommunernes handicapudgifter, mens omkring hver anden lige frem peger p† behovet for ›gede udgifter. Navnlig kvinder peger p† ud‘kkede udgiftsbehov. Unge har sv‘rest ved at se et udgiftsbehov. Handicappede er ikke mere tilb›jelige end andre til at ville ›ge udgifterne. Er befolkningen lige s† kritisk, n†r det handler om generelle holdninger til offentlig omsorg og service overfor handicappede, fx hjemmehj‘lp og praktiske hj‘lpemidler? Da ikke alle har erfaringer med den slags omsorg, har et betragteligt mindretal ikke generelle holdninger p† omr†det. Men blandt mennesker med holdninger er kritikerne ogs† her i overtal. Dog peger et lille mindretal p† forskellige mulige alternativer til offentlig omsorg og service, fx ›get hj‘lp fra familie og venner. Navnlig kvinder og dern‘st m‘nd i moden alder er negative overfor standarden i den offentlige handicapomsorg. Ikke overraskende er handicappede mere kritiske end andre. Befolkningens holdninger til den indsats, der g›res for at handicappede selv kan bev‘ge sig omkring og komme ind, fx i offentlige kontorer, biblioteker, forretninger og biografer p† lige fod med andre, er ogs† unders›gt. Befolkningen i almindelighed mener, at der er †benbare mangler i den fysiske tilg‘ngelighed, der tilbydes handicappede. Det g‘lder is‘r kvinder og dern‘st m‘nd i moden alder. Her er handicappede ikke mere utilfredse end andre. Tendenserne peger alts† p†, at befolkningen er meget eller overvejende utilfreds med det offentliges indsats over for handicappede. Men g†r man g†r p† tv†rs af holdningerne, ‘ndres tendensen i mindre kritisk retning. Fx er det kun hver fjerde voksen, der samtidig finder, at politikerne g›r for lidt, at der bruges for f† ›konomiske midler inden for handicapomr†det, og at den offentlige handicapomsorg er utilfredsstillende. P† den anden side har meget f† tv‘rg†ende ikke-kritiske holdninger til det offentliges indsats over for handicappede. Kvinder er oftere end m‘nd tv‘rg†ende utilfredse med det offentliges handicapindsats. Hvad alder ang†r, findes de gennemg†ende utilfredse generelle holdninger navnlig blandt mennesker i moden alder, mens unge m‘nd h›rer til de mindst utilfredse. K›benhav nere skiller sig atter ud ved at v‘re mest tv‘rg†ende utilfredse, mens fynboer og vestjyder h›rer til de mindst utilfredse. Handicappede i arbejdslivet Unders›gelsen viser, at over halvdelen af den voksne befolkning mener, at handicappedes arbejdsmuligheder er utilstr‘kkelige. Unge - ikke mindst uddannelsess›gende - er i mindre omfang af denne opfattelse. Is‘r funktion‘rer, efterl›nsmodtagere og pensionister efterlyser ›get plads til handicappede i arbejdslivet. P† tv‘rs af befolkningsgrupper er der overvejende enighed om, at danske virksomheder skal ans‘tte handicappede, selv om det kan udelukke andre fra arbejde. Enigheden g‘lder p† tv‘rs af alder, sondringen mellem handicappede og ikke-handicappede, uddannelsesm‘ssig baggrund, hovedbesk‘ftigelse og geografisk placering. Men ogs† p† dette omr†de har kvinder mere positive holdninger end m‘nd. Der er ogs† overvejende kritiske r›ster i forhold til private arbejds givere, der m†tte t‘nke mere p† egen virksomhed end p† hensynet til handicappede, n†r de ans‘tter nye medarbejdere. Mennesker uden og med kort eller mellemlang uddannelse er mere utilfredse med den slags arbejdsgivert‘nkning end langvarigt uddannede. P† den anden side er selvst‘ndigt erhvervsdrivende og private funktion‘rer mindre kritiske end andre inden for dette omr†de. Hver for sig viser svarene p† sp›rgsm†lene om handicappede i arbejdslivet, at befolkningen har overvejende positive generelle holdninger. Hvis politikerne skulle ›nske at fremme handicappe des arbejdsmuligheder, har de alts† st›rstedelen af befolkningen bag sig. Det er dog bem‘rkelsesv‘rdigt, at det i almindelighed ikke spiller en rolle for holdningsdannelsen, om man i egen selv forst†else er handicappet eller ikke. Sammenfattende om generelle holdninger Man kan diskutere, om voksne i almindelighed kan siges at have positive generelle holdninger til handicappede. Det afh‘nger ikke mindst af, om man ser p† ‚n holdning ad gangen eller p† tv‘rg†ende holdninger. Ser man p† ‚t holdningsomr†de ad gangen, ›n sker befolkningen forbedrede forhold for handicappede, og langt st›rstedelen er p† det generelle holdningsniveau positive over for handicappede. Omkring hver anden mener fx, at der skal tilf›res flere penge til handicapomr†det. Men unders›gelsen viser ogs†, at kun f† har positive holdninger til handicappede inden for alle de n‘vnte generelle holdningsomr†der. Positive generelle holdninger til handicappede er ikke lige udbredte i forskellige befolkningsgrupper. K›n kan i h›jere grad end forhold som fx uddannelse og geografisk placering forklare forskellene mellem generelle holdninger. Inden for stort set alle generelle holdningsomr†der er kvinder mere positive over for handicappede end m‘nd. Specifikke holdninger til handicappede Mulig handleparathed, dvs. hvordan mennesker forventes at ville handle i forhold til handicappede, er afd‘kket ved at unders›ge specifikke holdninger. Befolkningens specifikke holdninger til to temaer om f›dsel og barndom samt tre om voksenlivet er belyst. Desuden er svarpersonerne blevet spurgt om deres holdninger til personlig hj‘lp og omsorg over for handicappede samt til handicappede p† arbejdspladsen. F›dsel og barndom Befolkningens overordnede specifikke holdninger handler ikke mindst om social integration og dermed i sidste ende ogs† om retten til liv. Det er et moralsk sp›rgsm†l, om handicappede fostre skal kunne udvikle sig og komme til verden. Sp›rgsm†let herom lyder: "Forestil dig, at du har en gravid ‘gtef‘lle eller selv er gravid og en l‘ge siger, at dit barn f†r ‚t af de handicap, jeg n‘vner, skal graviditeten s† afbrydes?" Befolkningen har overvejende negative holdninger til gennemf›relse af de t‘nkte handicapgraviditeter, der sp›rges om. Mange har dog ikke en fast mening om emnet. Kvinder har ikke mere positive holdninger end m‘nd, n†r det g‘lder gennemf›relse af handicapgraviditeter. Hvor unge inden for adskillige generelle omr†der har mere negative holdninger til handicappede end mennesker i mere moden alder, g‘lder det samme ikke specifikke holdninger til handicapgraviditeter. Her h›rer ‘ldre til de mest forbeholdne. Inddeles svarpersonerne efteruddannelse, er de mindst forbeholdne mennesker med kort eller mellemlang erhvervsuddannelse. N†r b›rn f›rst er kommet til verden - handicappede eller ikke - er et andet sp›rgsm†l, om handicappede for‘ldre er bedre eller d†rligere end andre til at opdrage b›rn: "T‘nk p† en voksen sl‘gtning eller ven, du holder af. Hvis han eller hun havde ‚t af de handicap, jeg n‘vner, og havde b›rn, ville du s† mene, at p†g‘ldende var bedre eller d†rligere til at opdrage b›rn?". Her er skeptiske holdninger fremherskende, ikke mindst til psykisk udviklingsh‘mmede og sindslidende som for‘ldre. Men heller ikke i dette tilf‘lde har alle voksne dog en fast mening. Kvinder er en anelse mere positive end m‘nd over for handicappede for‘ldre. Blandt ‘ldre - ikke mindst pensionister og efter l›nsmodtagere - er der en tendens til mindre skepsis over for handicappede som for‘ldre. Unge - fx uddannelsess›gende - har ikke de mindst negative holdninger. Mange unge har alts† ikke reservationer over for at s‘tte handicappede b›rn i verden, men ser til geng‘ld n›digt, at handicappede for‘ldre opdrager dem. Voksenlivet Der findes adskillige m†der at diskriminere voksne handicappede p†, som dermed s›ges udelukket fra social integration. Et sp›rgs m†l herom lyder: "Forestil dig, at ‚n af dine n‘re sl‘gtninge skulle giftes med en handicappet, og du j‘vnligt skulle omg†s denne person. Hvor tilpas eller utilpas ville du f›le dig, hvis personen havde et af de handicap, jeg n‘vner?". Ret f† vil m›de et nyt handicappet familiemedlem helt uden for behold. Oftest forekommende specifikke holdninger er overvejen de neutrale. Det g‘lder m‘nd og kvinder i nogenlunde samme omfang. Derimod er handicappede mindre forbeholdne end andre, mens langvarigt uddannede h›rer til de mest forbeholdne. Resultaterne ang†ende mulig handleparathed bygger blandt andet p† besvarelse af sp›rgsm†let: "Forestil dig, at der et sted i Danmark skulle oprettes et nyt bof‘llesskab for handicappede. Hvor t‘t p† din bolig kunne bof‘llesskabet ligge, hvis de, der flyttede ind, havde ‚t af de handicap, jeg nu n‘vner?" En majoritet af den danske befolkning - omtrent lige mange m‘nd og kvinder - har slet ingen bet‘nkeligheder over for otte forskellige handicapbof‘llesskabers placering. I almindelighed spiller heller ikke alder en rolle. Dog er yngre m‘nd (25-34-†rige) mindre im›dekommende end andre af samme k›n. Endelig er mennesker i K›benhavns forst‘der mindre im›dekommende end resten af befolkningen. Bliver en handicappet person accepteret som ligestillet passager, hvis han eller hun fx skal rejse med tog? Sp›rgsm†let er formuleret s†ledes: "Forestil dig, du skal p† en fem timers togrejse. Hvad er s† det n‘rmeste sted, de handicappede passagerer, jeg n‘vner, kan sidde, hvis du skal f›le dig tilpas?". N‘sten alle har let ved at t‘nke situationen igennem. Kun et mindretal - nogenlunde lige mange m‘nd og kvinder - er uden forbehold. Mange har tydelige forbehold over for den slags social kontakt - den v‘re sig tavs eller talende - og ›nsker fx hverken en spastiker, en psykisk udviklingsh‘mmet eller en opstemt maniodepressiv siddende i n‘rheden. Unge - navnlig unge m‘nd - har oftere forbehold end mennesker i mere moden alder. Unders›gelsen tegner alt i alt et billede af, at befolkningen har overvejende neutrale - undertiden dog mere forbeholdne - specifikke holdninger til forskellige aspekter af handicappedes sociale integration. Dog er der udtalt negative holdninger til gennemf› relse af handicapgraviditeter. De positive holdninger er knapt s† udbredte, n†r der stilles betingelser om flere samtidige positive specifikke holdninger. Kun om kring hver sjette voksen har samtidig f›lgende tre holdninger: * Ingen indvendinger imod en handicappet person, der er gift ind i familien. * Bof‘llesskabers placering i umiddelbar n‘rhed af, hvor man bor. * Sidde i n‘rheden af en handicappet p† en l‘ngere togrejse. P† den anden side har langt f‘rre tv‘rg†ende negative holdninger inden for de tre n‘vnte omr†der. Hj‘lp og omsorg N‘sten alle har en holdning til at traelig;de hj‘lpende til over for faktiske eller t‘nkte handicappede sl‘gtninge og venner. Langt de fleste mener sig parate til at udf›re midlertidig praktisk hj‘lp og at tilbyde f›lelsesm‘ssig st›tte og omsorg, mens f‘rre er †bne over for en handicappet persons midlertidige indflytning af h›jst en m†neds varighed. Hver anden voksen er maksimalt hj‘lpsom, n†r det g‘lder om at hj‘lpe mindst to slags handicappede - en sl‘gtning, ven og/eller nabo - b†de med praktisk hj‘lp, f›lelses m‘ssig omsorg og midlertidig indflytning. Omtrent lige mange m‘nd og kvinder er maksimalt hj‘lpsomme, n†r det g‘lder hj‘lp og omsorg. Derimod spiller alder en rolle, og ikke overraskende er ‘ldre mindst hj‘lpsomme. Mange i netop den alder har selv hj‘lpebehov og kan derfor vanskeligt hj‘lpe andre. I andre sammenh‘nge har unge - navnlig unge m‘nd - vist sig mest forbeholdne over for handicappede. Det g‘lder imidlertid ikke mulig hj‘lpsomhed over for handicappede sl‘gtninge og venner. Hj‘lpsomheden er mindre, men fortsat betydelig, n†r der s‘ttes fokus p† befolkningens interesse for at udf›re frivilligt ul›nnet arbejde sammen med og til gavn for handicappede. Omkring hver femte er st‘rkt eller ret interesseret i at udf›re den slags arbejde eller g›r det allerede. Navnlig kvinder ytrer interesse for at udf›re frivilligt handicaparbejde. Det kan dog betvivles om alle, der udtrykker interesse for at udf›re frivilligt handicaparbejde, kommer til at udf›re det. Ikke desto mindre peger holdningerne p† mange voksnes im›dekommende specifikke holdninger p† dette omr†de. Handicappede p† arbejdspladsen Det har vist sig, at befolkningens generelle holdninger til handicappede i arbejdslivet er overvejende positive. Heraf f›lger ikke n›dvendigvis liges† positive holdninger, n†r der s‘ttes fokus p† mulig handleparathed i forhold til handicappede kolleger. Kun erhvervsaktive er spurgt om handicappede p† arbejdspladsen. Uanset alder er erhvervsakrive m‘nd og kvinder overvejende im›dekommende, n†r der sp›rges, om handicappede b›r have samme muligheder som andre for at f† arbejde p† netop deres arbejdspladser. Et markant flertal mener, at handicappede b›r have mindst lige s† gode muligheder. Meget f† er af den opfattelse, at handicappedes muligheder ikke b›r v‘re mindst lige s† gode. Erhvervsaktive, hvis baggrund alene er folkeskolen, er mest negative, mens h›jtuddannede erhvervsaktive p† dette s‘rlige omr†de h›rer til de mest positive over for handicappedes muligheder for at f† arbejde. Sp›rger man erhvervsaktive om de - hvis de var chefer for virksomheden - ville g›re det lettere at ans‘tte handicappede, er det typiske svar im›dekommende. Det g‘lder b†de m‘nd og kvinder. M‘nd i yngre alder er dog mere forbeholdne end andre erhvervsaktive af samme k›n. Erhvervsaktives mulige handleparathed i forhold til handicappede kolleger kommer ogs† frem, n†r svarpersonen f†r ansvaret for ans‘ttelse af en ny medarbejder. Hvis der var to lige kvalificerede ans›gere - den ene handicappet, den anden ikke - hvem skulle s† have stillingen? De afgivne svar afsl›rer erhvervsaktives holdninger til handicappede kolleger som mindre im›dekommende p† dette omr†de. Mere p†faldende er dog en betydelig usikkerhed over for at tage stilling til sp›rgsm†let. Et sidste sp›rgsm†l handler om im›dekommenhed over for at arbejde sammen med og hj‘lpe handicappede kolleger. Da sp›rgsm†let opleves som personligt vedkommende, har n‘sten alle en holdning til det. Et markant flertal af erhversaktive er im›dekommende over for at indg† i et samarbejde med og eventuelt hj‘lpe en handicappet kollega. Samtidig er et betydeligt mindretal forbeholdne eller direkte afvisende over for et s†dant samarbejde. Det g‘lder navnlig unge og yngre m‘nd. Omkring halvdelen af de erhvervsaktive har tv‘rg†ende positive specifikke holdninger til handicappede kolleger. Den overvejende, men ikke udtalt positive tendens understreges af, at kun f† erhvervsaktive har tv‘rg†ende negative holdninger. Alt i alt h›rer erhvervsaktive m‘nd i alderen 18-34 †r til de mest forbeholdne over for handicappede p† arbejdspladsen. Sammenfattende om specifikke holdninger Unders›gelsen viser, at mange i den danske befolkning langtfra er im›dekommende over for handicappede, n†r det g‘lder specifikke holdninger inden for enkeltomr†der. Voksne mennesker er snarere overvejende neutrale og ikke sj‘ldent pr‘get af bet‘nkeligheder over for handicappede. Tendensen understreges af, at kun f† har tv‘rg†ende positive specifikke holdninger til handicappede. S†ledes har blot hver tiende samtidig meget eller overvejende positive holdninger over for et nyt handicappet familiemedlem, et bof‘llesskab for handicappede, en l‘ngere togrejse i n‘rheden af en handicappet samt hj‘lp somhed over for en handicappet sl‘gtning eller ven. Menneskers geografiske placering i landet yder ofte forklaringsbidrag ved afd‘kningen af forskelle mellem specifikke holdninger til handicappede. Det g‘lder fx holdninger til indg†else af ‘gte skab med en handicappet og hj‘lpsomhed over for en handicappet sl‘gtning eller ven. Ogs† alder yder i flere tilf‘lde selvst‘ndige forklaringsbidrag, fx ved afd‘kningen af forskelle i synet p† handicappede som for‘ldre, samt forskelle i synet p† at arbejde sammen med en handicappet kollega. Derudover spiller handicappede i forhold til ikke-handicappede i flere tilf‘lde en rolle. Det mest bem‘rkelsesv‘rdige er dog, at k›n uhyre sj‘ldent er i stand til at forklare specifikke holdningers forskellige udbredelse. Kun i ‚t tilf‘lde yder k›n i sidste ende et selvst‘ndigt forklarings bidrag. Det er overraskende, n†r man har de generelle holdningsm†linger i erindring, hvor k›n viste sig forklarende oftere end alle andre forhold. Inden for rammerne af generelle holdninger giver kvinder oftere end m‘nd udtryk for "socialt anst‘ndige" holdninger. Men n†r det g‘lder n‘sten alle specifikke holdninger, mindskes eller forsvinder kvinders tilb›jelighed til at give udtryk for mere "sympatiske" holdninger. Blandt andet derfor er sondringen mellem generelle og specifikke holdninger s† vigtig. Holdninger til s‘rlige grupper af handicappede Der er hidtil sat fokus p† specifikke holdninger til handicappede i almindelighed. Specifikke holdninger afh‘nger imidlertid i h›j grad af det eller de handicap, som voksne har i tankerne, n†r de ytrer holdninger. I det f›lgende sondres der mellem tre kategorier af handicap: KommunikationshandicapSansehandicap Andet kommunikationshandicap Sv‘rt mobilitetshandicap Fysisk handicap Lettere mobilitetshandicap Andet f›rlighedshandicap Andet fysisk handicap Psykisk handicap Sindslidelse Andet psykisk handicap N†r det f›rst drejer sig om samtidige holdninger til handicapgraviditeter og handicappede som for‘ldre, ses et hierarki af holdninger, hvor kommunikationshandicappede er h›jest placeret. Dermed kan den gruppe im›dese de mest positive holdninger. Dern‘st f›lger fysisk handicappede, hvor fx k›restolsbrugere uden "afvigende" ydre kendetegn, kan im›dese forholdsvis positive holdninger. Anderledes forholder det sig fx med spastikere, der n‘rmer sig psykisk handicappede i holdningshierarkiet. At psykisk handicappede har den laveste placering i hierarkiet viser sig fx ved, at meget f† er im›dekommende over for, at der f›des udviklingsh‘mmede b›rn, eller ›nsker at udviklingsh‘mmede og sindslidende skal opdrage b›rn. Det er ikke helt samme tendens, der viser sig, n†r man s‘tter fokus p† voksne, som samtidig vil f›le sig tilpas sammen med en handicappet, der er gift ind i familien, acceptere et bof‘llesskab for handicappede som n‘rmeste nabo og sidde ved siden af en handicappet p† en togrejse. Her anskues fysisk handicappede og kommunikationshandicappede nemlig p† omtrent samme m†de. Derimod er psykisk handicappede atter placeret lavest i hierarkiet. Blot hver tiende voksen er fx tv‘rg†ende positiv over for psykisk udviklingsh‘mmede og manio-depressive, mens det g‘lder hver tredje, n†r det fx handler om blinde, d›ve, stammere, k›restolsbrugere og mennesker med leddegigt. Specifikke holdninger til handicappede er n‘sten altid konkrete. Selv om ‚t entydigt holdningshierarki ikke er fundet, synes psykisk handicappede indtil videre at v‘re placeret lavest i hierarkiet. Ogs† fysisk handicappede med "afvigende" kropslig adf‘rd eller udseende - det g‘lder fx spastikerens savlen og ukontrollerede muskelbev‘gelser - befinder sig i en holdningsm‘ssig farezone. Derimod risikerer mennesker med kommunikationshandicap sj‘ldnere at blive udsat for negative holdninger og heraf m†ske f›lgende fordomme. Specifikke holdninger, adf‘rd og viden Det f›lgende handler om sammenh‘nge mellem voksnes adf‘rd og viden p† den ene side og deres holdninger til handicappede p† den anden. Der fokuseres p† specifikke holdninger, fordi de som n‘vnt kommer t‘ttere p† mulig handleparathed i forhold til handicappede og dermed har st›rre forudsigelseskraft end generelle holdninger. I unders›gelsen n‘vnes 16 videns- og adf‘rdsfaktorer, der muligvis kan have betydning for dannelse af specifikke holdninger til handicappede: Viden om handicappedes almene betingelser En faktor Fire faktorer: Samtale om eller med Kundskabsadf‘rd inden for det handicappede, l‘sning om handicap, sidste †r handicaprettede tv/radio-vaner samt foredrag om handicap. Fire faktorer: Sociale barndomskontakter med handicappede, handicappede venner i Barndomsadf‘rd skolealderen, en tydeligt husket handicap-oplevelse samt l‘ste b›ger, sete film mv. om handicappede. Fire faktorer: Sociale kontakter med og Adf‘rd i civilsamfundet inden hj‘lpsomhed over for handicappede samt for det sidste †r foreningsarbejde og fritidsinteresser sammen med handicappede. Tre faktorer: Udf›relse af arbejdsopgaver sammen med handicappede, selvvalgt samv‘r Adf‘rd uden for civilsamfundet med handicappede kolleger uden for den inden for det sidste †r egentlige arbejdstid og kontakt med handicappede, der ikke er ansat p† virksomheden. Overordnede tendenser I unders›gelsen peges p† flere interessante tendenser. Den f›rste er, at faktuel viden om handicappedes almene betingelser kun i ganske f† tilf‘lde bidrager til at forklare, om befolkningens specifikke holdninger til handicappede er positive eller negative. Deri mod spiller adf‘rd i forhold til handicappede ofte en vigtig rolle. Meget tyder derfor p†, at viden om handicappedes betingelser i sig selv er af begr‘nset vigtighed for befolkningens holdninger til handicappede. Det skal dog n‘vnes, at tendensen naturligvis afh‘nger af, hvordan viden m†les. Sp›rgsm†lene om viden er forholdsvis generelle - fx regler vedr›rende invalidebil - og retter sig derfor ikke mod mere praktisk erfaret viden. Den anden tendens ang†r betydningen af sociale relationer mellem handicappede og andre mennesker. H†ndgribelige erfaringer og samv‘r med handicappede er i almindelighed fremmende for positive holdninger, mens det "fjerne" og "ukendte" f›rer til mere kritiske holdninger og muligvis kan skabe fordomme. I befolkningen som helhed er handicappede barndomsvenner samt kontakter med og samtaler om eller med handicappede inden for det sidste †r de oftest positivt virkende faktorer. Positivt virkende faktorer betyder, at det statistisk set f›rer til positive holdninger, at man har betydelig viden og/eller udbredt adf‘rd i forhold til handicappede. Omvendt er negativt virkende faktorer tilf‘lde, hvor betydelig viden og/eller udbredt adf‘rd f›rer til mere forbeholdne holdninger. Ikke sj‘ldent fremmes positive holdninger ogs† af faktisk hj‘lpsomhed over for handicappede samt af sociale kontakter med handicappede i barndommen. Andre former for adf‘rd f›rer ogs† ofte til positive holdninger, selv om adf‘rden ikke n›dvendigvis indeb‘rer direkte social kontakt med handicappede. Det g‘lder fx l‘sning om handicap inden for der sidste †r samt i barndommen l‘ste b›ger og sete film mv. om handicappede. Derimod synes tv- og radiovaner at v‘re af mindre betydning for dannelsen af positive specifikke holdninger til handicappede. En tredje tendens er, at barndomserfaringer med handicappede i adskillige tilf‘lde har positive langsigtede virkninger p† specifikke holdninger til handicappede. Det g‘lder eksempelvis handicappede skolevenner samt kontakt med handicappede i og uden for familien. Endelig kan det ikke afvises, men er p† den anden side ikke endeligt p†vist, at kvinder er mere holdningsp†virkelige end m‘nd. Det sidste underbygges af, at antallet af positivt virkende sammenh‘nge er markant st›rre blandt kvinder. Navnlig kvinder synes positivt p†virkede i tilf‘lde, hvor de indg†r i sociale sammenh‘nge med handicappede. Tendenser inden for enkeltomr†der Et sp›rgsm†l inden for omr†det f›dsel og barndom handler som n‘vnt om specifikke holdninger til egen eller ‘gtef‘lles t‘nkte graviditet med et handicappet foster. Her er faktorer, der p†virker holdninger til handicapgraviditeter, udelukkende positivt virkende. Samtaler om eller med handicappede samt l‘sning om handicap inden for det sidste †r spiller en rolle for udbredelsen af positive holdninger til handicapgraviditeter. Det g›r viden om handicappedes almene betingelser til geng‘ld ikke. Ogs† visse forhold i barndommen - sociale kontakter og venskaber med handicappede samt l‘ste b›ger, sete film mv. om handicap - har positive virkninger p† holdninger, som mennesker langt senere i livet f†r til graviditeter med handicappede fostre. Endelig spiller ogs† nuv‘rende sociale kontakter med handicappede en positivt forklarende rolle. Viden om handicappedes almene betingelser bidrager heller ikke til forklaring, n†r det handler om handicappedes egnethed som for‘ldre. Det g›r derimod b†de barndomskontakter med handicappede og i barndommen l‘ste b›ger og sete film om handicap. Begge faktorer f›rer imidlertid til mere negative holdninger over for handicappede som for‘ldre. Her ses med andre ord en undtagelse fra den overordnede tendens. N†r det g‘lder handicappedes sociale integration i voksenlivet, handler et sp›rgsm†l om holdninger til at omg†s sl‘gtninge, der indg†r ‘gteskab med en handicappet. Her spiller viden i sig selv heller ikke en forklarende rolle. Derimod virker det fremmende, hvis man har haft handicappede venner i barndommen og har aktuelle fritidsinteresser sammen med handicappede. Det ›ger p† samme m†de sandsynligheden for im›dekommende holdninger til en handicappet, der er gift ind i familien, hvis man har haft handicappede venner i barndommen, og hvis man dyrker fritidsinteresser sammen med handicappede. Voksnes holdninger til oprettelse af n‘rliggende bof‘llesskaber for handicappede har som n‘vnt positiv tendens. Atter bidrager viden ikke i sig selv til forklaring af, om holdninger hertil er positive eller ikke. Derimod er der positive sammenh‘nge mellem otte adf‘rdsfaktorer og holdninger til bof‘llesskaber for handicappede, men ingen negative. B†de venskaber og andre barndomskontakter med handicappede er fremmende for positive holdninger til n‘rliggende bof‘llesskaber for handicappede. Det samme g‘lder nyere sociale kontakter, fx hj‘lpsomhed over for handicappede. Ogs† kundskabsadf‘rd inden for det sidste †r - samtale om eller med handicappede, l‘sning og foredrag om handicap - er positivt virkende. Endelig fremmer det ogs† im›dekommende holdninger, hvis man har sociale kontakter med handicappede, der j‘vnligt kommer p† ens eventuelle arbejdsplads. Unders›gelsen viser, at befolkningen er ret forbeholden over for handicappede som medpassagerer p† en l‘ngere togrejse. Hvad kan forklare, om man har positive eller negative holdninger til handicappede medpassagerer? N†r de 16 muligt forklarende faktorer inddrages (se oversigten), er der udelukkende positive sammen h‘nge. En af disse ang†r for f›rste gang videnfaktorens positive rolle: Hvis ens viden om handicappedes almene betingelser er betydelig, er man mere im›dekommende end ellers over for handicappede medpassagerer. Fremmende for den slags holdninger er desuden f›lgende faktorer: Handicappede barndomsvenner, nu v‘rende sociale kontakter med handicappede, hj‘lpsomhed over for og fritidsinteresser sammen med handicappede, samtaler om eller med handicappede, l‘sning om handicap samt foredrag mv. Med hensyn til hj‘lp og omsorg har b†de m‘nd og kvinder gennemg†ende vist sig villige til at tr‘de hj‘lpende til over for eventuelle handicappede sl‘gtninge og venner. Der ses flere positivt virkende sammenh‘nge, n†r alle muligt forklarende faktorer inddrages med sigte p† at belyse den potentielle hj‘lpsomheds udbredelse. Nogle faktorer er dog mere interessante end andre: Hvis man har haft j‘vnlig kontakt med handicappede i barndommen, handicappede skolevenner og har l‘st b›ger, set film mv. om handicap, ›ger det sandsynligheden for, at man senere i livet er hj‘lpsom over for handicappede. Heller ikke her spiller viden om handicappedes almene betingelser en forklarende rolle. Det samme g‘lder befolkningens interesse for at udf›re frivilligt ul›nnet arbejde sammen med og til gavn for handicappede. Derimod er otte andre faktorer fremmende for ›nsker om at udf›re den slags arbejde, fx handicappede skolevenner. Som tidligere n‘vnt er kun erhvervsaktive udspurgt om handicappede i arbejdslivet. Erhvervsaktives holdninger er overvejende positive, n†r der sp›rges til, om handicappede b›r have samme muligheder som andre for at f† arbejde p† netop deres arbejdsplads. Navnlig to faktorer er afg›rende for positive holdninger: Udf›relse af arbejdsopgaver sammen med handicappede og selvvalgt samv‘r med handicappede kolleger uden for den egentlige arbejdstid. En anden slags specifik holdning ang†r ans‘ttelse af en handicappet p† virksomheden blandt to lige kvalificerede ans›gere, hvor den ene er handicappet, den anden ikke. To barndomsfaktorer og tre former for kundskabsadf‘rd er afg›rende for, om den handicappede ans›ger f†r stillingen: Barndomskontakter og venskaber med handicappede er fremmende for holdninger, som mennesker langt senere i livet har til ans‘ttelse af handicappede ans›gere. Det samme g‘lder samtaler, l‘sning og tv/radio om handicap inden for det sidste †r. Et flertal af erhversaktive er som n‘vnt im›dekommende over for at indg† i et arbejdsm‘ssigt samarbejde med en handicappet kollega. Ogs† her genfindes to velkendte tendenser: For det f›rste virker de forklarende faktorer udelukkende positivt, og for det andet bidrager viden om handicappedes almene betingelser ikke i sig selv til at forklare specifikke holdninger til handicappede. Det g›r derimod fire andre faktorer, der alle ang†r kommunikation om eller med handicappede. P† dette s†vel som p† de fleste andre holdningsomr†der er samv‘r med handicappede i almindelighed fremmende for befolkningens positive specifikke holdninger til den gruppe i befolkningen. Efterskrift Af Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicapr†d Det Centrale Handicapr†d har i lang tid efterspurgt forskning om befolkningens holdninger til mennesker med handicap. Derfor hilser vi Socialforskningsinstituttets unders›gelse meget velkommen. Dansk handicappolitik bygger helt grundl‘ggende p† oplysning og holdningsp†virkning i bestr‘belserne p† at skabe fuld ligestilling for handicappede. Det er en klar foruds‘tning, at befolkningen har fordomsfrie og positive holdninger til handicappede, for at dansk handicappolitik kan lykkes. Den nye dokumenterede viden er derfor et godt og n›dvendigt redskab i arbejdet for handicappede borgeres ligestilling og sociale integration. Unders›gelsen byder p† interessante resultater og konklusioner. Blandt andet dokumenterer den, at befolkningens generelle syn p† mennesker med handicap er positivt, og at st›rstedelen af befolkningen i h›j grad st›tter det offentliges indsats over for handicappede medborgere. Det viser sig blandt andet ved, at befolkningen generelt ›nsker, at politikerne g›r mere for handicappede, og omkring hver anden mener, at der er behov for ›gede udgifter p† omr†det. Men resultaterne viser ogs†, at n†r holdningssp›rgsm†lene bev‘ger sig fra det generelle til det specifikke niveau og dermed til sp›rgsm†l, som personligt ber›rer svarpersonerne, hersker der flere negative holdninger til blandt andet handicappede p† arbejdsmarkedet. Sp›rger man fx befolkningen, om de selv ville ans‘tte en handicappet person, er mange af svarene pr‘get af forbehold og usikkerhed. Unders›gelsen peger ogs† p†, at befolknin gen mener, at mennesker med handicap generelt er d†rligere end ikke-handicappede til at opdrage b›rn. Ogs† n†r det drejer sig om handicappede fostres ret til livet, er befolkningen modvillig. Sidstn‘vnte resultat vidner desv‘rre om, at der hersker forbeholdenhed over for handicappedes livsduelighed og livskvalitet. Unders›gelsens resultater giver anledning til at overveje, hvordan og over for hvem det vil v‘re fornuftigt at indlede en dialog i arbejdet for at fremme positive holdninger til mennesker med handicap. Resultaterne peger tydeligt p†, at samv‘r og samtale mellem handicappede og ikke-handicappede er den bedste vej til st›rre integration af handicappede i vores samfund. Mere kontakt og samv‘r mellem handicappede og ikke-handicappede skaber mere positive holdninger, og denne gode cirkel m† styrkes ved, at man blandt andet p† arbejdspladserne bliver mere villige til at ans‘tte og samarbejde med mennesker med handicap. Det er s‘rlig vigtigt, at b›rn i b›rnehaver, fritidshjem og skoler f†r kendskab til handicappede gennem undervisningsmaterialer, eller endnu bedre gennem direkte kontakt med handicappede b›rn. Unders›gelsen viser tydeligt, at kontakt til handicappede, mens man er barn, betyder meget for, at man som voksen har positive holdninger til handicappede. Det ser ogs† ud til, at der er s‘rlige grupper, hvor holdnings‘ndringer ville v‘re specielt ›nskelige. Specielt unge m‘nd skiller sig i flere tilf‘lde ud med de mindst im›dekommende holdninger. H›jtuddannedes holdninger til mennesker med handicap lader desuden en del tilbage at ›nske inden for nogle af de under s›gte holdningsomr†der. Ligesom det i handicappolitik er umuligt at tale om handicappede som ‚n gruppe med samme behov, viser unders›gelsen, at befolkningens holdning til handicappede afh‘nger af, hvilken type handicap, der er tale om. S†ledes tyder resultaterne i unders›gelsen p†, at psykisk handicappede personer oftest uds‘ttes for negative holdninger og fordomme. Personer med kommunikationshandicap, fx blinde og d›ve, samt fysisk handicappede, fx i k›restol, er til geng‘ld bredt accepterede i befolkningen. Konklusionen er, at behovet for holdnings‘ndringer i befolkningen er st›rst i forhold til handicappede, der udl›ser usikkerhed og forlegenhed. Psykisk handicappede er i forvejen en udsat gruppe, og det er vigtigt med mere positive holdninger i befolkningen for at f† rettet op p† marginaliseringen af eksempelvis sindslidende og psykisk udviklingsh‘mmede. Med holdningsunders›gelsen har politikere, handicaporganisationer og befolkningen i almindelighed f†et pr‘senteret befolkningens syn p† handicappede. For Det Centrale Handicapr†d er den grundige og veldokumenterede unders›gelse et nyttigt instrument til at kunne orientere sig i de meget sammensatte handicappolitiske problemstillinger. Unders›gelsens sp›rgsm†l gik i flere tilf‘lde temmelig t‘t p† den enkelte, og der er blevet tegnet et nuanceret billede af befolkningens specifikke holdninger til mennesker med handicap. Det vigtigste budskab i unders›gelsen er, at handicappede og ikke-handicappede ved at m›des og tale sammen fremmer sameksistens og handicappede menneskers sociale integration.