Refleksionspapir om inklusion Kolofon Udgiver: Det Centrale Handicapr†d Bredgade 25, Skt. Ann‘ Passage, opg. F, 4. sal 1260 K›benhavn K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk Folderen udgives ogs† p† Daisy og diskette Den kan desuden hentes p† www.dch.dk Tekst: Kira Hallberg April 2010 ISBN 9788790985660 Indhold ? Indledning ? Begreberne integration, rummelighed og inklusion ? Ideal - praksis ? FN's konvention om rettigheder for personer med handicap ? Salamanca Erkl‘ringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning ? DCH om inklusion Indledning Det Centrale Handicapr†d har i l›bet af 2009 dr›ftet betydningen af inklusionsbegrebet og udgiver dette refleksionspapir for at bidrage til forst†elsen af begrebet. Inklusion har v‘ret et n›glebegreb i den handicappolitiske debat gennem de sidste mange †r. Inklusion er blevet dr›ftet i forhold til samfundet generelt, men inklusion har i s‘rlig grad v‘ret diskuteret p† uddannelses- og arbejdsmarkedsomr†det. En foruds‘tning for en kvalificeret debat er, at man har gjort sig klart, hvad der menes med begrebet inklusion. I forl‘ngelse heraf er det vigtigt at pr‘cisere, om man taler om begrebet som ideal eller om, hvordan det kan anvendes i praksis. Desuden er det n›dvendigt at vide, hvordan man lovgivningsm‘ssigt er forpligtet p† inklusion. Form†let med dette papir er ikke at definere begrebet inklusion, men at inspirere til refleksion om begrebet, og hvordan man kan arbejde med det. FN's handicapkonvention giver god grund til at diskutere inklusion, da begrebet indg†r som et af grundprincipperne i konventionen. P† uddannelsesomr†det bygger konventionen p† det grundlag, at inkluderende undervisning ikke blot giver de bedste uddannelsesinstitutioner, men ogs† hj‘lper med at nedbryde barrierer. Inklusion hj‘lper til at skabe et samfund, hvor personer med funktionsneds‘ttelse har lige muligheder. Begreberne integration, rummelighed og inklusion Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion har f›lgende definition af begrebet inklusion: ? Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velf‘rdssamfundets ressourcer ? Inklusion er et fagligt m†lperspektiv for velf‘rdsprofessionerne i bestr‘belserne for at skabe inkluderende l‘rings- og udviklingsmilj›er, hvor alle mennesker har ret til at v‘re aktive deltagere. Uddannelsesomr†det er det omr†de, hvor begrebet inklusion hovedsageligt er blevet udviklet, og hvor begrebet er beskrevet mest uddybende. I det f›lgende er der derfor taget udgangspunkt i uddannelsesomr†det som ramme for beskrivelsen af begrebet. Begrebet inklusion er t‘t knyttet til begreberne integration og rummelighed. I den offentlige debat har de tre begreber ofte v‘ret brugt synonymt, men i den faglige diskurs p† uddannelsesomr†det har begreberne hver deres betydning. De tre begreber skal ses i en historisk sammenh‘ng. Begrebet integration blev introduceret i tiden efter 2. verdenskrig. Ideen om integration er et opg›r med segregerings-tankegangen, men det blev aldrig defineret mere pr‘cist, hvordan integration skulle blive en succes. Derfor blev det op til den enkelte selv at tilpasse sig det eksisterende system for at blive integreret. Ansvaret for, at integration skulle blive en succes, kom til at ligge hos den enkelte. Begrebet inklusion blev introduceret i slutningen af 1980ïerne, men kom hovedsageligt p† dagsordnen med Salamanca Erkl‘ringen i 1994. I forl‘ngelse heraf blev det danske begreb rummelighed introduceret. I den rummelige skole kan der v‘re b†de almen- og specialundervisning. Men elever med s‘rlige behov har ikke n›dvendigvis kontakt med skolens andre elever, hvis de fx g†r i specialklasse. Ved begrebet rummelighed er det eleverne, som skal tilpasse sig det eksisterende system. Rummelighed omfatter ikke n›dvendigvis social integration. Begrebet inklusion er mere vidtr‘kkende end integration og rummelighed. I den inkluderende skole er der plads til alle elever. Man g›r op med den traditionelle opdeling i almen- og specialundervisning. Undervisningen tilrettel‘gges med udgangspunkt i, at alle elever er forskellige. Man sikrer en differentieret undervisning, og dermed f†r elever med s‘rlige behov den undervisning, de har brug for. Inklusion er derfor en dynamisk proces, hvor skolen hele tiden skal tilpasse sig eleverne. Ansvaret for succesfuld inklusion placeres i l‘ringsmilj›et og ikke hos individet selv. Inklusion handler s†ledes om accept, respekt og lige muligheder. Og det handler om at sikre, at alle bliver aktive deltagere i f‘llesskabet. Ideal - praksis Der er stor forskel p†, om man taler om inklusion som m†l og ideal, eller som middel til at fremme lige muligheder i praksis. Der er forskellige opfattelser af om der ideelt set skal v‘re fuld inklusion p† en s†dan m†de, at alle elever for eksempel g†r i den samme folkeskole. Eller om visionen er, at den ordin‘re skole inkluderer flest mulige og at der samtidig er mere specialiserede skoletilbud for eksempel i specialskolerne. Et vigtigt element i den vision er sp›rgsm†let om for‘ldrenes og elevens eget valg mellem et inkluderende tilbud og et specialtilbud. I den ideelle verden kan man selvf›lgelig forestille sig, at der er ressourcer nok til fx l‘rere, p‘dagoger, materialer, udvikling af praksis, videnopbygning, indretning af skoler mv. I forhold til inklusion i praksis, kan det konstateres, at der i dag ikke er fuld inklusion, og at det er forskelligt i hvilken grad, der arbejdes inkluderende p† landets skoler. Men sp›rgsm†let er, om man ›nsker, at der skal arbejdes mere inkluderende og i s† fald hvordan, dette skal gennemf›res. For at undg†, at inklusion forbliver en fjern vision, er der brug for at udvikle nogle strategier for, hvordan der kan arbejdes inkluderende i praksis. F›lgende sp›rgsm†l kan bruges til at fastl‘gge en strategi: ? Hvem er det, som m›der hindringer for leg, l‘ring og deltagelse? ? Hvilke hindringer er der tale om? ? Hvordan kan man reducere hindringer for leg, l‘ring og deltagelse? ? Hvilke ressourcer (materielle og menneskelige) kan bidrage til ›get leg, l‘ring og deltagelse for alle? ? Hvordan kan man udnytte ressourcerne bedre for at st›tte leg, l‘ring og deltagelse? (Inkluderingsh†ndbogen, Tony Booth og Mel Ainscow) Hvis udgangspunktet er, at ikke alle kan eller b›r inkluderes i den samme skole, kan m†let i stedet v‘re, at den ordin‘re skole skal kunne inkludere flest muligt. Men hvor skal man i s† fald s‘tte gr‘nsen for, hvem der kan inkluderes, og hvem der ikke kan? Og hvem skal s‘tte denne gr‘nse? Diskussionen af denne gr‘nsedragning er ikke mindst aktuel i dag, hvor stadig flere elever henvises til specialundervisning. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap Der er stor forskel p†, om man taler om inklusion som m†l og ideal, eller som middel til at fremme lige muligheder i praksis. Med FN's handicapkonvention er Danmark forpligtet p† at sikre inklusion i samfundet. Konventionen definerer ikke begrebet inklusion, men bruger det i forskellige sammenh‘nge. P† uddannelsesomr†det beskrives det fx, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderende uddannelsessystem p† alle niveauer. Desuden skal deltagerstaterne sikre, at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem p† grund af handicap. Konventionen indeholder ikke et krav om, at specialskoler skal afskaffes. Artikel 3. Generelle principper Konventionens principper er: .. c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet. Artikel 19. Retten til et selvst‘ndigt liv og til at v‘re inkluderet i samfundet Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal tr‘ffe effektive og passende foranstaltninger til at g›re det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet,... Artikel 24. Uddannelse Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik p† at virkeligg›re denne ret uden diskrimination og p† grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem p† alle niveauer samt livslang l‘ring,... Ved virkeligg›relsen af denne rettighed skal deltagerstaterne sikre: a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem p† grund af handicap, og at b›rn med handicap ikke udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning p† mellemtrin p† grund af handicap, b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning p† mellemtrin af h›j kvalitet p† lige fod med andre i det samfund, hvor de bor, c) at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov, d) at personer med handicap f†r den n›dvendige st›tte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse, e) at der ydes effektive individuelle st›tteforanstaltninger i omgivelser, der giver st›rst mulig akademisk og social udvikling i overensstemmelse med m†let om fuld inkludering. .. Deltagerstagerne skal g›re det muligt for personer med handicap at l‘re livs- og socialt udviklende f‘rdigheder for at lette deres fulde deltagelse i uddannelse og som medlemmer af samfundet p† lige fod med andre. Med henblik herp† skal deltagerstaterne tr‘ffe passende foranstaltninger, herunder: a) fremme indl‘ringen af punktskrift, alternative skriftformer, forst›rrende og alternative kommunikationsm†der, -midler og -formater samt orienterings- og mobilitetsf‘rdigheder og fremme st›tte fra ligestillede og mentorer, b) fremme indl‘ringen af tegnsprog samt fremme d›vesamfundets sproglige identitet, c) sikre, at undervisningen af blinde, d›ve eller d›vblinde personer, i s‘rdeleshed b›rn, gives p† det sprog og de kommunikationsm†der og med de kommunikationsmidler, som er mest passende for den enkelte, og i omgivelser, der giver st›rst mulig boglig og social udvikling. Konventionen angiver som n‘vnt ingen definition p† inklusion. Det er derfor vigtigt at afklare, hvordan begrebet skal fortolkes i en dansk sammenh‘ng. Salamanca Erkl‘ringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning Det internationale dokument, der kommer l‘ngst i forhold til at definere begrebet inklusion p† uddannelsesomr†det er Salamanca Erkl‘ringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning, der har inklusion som overordnet m†ls‘tning. De to dokumenter beskriver forskellige forslag, retningslinjer og anbefalinger om den inkluderende skole og det inkluderende samfund. Som eksempel n‘vnes her: Artikel 2 De, der har s‘rlige uddannelsesm‘ssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal v‘re i stand til at im›dekomme deres behov ved at anvende en p‘dagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bek‘mpe diskrimination, skabe trygge f‘llesskaber, bygge det inklusive samfund og opn† uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste b›rn en ordentlig uddannelse og for›ger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. DCH om inklusion Sektoransvar, inklusion og lige deltagelse i samfundet for borgere med funktionsneds‘ttelse har altid v‘ret en del af DCH's arbejdsgrundlag. Med FNïs handicapkonvention er dette grundlag yderligere styrket. Inklusion er et grundprincip for fortolkningen af de grundl‘ggende menneskerettigheder for personer med funktionsneds‘ttelse. DCH mener, at inklusion er et af de vigtigste m†l for samfundets indsats i forhold til personer med funktionsneds‘ttelse. Der er brug for et vedholdende fokus p† at sikre deltagelse i samfundet p† lige vilk†r og sikre lige muligheder for livsudfoldelse for personer uanset funktionsneds‘ttelse. P† uddannelsesomr†det betyder det, at alle skal have adgang til det samme uddannelsessystem. Alle b›rn skal fx have adgang til den samme folkeskole. Men nogle elever med funktionsneds‘ttelse kan have behov for et specialiseret tilbud, som ligger uden for det ordin‘re uddannelsessystem. Det er DCH's opfattelse, at dette fortsat b›r v‘re muligt, men altid som et reelt tilvalg for den enkelte person. Inklusion skal s†ledes altid v‘re et m†l, og uddannelsessystemet skal fremme inklusion, selv om der eksisterer specialiserede tilbud parallelt med det ordin‘re system. I praksis er det danske uddannelsessystem i dag ikke fuldt ud inkluderende. Der er brug for en udvikling, hvor alle uddannelsesinstitutioner bevidst arbejder p†, at s† mange som muligt kan v‘re en del af det ordin‘re uddannelsessystem. I de specialiserede tilbud m† man ogs† arbejde p†, at eleverne f†r kompetencer, som g›r det muligt efterf›lgende at blive inkluderet i samfundet. Desuden b›r man sikre, at specialskoler og de ordin‘re skoler samarbejder og g›r brug af hinandens viden. Inklusion er et m†l for samfundets indretning. Det er derfor vigtigt, at der formidles viden om inklusion til alle samfundsgrupper for at fremme holdninger i alle dele af samfundet, der kan bane vej for at opn† inklusion for personer med funktionsneds‘ttelse i Danmark.