Mit hjem - mit valg
Manifest fra T�nketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap 
 
Kolofon
Udgiver: 
Det Centrale Handicapr�d 
Bredgade 25, 
Skt. Ann� Passage, opg. F, 4. sal 
1260 K�benhavn K 
Tlf.: 33 11 10 44 
Fax: 33 11 10 82 
Teksttelefon: 33 11 10 81 
Mail: dch@dch.dk 
Hjemmeside: www.dch.dk
Publikationen udgives ogs� p� Daisy og diskette
Den kan desuden hentes p� www.dch.dk
September 2010  
ISBN 9788790985691
Indhold
?	Indledning
?	Boligen er ramme om livet 
?	Man skal selv kunne v�lge sin bilig
?	Boligen og st�tten skal v�re adskilt
?	Boligmarkedet skal v�re inkluderende og tilg�ngeligt 
?	Medarbejderne skal have h�j faglighed
?	Et udviklingscenter skal f�lge og st�tte arbejdet
?	For mere information kontakt dch@dch.dk eller se www.dch.dk 
Indledning
Hvem skal bestemme, hvor mennesker med handicap skal bo?
Hvem mennesker med handicap skal bo sammen med?
Og hvordan mennesker med handicap skal leve deres liv?
Det skal de naturligvis selv.
Officielt er institutioner for mennesker med handicap nedlagt. Reelt h�nger 
vaner og tankegange fra de store institutioners tid ved. Tiden er inde til en ny 
vision for fremtidens boliger til mennesker med handicap.
Danmark tiltr�dte FN's konvention om rettigheder for mennesker med 
handicap i august 2009. Konventionen bygger p� grundl�ggende principper 
om lige muligheder, v�rdighed og selvbestemmelse. I konventionen st�r, at 
mennesker med handicap skal have mulighed for selv at v�lge, hvordan, 
hvor og med hvem de �nsker at bo - p� lige vilk�r med andre.
Alle menneskers valgmuligheder er begr�nsede af konkrete forhold i livet. 
Dette g�lder ogs� for mennesker med handicap. Men alle skal have lige 
muligheder for at skabe et hjem, p� baggrund af egne �nsker og behov - 
uanset handicap:
?	Mennesker med handicap skal have mulighed for et hjem, hvor man 
kan v�re tryg, hvor man selv kan bestemme, og hvor man kan leve et 
v�rdigt liv.
?	Mennesker med handicap skal kunne flytte til en anden bolig eller flytte 
til den anden ende af landet p� lige vilk�r med andre.
?	Mennesker med handicap skal kunne flytte sammen med en k�reste 
eller �gtef�lle.
?	Mennesker med handicap skal have mulighed for selv at v�lge, om han 
eller hun vil bo alene, i en selvst�ndig bolig eller sammen med andre.
?	Mennesker med handicap skal have ret til at definere, hvad han eller 
hun gerne vil have st�tte til i sit hjem. St�tten skal gives p� en m�de, 
som giver mulighed for at udfolde sig i livet.
?	Mennesker med handicap, der har sv�rt ved at kommunikere eller 
tr�ffe egne beslutninger, skal have hj�lp til s� vidt muligt at tr�ffe 
egne valg om bolig og hjem.
Mennesker er forskellige, og handicap er forskellige. �nsker, behov og 
muligheder for selv at tr�ffe valg er derfor forskellige. Det b�rende princip for 
samfundets indsats skal altid v�re respekten for det enkelte menneskes 
v�rdighed, udvikling og ret til at have et hjem. Tiden er inde til forandring. Der 
er brug for strukturer, som underst�tter et friere boligvalg. Der er brug for at 
udvikle et mangfoldigt boligmarked. Der er brug for at sikre et h�jt niveau af 
viden og etik. Manifestets l�fter og retningslinjer b�r v�re fundamentet for 
arbejdet med fremtidens boliger for mennesker med handicap.
T�nketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap, september 
2010
 
Fra vision til virkelighed
Boligen er ramme om livet 
En bolig er f�rst og fremmest et hjem og ramme for 
et liv p� egne betingelser.
Principperne i FN's handicapkonvention hylder respekt for menneskets 
naturlige v�rdighed og personlige autonomi, herunder frihed til at tr�ffe egne 
valg. Mennesker er forskellige, og forskelligheden skal respekteres. Det er den 
enkeltes �nsker og behov, der skal styre indsatsen, n�r der ydes st�tte i 
hjemmet. Individuelle hensyn skal i h�js�det.
Derfor:
?	Boligen skal give mulighed for et v�rdigt liv.
?	Boligen skal respekteres som et menneskes hjem. Det g�lder, uanset 
om boligen er selvst�ndig eller del af en kollektiv boform.
?	Hverdagen skal tilrettel�gges, s� personen kan leve et liv p� egne 
betingelser - uanset handicappets karakter og omfang. Boligen kan 
ogs� v�re en arbejdsplads for st�ttepersoner, men deres behov og 
arbejdsrutiner m� ikke styre hverdagen.
?	Form�let med indsatsen er altid at underst�tte det enkelte menneskes 
mulighed for at udfolde sig i livet.
''Enhver person med handicap har ret til respekt for sin fysiske og psykiske 
integritet p� lige fod med andre [...]'' (Artikel 17) 
 
Man skal selv kunne v�lge sin bolig 
Det er en menneskeret at v�lge sin egen bolig
Mennesker med handicap skal have mulighed for selv at v�lge, hvor og med 
hvem man vil bo. Det st�r i handicapkonventionens artikel 19. Den 
�konomiske og administrative struktur skal derfor fremme, at alle mennesker 
med handicap har mulighed for at v�lge den boform, som passer til 
personens egne behov og �nsker.
Derfor:
?	Mennesker med handicap skal kunne v�lge mellem forskellige boliger 
og have mulighed for at flytte - p� lige vilk�r med andre. 
?	Mennesker med handicapr skal have valgmuligheder, b�de n�r det 
drejer sig om selvst�ndige boliger og kollektive boformer. 
?	Nogle mennesker med handicap beh�ver hj�lp for at kunne v�lge 
bolig. De skal have st�tte til at tr�ffe beslutninger om bolig og hjem. 
?	Der er brug for viden om samspillet mellem kommunernes �konomi og 
borgerens mulighed for valg af bolig. Kommuner og regioner skal have 
tilskyndelse til at sikre adgang til valg af bolig og bop�lskommune.
''Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at 
leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre [...]'' (artikel 19)
 
Boligen og st�tten skal v�re adskilt
Mennesker med handicap skal have den n�dvendige 
st�tte - uanset hvordan han eller hun bor. 
I loven er begrebet ''institution'' afskaffet. Det betyder, at boligforhold er 
adskilt fra den st�tte, der skal gives. Kommunen skal vurdere den enkelte 
borgers individuelle behov for st�tte - uanset hvordan han eller hun bor. Det 
er ikke altid det, der sker i praksis.
Derfor:
?	Kommunen skal tildele serviceydelser uafh�ngigt af boligforhold.
?	Den praktiske og specialiserede st�tte skal som hovedregel f�lge 
personen. St�tten skal gives ud fra individuelle behov.
?	Kommunerne skal have retningslinjer for, hvordan man adskiller boliger 
og ydelser i praksis, i sagsbehandlingen og i forvaltningen.
''"Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til et 
udvalg af st�ttetilbud i hjemmet og p� boligomr�det [.] herunder den 
n�dvendige personlige bistand for at kunne leve og v�re inkluderet i 
samfundet [...]'' (artikel 19)
 
Boligmarkedet skal v�re inkluderende 
og tilg�ngeligt
Mennesker med handicap skal have mulighed for at 
bo som alle andre - blandt alle andre.
Handicapkonventionens artikel 19 sl�r fast, at mennesker med handicap har 
ret til et selvst�ndigt liv og til at v�re en del af samfundet. Det foruds�tter 
et mangfoldigt boligmarked, der tilgodeser de forskellige behov, mennesker 
med handicap har.
Derfor:
?	Kommuner, almene boligorganisationer og private skal have incitament 
til og mulighed for at bygge gode, rummelige og tidssvarende boliger, 
som kan betales af mennesker med handicap.
?	Nyt byggeri b�r efterleve principperne om universelt design og 
tilg�ngelighed. Det vil sige, at boligens indretning og faciliteter er 
fleksible og tager h�jde for, at alle mennesker er forskellige og har 
forskellige behov gennem livet.
?	Kollektive boformer skal ligesom alle andre boliger v�re tidssvarende 
med gode faciliteter og skal findes i tilstr�kkeligt omfang overalt i 
landet.
?	Der skal etableres en landsd�kkende oversigt over boliger. Oversigten 
skal indeholde alle n�dvendige informationer for personer med 
handicap.
''Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at 
leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre [...]'' (artikel 19)
 
Medarbejderne skal have h�j faglighed 
At arbejde med mennesker med handicap kr�ver 
viden, h�j faglighed og etik.
Medarbejdere, som yder st�tte til mennesker med handicap, skal have en h�j 
faglighed og l�bende have mulighed for at dygtigg�re sig. 
Handicapkonventionen s�tter s�rligt fokus p� uddannelse af fagfolk i de 
rettigheder, der anerkendes i konventionen. Relevante uddannelsestilbud med 
et h�jt fagligt niveau er n�dvendige. 
Derfor: 
?	Etisk refleksion skal inddrages p� alle niveauer i p�dagogiske, sociale 
og sundhedsfaglige uddannelser, da alt omsorgs- og st�ttearbejde 
hviler p� et etisk v�rdigrundlag. 
?	Alle medarbejdere skal have ret og pligt til relevant efteruddannelse. 
Det g�lder ogs� ufagl�rte medarbejdere. 
?	M�lrettet uddannelse skal st�tte ledernes kompetencer. Ledere skal 
mestre at lede medarbejdere, der yder st�tte til mennesker i 
personens eget hjem. 
?	Studerende p� p�dagoguddannelsen skal have mulighed for at 
specialisere sig, for eksempel i hvordan man yder st�tte til mennesker 
med udviklingsh�mning. 
''Deltagerstaterne forpligter sig til at fremme uddannelse af fagfolk og 
personale besk�ftiget med personer med handicap i de rettigheder, der 
anerkendes i denne konvention, s�ledes at de bedre kan yde den bistand og 
give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder'' (artikel 4)
 
Et udviklingscenter skal f�lge og st�tte 
arbejdet
Der skal skub i udviklingen, hvis ''Mit hjem - mit 
valg'' skal blive til virkelighed. 
Den viden, der findes om boliger og st�tte til mennesker med handicap, er 
spredt og utilstr�kkelig. Der skal v�re et samlet fokus p� at afvikle 
institutionelle rammer og sikre den enkeltes valg af bolig og livsform.
Derfor:
?	T�nketanken anbefaler, at der oprettes et udviklingscenter, som skal 
drive udviklingen frem. Udviklingscentret kan v�re en konkret fysisk 
enhed eller netv�rksbaseret.
?	Udviklingscentrets indsatsomr�de skal omfatte b�de bolig og st�tte.
?	Udviklingscentrets opgave er at overv�ge og fremme afvikling af 
institutionelle rammer og tankegange. Form�let er at beskytte den 
enkeltes ret til et hjem - uanset handicap. 
''Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldst�ndige 
virkeligg�relse af alle menneskerettigheder og grundl�ggende 
frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for 
diskrimination p� grund af handicap'' (artikel 4)
 
For mere information kontakt 
dch@dch.dk eller se www.dch.dk 
Christian F. W. Dalsdorf, arkitekt, partner i Force4 Architects.
Ole Hartling, overl�ge, Vejle Sygehus. Tidligere formand for Etisk R�d.
Per Holm, direkt�r for Socialt Udviklingscenter (SUS).
Nikolaj Jensen, chef for Kontoromr�det i Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Erik Kaastrup-Hansen, direkt�r for Sociale Forhold og Besk�ftigelse i �rhus 
Kommune.
Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV.
Anette Laigaard, adm. direkt�r i Socialforvaltningen i K�benhavns Kommune.
Ester Larsen, formand for Det Centrale Handicapr�d. Tidligere 
sundhedsminister.
Ole Lauth, forstander for Egmont H�jskolen.
Jan Lindhardt, teolog og skribent. Tidligere biskop over Roskilde Stift.
Bent Madsen, adm. direkt�r i Boligselskabernes Landsforening.
Jesper Nyg�rd, adm. direkt�r i KAB.
Rose Olsen, forstander for bo- og aktivitetstilbuddene Vestereng og 
Ryttervej.
Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund (DHF).
Ib Poulsen, direkt�r for Socialt Leder Forum.
Camilla Ryhl, arkitekt og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.
Bente Schaadt, overl�ge, Gentofte Hospital.
Tove Svendsen, psykolog, ejer af Center for Udviklingsh�mning og Psykisk 
Velv�re (CEUD).
Mogens Wiederholt, direkt�r for Spastikerforeningen.
T�nketanken har modtaget �konomisk st�tte fra Trygfonden, 
Vanf�refonden og Helsefonden.