Det Centrale Handicapråd

Årsberetning 2009

Forord: Et kig ind i fremtiden
Letlæst referat af beretningen
Barrierer i uddannelsessystemet
Fremtidens botilbud
Regelafklaring på vej for domfældte med udviklingshæmning
Beskæftigelse
Koordination og strategi
Socialområdet
Sundhed
Tilgængelighed
Uddannelse
Fra vores egen verden
DCH's medlemmer 2009
Bekendtgørelse om et Centralt Handicapråd

Kolofon


Udgiver: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81.
Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk.
Beretningen udgives også på DAISY og diskette og ligger desuden på Det Centrale Handicapråds hjemmeside. Hel eller delvis gengivelse er tilladt med kildeangivelse.

Redaktion:
Sekretariatschef Ane Esbensen(ansvarshavende)
Kommunikationsmedarbejdere Mette Dissing Sandahl og Christine Bendixen
Layout: Mette Disssing Sandahl

Forsidefotos: Istockphoto

Marts 2010
Oplag: 1.500
Tryk: Zeuner Grafisk a/s
ISBN 9788790985653

 

Forord

Et kig ind i fremtiden ... med 30 års erfaring som ballast

DCH blev etableret i 1980 som overvågningsorgan i forbindelse med særforsorgens udlægning fra stat til amter.

Fra 1980 til 2010 har DCH fungeret med nogenlunde samme form, dog med den væsentlige ændring, at DCH i 1993 fik væsentlig større muskelkraft. Det skete med etableringen af Center for Ligebehandling af Handicappede, der som sekretariat for DCH fik meget stor betydning for, hvordan opgaven løses. Men DCH’s sammensætning og opgaver har stort set været uændret igennem alle årene.

DCH har rådgivet regering og Folketing i handicapspørgsmål, og har fulgt udviklingen og vilkårene for mennesker med funktionsnedsættelse i Danmark. DCH er endvidere kontaktorgan for FN’s Standardregler om Lige Muligheder for Mennesker med Handicap.

I 2009 trådte FN’s nye konvention om rettigheder for personer med handicap i kraft i Danmark, da konventionen blev ratificeret i juli med ikrafttrædelse den 23. august 2009.

Konventionen stiller krav om, at der skal udpeges en uafhængig national instans for overvågning af konventionens gennemførelse i lovgivning og praksis. Uafhængigheden skal primært være i forhold til regeringen. Det betyder, at DCH fremover næppe kan rumme ministerierepræsentanter, hvis DCH skal påtage sig overvågningsopgaven.

Hvis DCH derimod bliver tillagt funktionen som dialogforum mellem myndigheder og handicaporganisationer vil sekretariatsfunktionen formentlig skulle adskilles fra den nye overvågningsopgave. Til gengæld vil en samordning mellem DCH og Det tværministerielle embedsmandsudvalg, der koordinerer indsatsen inden for regeringen, være en helt oplagt mulighed.
 
Det afgørende i den proces, som ligger foran os, bliver at sikre en robust og kompetent løsning. Handicapområdet er et felt, hvor økonomien spiller en stor rolle. Her er der brug for vedvarende og løbende at drive på udviklingen, så der både udvikles nye løsninger og sættes kræfter ind på at gennemføre de nødvendige ændringer i lovgivning og praksis. Det er DCH’s styrke at kunne fastholde fokus over en længere årrække, samle tidligere uløste problemer op og sætte nyt fokus på behovet for forbedringer.

DCH’s arbejdsredskab har været dialog på grundlag af de handicappolitiske grundprincipper, FN’s Standardregler om lige muligheder, en god portion tålmodighed og især vedholdenhed. Gamle dyder, der ikke bør sættes over styr i forbindelse med tilpasning til FN’s handicapkonvention.

Jeg hilser konventionen og større fokus på menneskerettigheder for personer med handicap velkommen. Samtidig er jeg overbevist om, at vi fortsat vil opleve et stort behov for dialog som grundlag for at sikre fælles retning og fodslag for den udvikling, som er helt nødvendig, men som også kan få sværere kår i en fremtid med presset økonomi og færre hænder. Der er ikke kun brug for rettigheder, men også brug for samarbejde om at finde frem til, hvordan vi i praksis kan løse opgaverne, så rettighederne bliver reelle.

Ester Larsen
Formand



Letlæst referat af beretningen

Det Centrale Handicapråd startede i 1980. Det består af lige mange mennesker fra handicaporganisationerne og fra myndighederne. Myndighederne er dem, der laver lovene og reglerne.

Det Centrale Handicapråd er et råd, der skal fortælle dem der bestemmer, hvad de skal gøre for at hjælpe mennesker med handicap. Rådet skal også holde øje med, at lovene og reglerne på handicapområdet bliver fulgt.

I 2009 er Danmark gået med i en handicapkonvention. Handicapkonventionen er en aftale mellem de lande, der er med i De Forenede Nationer. De Forenede Nationer består af 192 lande fra hele verden. Aftalen betyder, at mennesker med handicap skal have de samme rettigheder som alle andre.

Fordi Danmark er gået med i aftalen, skal Danmark have nogen til at følge med i, om Danmark gør som der står i Handicapkonventionen. Det ved vi stadig ikke, hvem der skal gøre. Men det finder vi ud af i 2010.

Måske bliver det Det Centrale Handicapråd, der skal holde øje med om Danmark gør som de skal. Så skal rådet laves om. Der kommer til at sidde nogle andre mennesker i rådet. Så bliver rådets arbejde også anderledes end det er i dag.

I denne årsberetning har Det Centrale Handicapråd skrevet om, hvad vi har arbejdet med i 2009.


Undersøgelser om mennesker med handicap og uddannelse

Det Centrale Handicapråd har i 2009 været meget interesseret i 2 undersøgelser om uddannelse til mennesker med handicap. Det Centrale Handicapråd har ikke selv lavet undersøgelserne, men har i lang tid bedt om, at andre ville lave dem.

Den ene undersøgelse handler om, at der er mange elever med handicap, der ikke går til eksamen i skolen. Det er et problem, hvis eleven senere vil have mere uddannelse og et arbejde. Derfor er det vigtigt, at elever med handicap får hjælp til at lære, så de kan gå til eksamen.

Den anden undersøgelse handler om, at elever med handicap på universitetet synes, at deres handicap gør det svært at tage en uddannelse. De synes ikke, de får ordentlig hjælp. De synes også, at deres handicap gør det svært at få tid til at være sammen med de andre elever.

Det Centrale Handicapråd mener, det er vigtigt at mennesker med handicap får en uddannelse. De Forenede Nationers handicapkonvention siger også, at mennesker med handicap har ret til en uddannelse. Derfor skal vi holder øje med, at elever med handicap får ordentlig hjælp, så de kan lære noget og få en uddannelse. Derfor er det også vigtigt, at de lærere, der skal lære elever med handicap noget, ved hvordan det er at have et handicap.



Boliger til mennesker med handicap

Det Centrale Handicapråd synes, der bliver gjort for lidt for at lave gode boliger til mennesker med handicap. Det gælder især mennesker med handicap, som har brug for hjælp til at bo alene.

Derfor har Det Centrale Handicapråd samlet en masse mennesker, der ved noget om boliger og handicap. De skal sammen finde ud af, hvordan vi laver bedre boliger og en bedre hverdag for mennesker med handicap i Danmark. Det kalder Det Centrale Handicapråd en tænketank.

De, der er med i tænketanken holder møde 3 gange i foråret 2010. Der taler de om, hvordan vi skaber bedre boliger og en bedre hverdag for mennesker med handicap i Danmark.
På det sidste møde laver de en plan for, hvordan deres idéer til gode boliger for handicappede skal blive til virkelighed.

Det Centrale Handicapråd håber, det kan være med til at give gode boliger til mennesker med handicap, der har brug for hjælp til at bo alene.



Mennesker med udviklingshæmning og kriminalitet


Hvis man har gjort noget meget ulovligt, bliver man sommetider straffet ved at komme i fængsel. Når man kommer i fængsel, ved man hvor længe man skal være der.

Sådan er det ikke altid for mennesker med udviklingshæmning, der har gjort noget ulovligt. De kommer ikke i fængsel, men får en anden straf. De bliver tvunget til at bo et bestemt sted, hvor nogen holder øje med dem. De får ikke at vide, hvor længe de skal bo der. Måske skal de bo der meget længere, end hvis de var i fængsel.

Det synes Det Centrale Handicapråd ikke er retfærdigt. Rådet vil gerne have, at mennesker med udviklingshæmning også ved, hvor længe de skal straffes. Rådet har derfor i mange år prøvet at få dem der bestemmer, til at lave reglerne om.

Det Centrale Handicapråd synes heller ikke, at mennesker med udviklingshæmning, der ikke har gjort noget ulovligt, skal bo sammen med mennesker med udviklingshæmning, der har gjort noget ulovligt. Sådan er det nu, men Det Centrale Handicapråd arbejder på at få lavet det om.


Mennesker med handicap og arbejde

Handicapkonventionen siger, at det er vigtigt, at mennesker med handicap også kan få et arbejde. Det synes Det Centrale Handicapråd også. Men det kan være svært at få et arbejde, når man har et handicap. Derfor mener Det Centrale Handicapråd, at mennesker med handicap skal have hjælp, så de kan arbejde.

Det er meget forskelligt, hvilken hjælp man har brug for. Det kommer an på, hvilket handicap man har. Nogle har et handicap, der gør, at de ikke kan arbejde lige så meget som andre. Så skal de have lov til ikke at arbejde så meget. Andre kan have et handicap, der betyder, at de skal have hjælp til at gøre ting på arbejdet. Det kan være, de skal have hjælp til at tage fotokopier eller skrive på computer.

Mange firmaer ved ikke, hvordan man skal hjælpe mennesker med et handicap, der gerne vil arbejde. Derfor har de ingen mennesker med handicap i firmaet. Det Centrale Handicapråd mener, det er vigtigt at fortælle firmaerne, hvordan man hjælper mennesker med et handicap, så de kan arbejde.

Hvis man har et stort handicap, kan man måske ikke have et almindeligt arbejde. Så kan man arbejde i noget, der hedder beskyttet værksted. Når man arbejder i beskyttet værksted, får man ikke lige så meget i løn som ved et almindeligt arbejde. Man får heller ikke løn, når man er syg.

Det synes Det Centrale Handicapråd er uretfærdigt. Det Centrale Handicapråd mener at mennesker med handicap skal have et almindeligt arbejde i stedet for på beskyttet værksted. Men kun hvis de godt kan klare et almindeligt arbejde.

Det Centrale Handicapråd og handicapkonventionen

I 2009 er Danmark gået med i handicapkonventionen. Det er en aftale, som betyder, at mennesker med handicap skal have de samme rettigheder som alle andre. Handicapkonventionen har stor betydning for det Det Centrale Handicapråds arbejde.

Danmark have nogen til at følge med i, om Danmark gør, som der står i handicapkonventionen. Det synes Det Centrale Handicapråd, at Center for Ligebehandling af Handicappede vil være gode til.

Center for Ligebehandling af Handicappede arbejder på at sikre, at mennesker med handicap bliver behandlet på samme måde som alle andre. Center for Ligebehandling af Handicappede hjælper tit Det Centrale Handicapråd med at finde ud af, hvis mennesker med handicap ikke bliver behandlet på samme måde som alle andre.

Det Centrale Handicapråd synes også, at Danmark skal have en plan for, hvordan mennesker med handicap kan få de samme rettigheder som alle andre. Det Centrale Handicapråd vil gerne have, at dem der bestemmer i Danmark laver den plan.

Det Centrale Handicapråd og kommunerne

Politikere skal huske at tænke på mennesker med handicap, når de bestemmer. Det gælder også politikere, der bestemmer i kommunerne. I kommunerne bestemmer de mange ting, der har betydning for mennesker med handicap. Derfor skal kommunerne også bruge handicapkonventionen. Det har Det Centrale Handicapråd bedt kommunerne om at huske.

Alle kommuner har et handicapråd. Et handicapråd består af mennesker med handicap, folk fra kommunen og politikere. Handicaprådet skal hjælpe kommunen med at beslutte, hvad kommunen skal gøre for mennesker med handicap.
Det Centrale Handicapråd vil gerne hjælpe handicaprådene. Derfor holder Det Centrale Handicapråd hvert år en konference for alle handicaprådene. Her kan handicaprådene komme og høre, hvad der er er vigtigt at huske, når man er et handicapråd.

På konferencen i 2009 hørte handicaprådene at vide, hvordan de kan lave en plan til kommunen. Planen skal huske kommunen på at mennesker med handicap bliver behandlet som alle andre. Handicaprådene fik også at vide, hvordan planen bliver til noget.

Mennesker med handicap og rejser
Nogle mennesker med handicap har brug for hjælp til at gøre ting som andre mennesker selv kan gøre. Det betyder, at de må have en hjælper hos sig næsten hele tiden.

Det er kommunen, der betaler for, at man kan have en hjælper. Hvis man har brug for en hjælper, må man ikke tage ud at rejse uden at spørge kommunen om lov.

Det vil dem, der bestemmer i Danmark, lave om på. De synes ikke, man behøver at spørge kommunen om lov til at tage ud at rejse. Kun hvis man vil rejse i mere end 1 måned. Det Centrale Handicapråd synes det er godt, hvis det bliver sådan.


Døve og tolkning

Hvis man er døv kan man tit tegnsprog. Det betyder, at man bruger tegn med hænderne i stedet for tale. Mange der kan høre, kan ikke forstå tegnsprog. Derfor har døve tit brug for en tolk. En tolk er en, der kan høre og kan bruge tegnsprog. Tolken fortæller den døve, hvad de andre siger ved at bruge tegnsprog.

Men døve kan ikke altid få tolke til at komme og hjælpe dem, når de har brug for det. Det kan være svært for døve at forstå, hvad de andre siger, hvis der ikke er en tolk. Det synes Det Centrale Handicapråd ikke er retfærdigt.


Mennesker med handicap og familie

Alle mennesker har ret til selv at bestemme, hvor de vil bo. De har også ret til selv at bestemme, hvem de vil bo sammen med. Men det er ikke altid, mennesker med handicap selv får lov til at vælge, hvor de vil bo.

Mange huse kan være svære at bo i, hvis man sidder i kørestol. Derfor kan mennesker med handicap ikke altid bo i almindelige huse.

Hvis man skal have hjælp til at bo alene, kan man heller ikke altid selv bestemme, hvor man bor. Nogle gang kommer unge til at bo sammen med gamle mennesker på et plejehjem. Andre gange kommer voksne til at bo sammen med børn.

Det Centrale Handicapråd synes det er vigtigt, at mennesker med handicap selv får lov til at bestemme, hvor de vil bo. Det Centrale Handicapråd synes også, det er vigtigt, at mennesker med handicap får god hjælp, der hvor de bor. Det har Det Centrale Handicapråd skrevet til dem, der bestemmer.

Nogle forældre får et barn, der har et handicap. Det Centrale Handicapråd synes, det er vigtigt, at forældrene får hjælp. Det har Det Centrale Handicapråd sagt til dem, der bestemmer.


Mennesker der er psykisk syge

Hvis man er psykisk syg, har man et handicap. At være psykisk syg betyder, at man opfører sig og tænker på en måde, som er anderledes, end hvad de fleste mennesker gør. Det betyder også at man kan være ked af det og bange. Nogen, der er psykisk syge kan have svært ved at gøre ting, der ellers er lette at gøre.

Når man er psykisk syg, har man det nogle gange så dårligt, at man skal på hospitalet. Her kan man få hjælp til at få det bedre. Men man har måske ikke altid lyst til at få hjælp, når man er psykisk syg. Så kan man blive tvunget til at få hjælp. Det kan være meget ubehageligt.

Det Centrale Handicapråd synes ikke, man skal tvinge mennesker der er psykisk syge til noget, de ikke vil. Derfor vil rådet meget gerne finde andre måder at hjælpe mennesker der er psykisk syge.

Det Centrale Handicapråd og abort

De fleste, som bliver gravide, bliver glade og vil gerne have barnet. Men nogle gange kan moren ikke passe på barnet. Eller der er noget galt med barnet. Så kan man få en abort.
En abort betyder, at barnet inde i maven ikke skal leve. Det barn, der ligger inde i morens mave, bliver taget ud af maven inden det kan leve uden for morens mave. I Danmark skal man spørge om lov til at få en abort, hvis barnet har ligget inde i maven i mere end 12 uger.

Nogle forældre beder om lov til at få abort, fordi barnet inde i maven har et handicap. Når det sker vil Det Centrale Handicapråd gerne have, at forældrene fik lov til at tale med en, der ved hvor-
dan det er at have et handicap. Det er nemlig vigtigt at vide, at
mange mennesker med et handicap lever godt med deres handi-cap. Hvis man ved det, er det ikke sikkert, man vil have en abort.


Mennesker med handicap og tilgængelighed

Tilgængelighed betyder, at alle mennesker kan bruge de samme ting og komme ind de samme steder. Også selv om de har et handicap. En bygning er tilgængelig, hvis alle kan komme ind i den og være i alle rum i den, også selv om man sidder i kørestol eller er blind.

Desværre er mange bygninger ikke tilgængelige. Så er der mange mennesker med handicap, der ikke kan komme ind i bygningen eller komme rundt i den.

Der er også mange hjemmesider, som ikke kan bruges af mennesker med handicap. Det kan være fordi det, der er skrevet på hjemmesiden, er svært at forstå for mennesker med udviklingshæmning. Det kan også være fordi det, der er skrevet på hjemmesiden, ikke kan blive læste op af en stemme for mennesker der er blinde. Så er hjemmesiden heller ikke tilgængelig.

Mange busser og tog er heller ikke tilgængelige. Det betyder at for eksempel mennesker i kørestol ikke kan komme ind i bussen og toget. Så er det meget svært at komme der hen, hvor man gerne vil.

Det Centrale Handicapråd vil gerne have at alt er tilgængeligt, også selvom man har et handicap. Derfor beder Det Centrale Handicapråd dem, der bestemmer, om at huske, at alle mennesker skal kunne bruge de samme ting og komme ind de samme steder.


Mennesker med handicap og uddannelse

I Danmark har alle ret til en uddannelse. Det er vigtigt at tage en uddannelse. En uddannelse gør det lettere at få et arbejde og være med i samfundet. Desværre får mange mennesker med handicap ingen uddannelse.

Det Centrale Handicapråd synes det er vigtigt at alle der kan, får en uddannelse. Handicapkonventionen siger, at alle skal være med i skolen. Det synes Det Centrale Handicapråd også.

Derfor har Det Centrale Handicapråd læst en masse undersøgelser om uddannelse til mennesker med handicap. De siger desværre at mange med handicap har svært ved at klare en uddannelse.

Det kan være fordi de ikke har lært nok i skolen. Det kan også være fordi de ikke fik en eksamen fra skolen. Men det kan også være fordi det er hårdt at have et handicap, når man tager en uddannelse.

Det synes Det Centrale Handicapråd er uretfærdigt. Det har Det Centrale Handicapråd sagt til dem der bestemmer.


Sådan arbejder Det Centrale Handicapråd

Det Centrale Handicapråd holder 4 møder om året. Her taler rådet om problemer for mennesker med handicap. Rådet taler om, hvad der skal gøres, og siger det videre til dem, der bestemmer.

Det Centrale Handicapråd får også besøg af dem, der bestemmer. De fortæller, hvad de vil gøre, så livet bliver bedre for mennesker med handicap.

Det er vigtigt, at vide hvor man kan få hjælp, hvis man har et handicap. Derfor skriver Det Centrale Handicapråd pjecer. Pjecerne skal hjælpe mennesker med handicap. Det Centrale Handicapråd laver også et blad. Det hedder ’Lighedstegn’. Her kan man læse vigtige ting om mennesker med handicap.

De, der sidder i Det Centrale Handicapråd, er med i rådet i 4 år. Så bliver de skiftet ud med nogle nye. Det har dem der bestemmer, besluttet.

På side 61 kan du se, hvem der er med i Det Centrale Handicapråd.



Temaartikel

Barrierer i uddannelsessystemet

Det Centrale Handicapråd (DCH) har i 2009 haft fokus på to vigtige undersøgelser på uddannelsesområdet, som hver især fremhæver nogle af de barrierer, børn og unge med funktionsnedsættelse oplever i uddannelsessystemet.

DCH opfordrede i sin tid til, at undersøgelserne blev iværksat, da analyser fra Center for Ligebehandling af Handicappede pegede på forskellige barrierer i uddannelsessystemet. Blandt andet tydede meget på, at færre elever med funktionsnedsættelse aflagde alle afgangsprøverne i folkeskolen i forhold til elever uden funktionsnedsættelse. Desuden har der længe manglet generel dokumentation for, hvordan elever med funktionsnedsættelse klarer sig i uddannelsessystemet. De to undersøgelser er derfor de første af deres slags.

Capacents undersøgelse

Capacent har gennemført en undersøgelse for Undervisningsministeriet om overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse for elever med funktionsnedsættelse. Dog har man valgt, at elever med betydelige kognitive vanskeligheder ikke indgår i undersøgelsen. En af undersøgelsens mest markante resultater er, at mange elever med funktionsnedsættelse ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Således har kun 64 % af elever med funktionsnedsættelse taget folkeskolens afgangsprøve mod 91 % af elever uden funktionsnedsættelse, og kun 55 % af elever med funktionsnedsættelse har gennemført afgangsprøven uden prøvemangler mod 83 % af elever uden funktionsnedsættelse. Derimod går de fleste af de elever med funktionsnedsættelse, som tager folkeskolens afgangsprøve, videre til en ungdomsuddannelse. Det gælder for 56 % mod 75 % af elever uden funktionsnedsættelse.

Capacent har også set på brugen af hjælpemidler og specialundervisning i folkeskolen, men det har været svært at drage konklusioner ud fra resultaterne. Meget tyder på, at elever, der bruger hjælpemidler og får specialundervisning, klarer sig dårligere end andre elever. Men undersøgelsen viser ikke nødvendigvis, at hjælpemidler og specialundervisning ikke har nogen betydning. De elever, der klarer sig dårligst, er dog elever, som kun får hjælpemidler, men ikke samtidig modtager specialundervisning. Hjælpemidler og specialundervisning er således ikke i stand til fuldt ud at kompensere eleverne for deres funktionsnedsættelse. Capacent peger på, at funktionsnedsættelsens omfang har afgørende betydning for, hvordan eleverne klarer sig.

Capacent peger desuden på, at vejledning virker, og at vejledning har større betydning for elever med funktionsnedsættelse end for elever uden funktionsnedsættelse. De elever med funktionsnedsættelse, som klarer sig bedst, er de elever, som har oplevet den mest kvalificerede støtte og vejledning.

DSF’s undersøgelse

Den anden undersøgelse, DCH har beskæftiget sig med, er rapporten: ”Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed…” fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Rapporten blev udgivet i december 2008, og er en undersøgelse af barrierer for studerende med funktionsnedsættelse på de lange videregående uddannelser.

Overordnet set viser rapporten, at omkring 60 % af de studerende med funktionsnedsættelse oplever, at deres funktionsnedsættelse har en negativ indflydelse på deres evne til at gennemføre uddannelsen på lige vilkår med andre studerende. Desuden føler 40 % af studerende med funktionsnedsættelse ikke, at de er en del af et større fællesskab på studiet. Jo mindre de studerende føler sig som en del af fællesskabet, jo oftere overvejer de at stoppe på det pågældende studie.

Et af de problemer, studerende med funktionsnedsættelse oplever, er manglende støtte i forbindelse med uddannelsen. Desuden opleves støttesystemet som et rigidt system med standardiserede løsningsmodeller, og flere oplever lang sagsbehandlingstid ved ansøgning om støtte.
Et andet problem er manglende vejledning. For eksempel oplyser 90 % af studerende med funktionsnedsættelse, at de ikke modtog vejledning ved studiestart om funktionsnedsættelsens betydning for at gennemføre studiet, eller om mulighederne for at få støtte under uddannelsen og dispensation i forbindelse med den daglige undervisning og eksamenerne.

Samtidig viser undersøgelsen, at der generelt er behov for at øge bevidstheden blandt undervisere og medstuderende om studerende med funktionsnedsættelse, og behov for at forbedre den fysiske tilgængelighed på uddannelserne.

Endelig peger undersøgelsens resultater på den sociale tilgængelighed som et problem for mange studerende med funktionsnedsættelse. Det sociale liv beskrives som en udfordring, der tager megen tid, plads og ressourcer. Omkring halvdelen af de studerende med funktionsnedsættelse deltager sjældent eller aldrig i fester eller faglige arrangementer, selv om meget tyder på, at det sociale liv har betydning for den generelle trivsel blandt de studerende.

Nedslående resultater

Resultaterne af de to undersøgelser maner til eftertanke. Det er alvorligt, når mange elever med funktionsnedsættelse ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Det er også alvorligt, at de elever med funktionsnedsættelse, som formår at komme igennem uddannelsessystemet til de videregående uddannelser, fortsat møder mange barrierer.

Ud over de to undersøgelser viser en tredje ny undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF), at elever med funktionsnedsættelse også har svært ved at gennemføre uddannelsesforløb og få fodfæste på arbejdsmarkedet efter folkeskolen. En af årsagerne til de unges vanskeligheder er deres manglende læsefærdigheder. Undersøgelsen ”Specialundervisningens effekt – elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen”  fra AKF er den sidste delundersøgelse af en stor effektundersøgelse
af specialundervisningen på folkeskole området, som er lavet i samarbejde med DPU.

Der er således flere undersøgelser, der dokumenterer, at unge med funktionsnedsættelse oplever barrierer i uddannelsessystemet, og at de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet efterfølgende. Derfor må tiden være inde til at gøre noget ved problemerne, så elever med funktionsnedsættelse kan deltage i uddannelsessystemet på lige vilkår med elever uden funktionsnedsættelse.

Handicapkonventionen

At elever med funktionsnedsættelse har ret til uddannelse, er understreget i artikel 24 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Men konventionen går meget længere end det, idet den fastslår, at elever med funktionsnedsættelse skal have adgang til et inkluderende undervisningsforløb. Hermed sætter konventionen fokus på et vigtigt element i tilgangen til uddannelse.

At uddannelsesforløbet skal være inkluderende betyder, at uddannelserne skal tilrettelægges ud fra de forskelligheder, som alle elever har. Inklusion er således en holdning til, hvordan vi ønsker, at samfundet skal indrettes, så der er plads til alle på trods af forskelligheder.

FN’s handicapkonvention er en anledning til at se uddannelsessystemet efter i sømmene, så der bliver lige muligheder for personer med funktionsnedsættelse. Der må derfor arbejdes mere målrettet på at nedbryde de barrierer, som elever med funktionsnedsættelse oplever i uddannelsessystemet i dag. Et af værktøjerne kan være et mere målrettet arbejde med inklusion.

Faglige forventninger

Den holdning og de forventninger elever med funktionsnedsættelse bliver mødt med i uddannelsessystemet er vigtig i forhold til at sikre lige muligheder for elever med funktionsnedsættelse. Der skal for eksempel være passende faglige forventninger til elever med funktionsnedsættelse på samme måde, som det gælder elever uden funktionsnedsættelse. Ellers kan vi komme til at gøre eleverne en bjørnetjeneste.

Et vedholdende og målrettet fokus på inklusion og lige vilkår for elever med og uden funktionsnedsættelse er vigtige skridt på vejen mod lige muligheder. Nogle steder vil det kræve en større bevidsthed om elever med funktionsnedsættelse og andre steder vil det måske kræve en holdnings- og praksisændring. I hvert fald er der ifølge de foreliggende undersøgelser nok at tage fat på.

Inklusion i uddannelsessystemet er med til at sikre et godt udgangspunkt for at opnå inklusion i samfundet generelt. Meget tyder nemlig på, at elever med og uden funktionsnedsættelse, som lærer side om side, får en bedre forståelse for og holdning til hinanden. Derfor har DCH i det sidste år drøftet begrebet inklusion og barsler med et notat om inklusionsbegrebet i løbet af 2010.

Temaartikel



Fremtidens Botilbud

I kølvandet på en række skandaløse sager fra botilbud for personer med funktionsnedsættelse, der verserede i medierne i perioden fra 2006 og frem, har mange peget på nødvendigheden af at skabe ordentlige boligforhold og levevilkår for samfundets borgere med betydelige funktionsnedsættelser.

Det er desværre begrænset, i hvor stor udstrækning denne bevågenhed har ført til reelle forandringer. Diskussionen har for størsteparten drejet sig om at placere et ansvar for miseren. Der er skiftevis blevet rettet skyts mod blandt andet regeringens rammelovgivning, kommunernes forvaltning og de enkelte botilbuds socialpædagogiske praksis.

Initiativ til forandring
Efter et par år med kortlægning og diskussion af manglerne på området er der fortsat ikke sket radikale forandringer på landsplan. Der er produceret en del viden
af statistisk karakter, som viser, at der i mange tilfælde er begrænset selvbestemmelse og dårligere fysiske boligforhold for borgere med funktionsnedsættelse. Der er en handicappolitisk ambition om, at udviklingen skal væk fra de institutionelle rammer, som mange med betydelig funktionsnedsættelse lever under i dag. Samtidig er en del kommuner i gang med at etablere nye boliger med bedre fysiske rammer, som bygges i større enheder, og derfor kan få – uønsket – institutionelt præg. Men der mangler initiativer, der kan føre i retning af reelle forandringer på området på nationalt plan.

Det Centrale Handicapråd (DCH) valgte derfor i 2009 at iværksætte et tiltag, der skal tilvejebringe en mere indgående viden om de nødvendige forandringstiltag. Med øje for kompleksiteten i opgaven og behovet for et nuanceret overblik valgte DCH at etablere en tænketank. Denne arbejdsform vil tillade et åbent og dog forpligtende samarbejde mellem en meget bred vifte af kompetencer. Den vil skabe rum for en tværdisciplinær og nyskabende tænkning, der kan bryde med de eksisterende strukturer inden for lovgivning, forvaltning og faglig praksis. Og den vil forhåbentlig lede frem til de vellykkede forandringer, der hidtil er udeblevet.

Et-års status for Tænketanken


Der er nu gået et års tid, siden tænketanksarbejdet formelt blev sat i søen, og projektet tegner godt.

I Tænketankens første fase, der strakte sig fra april til årsskiftet, blev der lagt et fundament for Tænketanken og dens arbejde. Det første vigtige led i denne fase indebar en opsamling af relevant viden på området, som grundlag for at præcisere opgaven og skabe et nuanceret afsæt for arbejdet i Tænketanken. Det er dog et grundvilkår, at der ikke findes tilstrækkelig viden på området, ikke mindst af forskningsbaseret karakter, hvilket DCH også påpegede i sin årsberetning for 2008.
Første fase omfattede også, at få fastlagt den konkrete sammensætning og konstituering af Tænketanken. Det har fra projektets opstart været et mål, at Tænketanken ikke skal bestå af repræsentanter for bestemte interessentgrupper som handicaporganisationer, kommuner og ministerier. Medlemmerne skal først og fremmest være kompetente tænkere, inspiratorer og iværksættere, der har lyst og mod til at engagere sig i sagen.

Netop engagementet er fundamentalt for, at Tænketanken kan lykkes, i og med at medlemmerne skal være formidlere af og ambassadører for Tænketankens vision. Ved at aktivere personer fra forskellige positioner i samfundet stiles der imod en bredspektret gennemslagskraft og et sammenhængende inspirationsnetværk, der kan vise sig at være centralt, når visionen skal bringes videre.
Tænketanken holdt sit første møde i januar 2010 med sine 23 medlemmer.

Det viste, at der er både ekspertise og slagkraft i sammensætningen, og at Tænketanken har en kompleks opgave foran sig. Målet er en vision, der favner alle relevante aktører på området, og er åben over for en generel nytænkning af ikke blot botilbud, men de generelle samfundsmæssige vilkår for boligliv og velfærd.

Pejlemærke: Handicapkonventionen


Den nyligt ratificerede FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap har fungeret som en hjørnesten i arbejdet med Tænketanken. Her tænkes særligt på konventionens artikel 19, der fastslår retten til selv at vælge, hvor man vil bo og med hvem, og understreger retten til at kunne leve og modtage den nødvendige støtte i lokalsamfundet.

Det har været vigtigt at give Tænketankens medlemmer frit spillerum til at forme deres egne tanker og formulere deres egne slagord. Men lige netop konventionen har karakter af en indiskutabel standard, der bør fungere som et konstant pejlemærke og som en lakmustest for, at visionen er fyldestgørende og fremtidssikret.

Konventionen skal naturligvis også være et redskab i den videre færd mod realisering af visionen. Det er vigtigt, at konventionen tillægges betydning både som retligt dokument, der opstiller minimumsgrænser, og som politisk dokument, der guider al udvikling på området og som alle konsulterer, når der skal træffes beslutninger – også i forhold til, hvordan samfundet kan sikre bomuligheder for personer med funktionsnedsættelse.

Kurs fremad


Det samlede tankegods og samspillet mellem de mange ressourcer i Tænketanken skaber en intens dynamik i arbejdet. Det er denne dynamik, der skal akkumulere og sættes fri i form af vision og strategier til realisering af samme. Det er oplagt, at Tænketanken ikke kan installere sin vision fra den ene dag til den anden, men den kan udpege de rette vækstbetingelser for det videre forløb og generere et overskud af faglig virkelyst, ildhu og engagement, der skal strømme til landets lavtryksområder som en frisk brise af forandring.

Der er stadig to møder tilbage for Tænketankens virksomhed og endnu meget at udrette. På de næste møder vil visionen blive fulgt op af flere konkrete strategier for, hvordan denne vision bliver effektueret i praksis og gerne inden for en kortest mulig fremtid.

Tænketankens endelige udspil vil ligge klar i maj måned, og kan således drøftes på DCH’s møde i juni 2010. Men de egentlige resultater af Tænketankens arbejde vil først blive tydelige i den efterfølgende implementeringsfase.

Det er nogle særdeles kompetente folk, der har taget teten i denne pionerfærd. De har sat alle sejl til og stævnen er rettet mod en lysere og bredere horisont.

Temaartikel

Regelafklaring på vej for domfældte med udviklingshæmning

Det Centrale Handicapråd (DCH) har i mange år påpeget behov for sikring af lige vilkår mellem mennesker med og uden udviklingshæmning, der er dømt for kriminalitet. I 2009 kom et vigtigt gen-nembrud, som giver berettigede forvent-ninger om reelle forandringer i 2010.

I 1997 påpegede DCH på baggrund af en undersøgelse gennemført af Center for Ligebehandling af Handicappede, at domfældte med psykisk udviklingshæmning er underlagt retsfølger i meget længere tid end domfældte i almindelighed. Det skyldtes, at domfældte med psykisk udviklingshæmning blev idømt tidsubestemte foranstaltningsdomme, hvor formålet var at forebygge ny kriminalitet, i stedet for at blive idømt straf.

Der er siden gennemført ændringer i straffeloven, som indebærer, at en del af foranstaltningsdommene til kriminelle med psykisk udviklingshæmning nu er tidsbestemte. Dette giver mere lige vilkår, selvom der endnu ikke er tale om fuld lige-
behandling i relation til varigheden af retsfølgen. Justitsministeriets forskningsafdeling er på vej med en evaluering af regelændringerne på dette område.
I 2003 kom flere undersøgelser fra blandt andet Amtsrådsforeningen og Socialministeriet, der sætter fokus på en anden problemstilling, nemlig manglende sammenhæng mellem servicelovens regler og straffelovens regler. Foranstaltningsdomme til dømte med psykisk udviklingshæmning afsiges i straffesystemet, men effektueres i det sociale system. Det er derfor afgørende, at de to systemer har et fælles sprog og en fælles forståelse af opgaven, ligesom det er afgørende, at de to regelsæt passer sammen. Men det er ikke tilfældet, og resultatet er omfattende uklarhed om retstilstanden i begge dele af systemet med deraf følgende uklar retssikkerhed for den dømte og utilfredsstillende arbejdsvilkår for de ansatte, der skal løse opgaven.

Det store gennembrud


I foråret 2009 bragte Ekstra Bladet i løbet af en uge en række artikler om dømte med psykisk udviklingshæmning. Indledningsartiklen den første dag indeholdt en fyldestgørende oversigt over alle de initiativer, DCH har taget igennem de senere år, for at gøre opmærksom på behovet for at ændre lovgivningen.  Tidslinjen kan læses på side 31.

Dette skete på et tidspunkt, hvor DCH’s formand havde bedt om et møde med justitsministeren om sagen, og hvor DCH i samarbejde med Landsforeningen LEV (LEV), Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Netværket om Domfældte Udviklingshæmmede (NDU) var opsøgende overfor relevante instanser på området. DCH, LEV, SL og NDU har sammen udarbejdet et mindre katalog med anbefalinger til, hvilke aspekter af indsatsen der skal ses nærmere på eller foretages ændringer i forhold til. Disse anbefalinger blev sendt til relevante instanser i begyndelsen af 2009, og der blev afholdt møder med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.
Den øgede opmærksomhed på problemstillingen førte til, at Justitsministeriet tog sagen op. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Justitsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. Arbejdsgruppens formål er at se på lovgivningen og behovet for ændringer.

Med etablering af arbejdsgruppen var der ikke længere et aktuelt behov for et møde mellem ministeren og DCH’s formand om sagen.

I 2009 holdt arbejdsgruppen møde med forskellige interessenter på området, heriblandt DCH, for at få belyst de forskellige problemstillinger og få inspiration til behovet for ændringer. I 2010 skal arbejdsgruppen fremlægge sine forslag.
Samtidig har Danske Regioner nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at indsamle oplysninger om indsatsen. Disse oplysninger fra praksis kan blive et vigtigt grundlag for den ministerielle arbejdsgruppes anbefalinger. Derfor har Danske Regioner fremskyndet sit arbejde, så resultatet kan tages med i ministeriernes overvejelser.

Det store gennembrud i denne sag består således i, at ministerierne – og i særlig grad i at Justitsministeriet – er gået aktivt ind i sagen. En stor del af problemerne bunder som nævnt i, at straffeloven og serviceloven ikke passer sammen, og i at der ikke er enighed om, hvilke rammer de to lovgivninger sætter for indsatsen. Derfor er det et vigtigt skridt i retning af en problemløsning, at de to ministerier sammen ser på hele indsatsen og vurderer behovet for ændringer.

Hvad håber DCH på?


De anbefalinger, som DCH har formuleret i samarbejde med LEV, SL og NDU, vil indgå i DCH’s vurderingsgrundlag, når ministeriernes resultat foreligger, og det viser sig, hvor stor en del af de kendte udfordringer, der bliver løst ved dette initiativ.
Håbet er, at der med udgangspunkt i FN’s handicapkonvention kan tages klart stilling til retstilstanden på området, og at det sikres, at personer med udviklingshæmning får fuldgyldig retssikkerhedsmæssig beskyttelse. Der er brug for at sikre sammenhæng mellem straffeloven og serviceloven og klarhed om retstilstanden, herunder også for personer uden dom, som bor i botilbud sammen med den dømte. Der er brug for et opgør med administrative tvangsanbringelser i botilbud på baggrund af en dom. Og der er brug for at få taget stilling til behovet for særlige institutioner, som dels kan varetage opgaven som varetægtssurrogat og dels udgøre en anbringelsesform, der ligger imellem sikret institution og ophold i et botilbud.

DCH afventer derfor nu ministeriernes udspil. Når udspillet foreligger, vil der være brug for at samle op på de dele af anbefalingerne, som ikke er indeholdt i ministeriernes arbejde. Her vil der formentlig kunne trækkes på det udvalgsarbejde om status og behov på området, som Danske Regioner udarbejder til ministerierne. Derudover er det afgørende at fastholde den politiske vilje til at se på området for derved at få afklaret så mange som muligt af de uafklarede og uhensigtsmæssige rammer for indsatsen, der har præget og hæmmet området i så mange år.

DCH vil stå klar til at sende bolden videre.

Tidslinje


Fra de første anbefalinger om handlinger i 2003 til justitsminister Brian Mikkelsens tilkendegivelse i 2009 om at se på, hvordan området kan styrkes

Maj 2003
Udkommer tre store rapporter: Statusrapport om amternes arbejde med domfældte udviklingshæmmede af Amtsrådsforening, Lovovertrædere med udviklingshæmning af Socialt Udviklingscenter SUS og Rapport fra arbejdsgruppen om grænsefladen mellem kriminalforsorgen og social- og sundhedssektoren af Justitsministeriet, Kriminalforsorgen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen.

Den sidste – den såkaldte grænsefladerapport – fokuserer som de to første på problemer, som straffeloven og serviceloven i forening skaber på området. Den konkluderer blandt andet, at det er vanskeligt at håndtere målgruppen inden for service-lovens rammer, hvilket bør give anledning til overvejelser om samspillet mellem det sociale system og retssystemet.

Som opfølgning på rapporten bliver der nedsat endnu en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, det daværende Socialministerium, KL og Amtsrådsforeningen.

December 2003
Det Centrale Handicapråd (DCH) retter henvendelse til justitsminister Lene Espersen (K) og gør opmærksom på de store problemer, der er på området. DCH anbefaler kraftigt, at der udformes en betænkning om, hvordan behandlingen skal udformes og organiseres i fremtiden.     

Januar 2004
Amterne, København og Frederiksberg kommune opretter NDU, der blandt andet skal kaste lys over de problemer, lovgivningen giver i forhold til arbejdet med målgruppen.
 
Februar 2004
Justitsministeriet anmoder på baggrund af DCH’s brev Rigsadvokaten om en udtalelse.

Juni 2004
Regeringen lover i en aftale om amternes økonomi, at man vil se nærmere på mulighederne for at følge op på grænsefladerapportens anbefalinger.

Februar 2005
Justitsministeriet oplyser til DCH, at en arbejdsgruppe har konstateret, at der er behov for yderligere vejledninger og retningslinjer i forbindelse med domme til anbringelse af udviklingshæmmede. Man vil på den baggrund overveje udformningen af en vejledning.

Oktober 2005
Justitsministeriet oplyser til DCH, at Rigsadvokaten skal udarbejde et udkast til en vejledning.

Juni 2006
DCH skriver på ny til justitsminister Lene Espersen, at problemerne fortsat kalder på handling.

August 2006
NDU indleder den første målrettede og modul-opbyggede efteruddannelse for fagfolk, der arbejder med domfældte udviklingshæmmede. Efteruddannelsen har blandt andet fokus på regelgrundlaget og de dilemmaer, det kan give på forvaltnings- og især botilbudsniveau.

September 2006
Peter Skaarup (DF) stiller et § 20-spørgsmål i Folketinget til justitsminister Lene Espersen, hvori han vil høre, hvilke initiativer ministeren vil tage for at forhindre kriminelle udviklingshæmmede i at stikke af og begå nye overgreb.  

September 2006
NDU og Danske Regioner udsender Kvalitet og retssikkerhed i arbejdet med domfældte udviklingshæmmede – vejledende standarder.

Oktober 2006
Justitsminister Lene Espersen svarer, at man i december 2005 har anmodet Rigsadvokaten om at overveje behovet for nye retningslinjer og vejledning om håndteringen af sager om anbringelsen af domfældte udviklingshæmmede. Hun oplyser også, at Justitsministeriet og Rigsadvokaten drøfter spørgsmålet med forventet afklaring inden årets udgang. Justitsministeriet og Socialministeriet vil herefter overveje behovet for iværksættelsen af eventuelle initiativer.

Januar 2007
Kommunerne overtager myndighedsansvaret for domfældte udviklingshæmmede.
       
Maj 2007
NDU afholder en stor konference om det kriminalpræventive tilsyn og samrådenes vejledende rådgivning af anklagemyndigheden i sager med sigtede og domfældte udviklingshæmmede.

November 2007
Center for Ligebehandling af Handicappede, DCH, NDU, SL og LEV afholder en stor nordisk konference om erfaringer og problemer med arbejdet over for domfældte udviklingshæmmede. Konferencen udløser en del medieomtale og politikere fra Folketingets Socialudvalg udtaler, at de vil kalde ministeren i samråd. Det sker imidlertid ikke.

December 2007
NDU udsender tre statusbeskrivelser fra Netværket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede, som peger på en række af gråzoneproblemerne.

Juni 2008
CLH, NDU, SL og LEV afholder et arbejdsseminar for en række af landets mest erfarne fagfolk. Seminaret danner afsæt for en række anbefalinger, der i begyndelsen af 2009 bliver fremsendt til Rigsadvokaten, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner med flere.

December 2008
DCH skriver til justitsminister Brian Mikkelsen og fremlægger endnu engang problemstillingen og beder samtidigt om et møde.

Februar 2009
DCH, NDU, SL og LEV inviterer Rigsadvokaten til et møde for at drøfte, hvordan man kan realisere en række anbefalinger vedrørende indsatsen over for dømte psykisk udviklingshæmmede.

Marts 2009
Rigsadvokaten skriver til DCH, at man i januar 2009 har tilkendegivet over for Justitsministeriet, at der er behov for en nærmere overvejelse af, hvorledes dommene skal fuldbyrdes, og om der bør fastsættes særlige lovregler på området. Rigsadvokaten skriver, at man finder det rigtigst at afvente et eventuelt initiativ fra Justitsministeriet, før man selv iværksætter nye tiltag.

April 2009
NDU-nyt bringer artikler om domfældte beboere, der er tilknyttet rockermiljøerne. En forholdsvis ny udvikling, som ikke gør dilemmaerne på området mindre. Artiklerne får omfattende medieomtale og politikere i Folketingets Socialudvalg tilkendegiver, at de vil kalde ministeren i samråd. Det sker imidlertid ikke.

Maj 2009
Justitsministeriet tager de første skridt til evalueringen af straffelovens § 68a, der omhandler de tidsbegrænsede foranstaltningsdomme, som blev indført i sommeren 2000.

Maj 2009
NDU har foretræde for Folketingets Socialudvalg og Retsudvalg, hvor man præsenterer synspunkter vedrørende et lille udsnit af problemerne på området.

Maj 2009
NDU afholder en stor temadag for kommuner, regioner, kriminalforsorgen, psykiatrien og anklagemyndigheden om det sammensatte regelgrundlag på området.

Maj 2009
Ekstra Bladet påbegynder en længere serie artikler om problemerne på området og den manglende reaktion herpå fra centralt hold. En serie, som andre medier – ikke mindst Danmarks Radio – følger op på.

Juni 2009
Justitsminister Brian Mikkelsen medgiver, at det er uholdbart, at der endnu ikke er blevet handlet. Han vil derfor bede embedsmænd fra Rigsadvokaten, Justitsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet vurdere, hvordan indsatsen kan styrkes.

Sektorartikel:


Beskæftigelse


Artikel 27 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap har overskriften “Arbejde og beskæftigelse”. At netop arbejde og beskæftigelse har sin egen artikel i konventionen understreger, at deltagelse og inklusion på arbejdsmarkedet er vigtige forudsætninger for “Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet”, som er et af de generelle principper i konventionen. Det Centrale Handicapråd (DCH) har da også gennem årene haft stor opmærksomhed på deltagelse og inklusion på arbejdsmarkedet. I 2009 har DCH haft besøg af beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
 

Besøg af beskæftigelsesministeren


Nogle af de emner, der blev debatteret med ministeren var førtidspension og fleksjob. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg gav udtryk for, at mange er villige til at diskutere førtidspension, og at der er mange spændende tanker i Arbejdsmarkedskommissionens rapport, som blev offentliggjort kort før ministerens besøg. Men ministeren sagde også, at det er hendes opfattelse, at klimaet i dansk politik og på arbejdsmarkedet ikke er indstillet på store reformer i øjeblikket. Dette gælder både i forhold til førtidspensionsområdet og fleksjobområdet.

Under drøftelserne med ministeren gav nogle DCH-medlemmer udtryk for, at det er vigtigt med en tværpolitisk og tværsektoral indsats i forhold til levevilkår for personer med funktionsnedsættelse, og at der bør være et større fokus på psykiatrien i beskæftigelsesstrategien. Ministeren var enig i disse synspunkter og fremhævede, at der ligger en stor diskussion om menneskesynet i diskussionen om førtidspension. Ministeren fremhævede, at regeringen gør meget for at inkludere og give muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, blandt andet nævnte ministeren sygefraværsområdet.

I høringssvaret til lovforslaget om nedbringelse af sygefravær er DCH positiv over for den tidligere indsats. DCH lægger dog vægt på, at det er vigtigt samtidig at iværksætte en informationskampagne om kompensationsordninger for personer med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet.

På mødet blev ministeren også gjort opmærksom på den manglende tilgængelighed til arbejdspladser og den manglende mulighed for kompensation for en funktionsnedsættelse i forbindelse med efter- og videreuddannelse. De manglende muligheder for kompensationsordninger i forhold til befordring mellem hjem og arbejdsplads blev også nævnt. DCH foreslog fleksible indslusningsordninger, hvor arbejdsgiverne kan få støtte til ansættelse af personer med funktionsnedsættelse som et bud på, hvad der kan være med til at sikre fodfæste for personer med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet.

Ministeren oplyste, at ministeriet følger den generelle stigning i ledigheden tæt, og med den nye enstrengede model, hvor det alene er kommunerne, der har ansvaret for jobcentrene, vil det være lettere at følge udviklingen på landsplan. DCH var positiv i sit høringssvar om indførelsen af det enstrengede beskæftigelsessystem, men DCH var bekymret for, at personer med funktionsnedsættelse ikke ville blive prioriteret højt i forhold til gruppen af personer, der skal have hjælp. Ministeren nævnte også, at beskæftigelsesregionerne med den nye enstrengede model får til opgave årligt at lave en rapport om handicapindsatsen i regionen. Denne årsrapport skal give et overblik over, hvad der foregår, hvor udfordringerne er, og hvor man kan sætte ind. DCH har efterfølgende skrevet til ministeren om de forskellige problemstillinger, der blev drøftet på mødet.
 

Kommissionens anbefalinger


DCH havde ved sit møde i marts besøg af formand for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard. Arbejdsmarkedskommissionen, som blev nedsat i april 2008, fremlagde sin endelige rapport og dermed sine anbefalinger i august. Hovedformålet med kommissionen var at komme med bud på, hvordan den samlede arbejdsindsats kan øges, for dermed at være med til at sikre velfærdssamfundet.

Ved DCH-mødet præsenterede Jørgen Søndergaard kommissionens umiddelbare tanker i forhold til indsatsen for personer med nedsat arbejdsevne, ligesom Jørgen Søndergaard inviterede DCH til at komme med input til kommissionens arbejde. Denne invitation benyttede DCH i forbindelse med kommissionens oplæg til trepartsmødet den 7. maj 2009, hvor kommissionen for første gang fremlagde sine tanker omkring personer med nedsat arbejdsevne og det rummelige arbejdsmarked.

Oplægget til trepartsmødet indeholdt et forslag om et udviklingsforløb, som går igen i kommissionens endelige anbefalinger. Udviklingsforløbet er tiltænkt personer, der har en ubetydelig arbejdsevne, men hvor der er en vis sandsynlighed for, at arbejdsevnen kan forbedres og dermed være med til at gøre disse personer selvforsørgende. Udviklingsforløbet består af en individuel, sammenhængende indsats på tværs af arbejdsmarkeds-, social- og sundhedsområdet samt en fast kontaktperson, der koordinerer indsatsen og har ansvar for at fastholde sigtet om at udvikle arbejdsevnen. DCH var som udgangspunkt meget positiv over for forslaget, men angav samtidig, at der er forskellige synspunkter på ydelsesniveauet i DCH.

Arbejdsmarkedskommissionen kritiserede fleksjobordningen for at medvirke til at trække personer ud af det ordinære arbejdsmarked og ind i støttet beskæftigelse. Kommissionen lagde derudover vægt på, at det er den svageste gruppe af fleksjobvisiterede, der er ledige, og nævnte at praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen viser problemer med visitationen til fleksjobordningen, herunder at en stor andel sker på et mangelfuldt grundlag. Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger lød blandt andet på en ændring af løntilskudsniveauet og en ændring af den statslige refusion. Der er forskellige opfattelser af Arbejdsmarkedskommissionens forslag om ændring af fleksjob-
ordningen i DCH, men der er enighed om behovet for bedre tilbud til borgere, som kan risikere at ende på førtidspension, og at svagere grupper af fleksjobvisiterede skal have bedre mulighed for at få et fleksjob.

Det rummelige arbejdsmarked


Forud for formanden for Arbejdsmarkedskommissionens besøg i DCH, gjorde DCH status over det rummelige arbejdsmarked og personer med funktionsnedsættelses muligheder på arbejdsmarkedet.

Begrebet “Det rummelige arbejdsmarked” blev introduceret i 1994 af den daværende regering og målet var plads til og brug for alle. Nøgleordene var: Forebyggelse, fastholdelse og integration. Fleksjob blev bragt på banen i 1998 og i 2003 kom førtidspensionsreformen. Formålet var at sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde, og dermed at skabe et fald i antallet af tilkendelser til førtidspension. SFI - Det Nationale Forskningscenters undersøgelser har indtil 2009 vist, at arbejdsmarkedet er blevet mere rummeligt. Men den seneste undersøgelse om virksomhedernes sociale ansvar viste en stigning i antallet af lønmodtagere, der mener, at personer ansat på særlige vilkår er en belastning. Undersøgelser har vist, at der er sket et fald i antallet af førtidspensionister på godt 27.000 i perioden fra 2003 - 2007. Årsstatistikken fra Ankestyrelsen viser, at psykiske lidelser er den langt hyppigste forekommende hoveddiagnose for nye førtidspensionister.

Efterspørgslen efter arbejdskraft blandt personer med funktionsnedsættelse har været stigende. Stigningen i beskæftigelsen blandt personer med funktionsnedsættelse har dog været langt mindre end den generelle stigning i beskæftigelsen for ikke-handicappede i den erhvervsdygtige alder.

Evaluering af handicapindsatsen


På DCH’s sidste møde i 2009 præsenterede Rambøll deres evaluering af handicapindsatsen på arbejdsmarkedet, som er udført for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Overordnet set udpegede Rambøll to forskellige paradokser. Det første paradoks består i, at personer med funktionsnedsættelse udtrykker et stort ønske om at komme i beskæftigelse, men samtidig viser det sig, at halvdelen af gruppen af personer med funktionsnedsættelse ikke har gjort en konkret, aktiv indsats for at søge arbejde inden for det sidste år. Hertil hører, at eget initiativ er den væsentligste årsag til, at personer med funktionsnedsættelse, som i dag er i beskæftigelse, har fået arbejde.
Det andet paradoks handler om, at ledige med funktionsnedsættelse oplever deres funktionsnedsættelse som en barriere i forhold til at komme i beskæftigelse og efterlyser rummelighed i arbejdet. Derimod oplever stort set ingen af de beskæftigede personer med funktionsnedsættelse diskrimination på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at kontakt til arbejdsmarkedet tilsyneladende påvirker den enkeltes vurdering af egen arbejdsevne i positiv retning.

Ifølge analysen behandler jobcentrene ledige med en funktionsnedsættelse på lige fod med andre ledige, men på baggrund af ovenstående paradokser er det Rambølls konklusion, at jobcentrene bør være mere aktive omkring jobsøgningen og give aktive tilbud, som for eksempel virksomhedspraktik. Rambøll peger på, at der skal ske et holdningsskifte fra et barriereperspektiv til et mulighedsperspektiv.

I forhold til de kompenserende ordninger viser analysen, at personlig assistance, hjælpemidler og arbejdspladsindretning vægtes højt, mens isbryderordningen og fortrinsadgang ikke vurderes at have den store effekt. Rambøll bemærkede, at der måske mangler kendskab til disse ordninger. DCH har i forbindelse med forskellige høringssvar til udkast til lovforslag, givet udtryk for, at der skal iværksættes mere information om de forskellige kompensationsordninger. Rambøll efterlyser også mere fleksibilitet i nogle af ordningerne, idet kompensationsbehovet kan være vekslende over tid for blandt andet personer med sindslidelser.

Ny beskæftigelsesstrategi


DCH er blevet orienteret om regeringens nye beskæftigelsesstrategi, der løber fra 2009 og fire år frem. Strategien bygger på målsætningerne:


For at sikre målsætningernes indfrielse bygger strategien på ni forskellige initiativer som for eksempel en samtaleguide til jobcentermedarbejdere og en inspirationsbank, der skal være med til at bringe de gode eksempler frem.

Beskyttet beskæftigelse

Seniorforsker Steen Bengtsson præsenterede SFI - Det Nationale Forskningscenters kortlægning af beskyttet beskæftigelse for DCH på junimødet. Kortlægningen, som er udført for Indenrigs- og Socialministeriet, viser, at godt 8.000 personer er i beskyttet beskæftigelse. De fleste af disse er personer med udviklingshæmning, men antallet af personer med sindslidelser er stigende. Mere end 1/3 af de personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse, ønsker at komme ud på en almindelig arbejdsplads. Derfor er en række beskyttede værksteder begyndt at fokusere på tilbud om arbejde i en almindelig virksomhed med støtte fra en jobcoach.

Ud over orienteringen om denne undersøgelse er DCH løbende blevet orienteret om en retssag, hvor en person i beskyttet beskæftigelse har forsøgt at fastholde lønmodtagerrettigheder i forhold til modtagelse af sygedagpenge og ansættelsesbevis. I byretten vandt den pågældende person sagen, men ved ankesagen i landsretten udtalte retten, at beskyttet beskæftigelse er en social foranstaltning.

DCH har gennem årene løbende rettet henvendelse til Indenrigs- og Socialministeriet om de forskellige problemstillinger i forbindelse med beskyttet beskæftigelse. Senest har DCH på baggrund af SFI’s kortlægning rettet henvendelse til indenrigs- og socialministeren. Ministeren har i sit svar til DCH skrevet, at det er vigtigt at fastholde, at der ikke er tale om en egentlig ansættelse i beskyttet beskæftigelse, men at der er tale om et socialt tilbud. Dernæst henviser ministeren til forskellige igangsatte forsøg. Når disse er afsluttet vil ministeren se nærmere på, hvordan den beskyttede beskæftigelse kan organiseres, så kommunerne får mulighed for og tilskyndelse til at organisere den beskyttede beskæftigelse på en anden måde.


Sektorartikel


Koordination og strategi 


2009 blev året, hvor Danmark ratificerede og tiltrådte FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Konventionen fastsætter ikke nye rettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse. Derimod skal konventionen fremme, sikre og beskytte de gældende menneskerettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse og derved sikre og fremme lige muligheder for personer med funktionsnedsættelse. Det Centrale Handicapråd (DCH) har helt oplagt haft interesse i at følge processen omkring ratificeringen og den efterfølgende gennemførelse af konventionen, ikke mindst i lyset af, at konventionen må forventes at danne et afgørende grundlag for DCH’s fremtidige arbejde.

I 2009 havde DCH besøg af den koordinerende minister på handicapområdet, indenrigs- og socialminister Karen Ellemann på årets sidste møde. Ved besøget præsenterede ministeren sine tre grundlæggende visioner for handicapområdet. Visionerne er rettet mod henholdsvis medborgerskab, selvbestemmelse frem for formynderi og mennesket frem for systemet. Visionerne ligger blandt andet til grund for regeringens afbureaukratiseringsplan, og ministeren fremhævede, at hun ser visionerne helt i forlængelse af FN’s handicapkonvention.

FN’s handicapkonvention


Som følge af FN konventionens artikel 33 skal der udpeges eller oprettes en funktion, som skal fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af konventionen. Indenrigs- og Socialministeriet iværksatte i 2009 en analyse af strukturen på handicapområdet som grundlag for at træffe beslutning om placeringen af funktionen, som angivet i konventionens artikel 33. Analysen forventes færdig primo 2010. DCH har i den forbindelse anbefalet indenrigs- og socialministeren at placere overvågningsfunktionen i Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH), samt at fastholde DCH som dialogforum med repræsentation af såvel ministerier, Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Danske Handicaporganisationer (DH) samt civilsamfund og eventuelt Institut for Menneskerettigheder. Indenrigs- og socialministeren fremhævede ved sit besøg i DCH, at DCH og CLH fortsat tænkes at have en central rolle i forhold til arbejdet med ligebehandling af handicappede, ikke mindst som følge af konventionen.

Indenrigs- og Socialministeriet har ligeledes bedt Rambøll Management om at gennemføre en analyse med fokus på DCH’s og CLH’s opgaveløsning. Formålet med analysen er dels at gøre status over DCH og CLH’s arbejde på et tidspunkt, hvor meget er forandret på det handicappolitiske område siden etableringen i henholdsvis 1980 og 1993. Derudover er det formålet at vurdere, hvordan DCH og CLH’s opgaver skal være i fremtiden, herunder i lyset af overvågningsopgaven efter artikel 33. På den baggrund kunne indenrigs- og socialministeren oplyse, at Rambølls analyse vil indgå i den overordnede analyse af rammerne for overvågningen af konventionen.

I forbindelse med Danmarks forberedelse af ratifikationen har DCH påpeget, at der er brug for en ny handlingsplan på handicapområdet, som kan angive retning og tempo for processen med at sikre, at Danmark lever op til konventionen. Dertil kommer, at der fra flere sider, herunder fra DCH, Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder, har været sat spørgsmålstegn ved, om Danmark lever op til forpligtelsen om at beskytte borgere med funktionsnedsættelse mod diskrimination. Derfor rettede DCH henvendelse til statsministeren med en opfordring til, at regeringen i forlængelse af FN-konventionen udarbejder en national handlingsplan til fremme af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

På DCH’s første møde i 2009 blev DCH ligeledes orienteret om to beslutningsforslag angående spørgsmålet om tiltrædelse af FN-konventionens tillægsprotokol. Resultatet er imidlertid, at Danmark ikke har tiltrådt tillægsprotokollen om individuel klageret for borgeren. På DCH-mødet blev det problematiseret, at den daværende velfærdsministers afvisning af at tiltræde tillægsprotokollen beroede på misinformation om proceduren for internationale klageorganer.

Kommunale handicapråd


DCH følger arbejdet i de kommunale handicapråd tæt. I begyndelsen af 2009 udgav Velfærdsministeriet en undersøgelse af de kommunale handicapråds gennemslagskraft, som er gennemført af Center for Ligebehandling af Handicappede. Undersøgelsen viser, at handicaprådene i langt de fleste kommuner er ved at være indarbejdet i de kommunale beslutningsprocesser. Hovedparten af medlemmerne oplever, at handicaprådet har en betydelig indflydelse på kommunale handicappolitiske forhold, men også at det tager tid at opbygge denne gennemslagskraft. Undersøgelsen viste endvidere, at handicaprådene i en stor del af kommunerne har haft indflydelse på, at kommunen har taget initiativ til få udarbejdet en kommunal handicappolitik.

En del af de nyere kommunale handicappolitikker tager udgangspunkt i FN’s handicapkonvention. Det ligger DCH på sin- de, at de kommunale handicappolitikker - så vel som konventionen - bliver taget alvorligt og indarbejdet i de kommunale arbejdsgange med betydning for mennesker med funktionsnedsættelse. Derfor valgte DCH i 2009 at sende en opfordring til de kommunale borgmestre om at inddrage konventionen i de administrative og politiske arbejdsgange i kommunen.

For at støtte indsatsen i de kommunale råd afholdt DCH også i 2009 den nationale konference for kommunale handicapråd og andre handicappolitisk interesserede. I 2009 havde konferencen blandt andet fokus på rådenes synlighed og på implementering af de kommunale handicappolitikker.

Afbureaukratiseringsplan


I forbindelse med indenrigs- og socialministerens besøg drøftede DCH ligeledes regeringens afbureaukratiseringsplan med ministeren. Regeringen lancerede i oktober 2009 en omfattende plan for afbureaukratisering af den offentlige sektor i kommuner og regioner. Planen indeholder 105 forenklingsforslag på de store velfærdsområder: folkeskolen, dagtilbud, udsatte børn og unge, handicapområdet, integrations- og udlændingeområdet samt sundhedssektoren. Initiativerne skal samlet gøre det muligt for kommunerne og regionerne at omprioritere knap 900 mio. kr. årligt fra 2011 og frem ved at aflaste medarbejderne for administrative opgaver. Blandt andet foreslår regeringen, at forenkle reglerne for bevilling af støtte til køb af handicapbiler, ligesom regeringen vil ændre udlandsbekendtgørelsen, så borgere med funktionsnedsættelse får mulighed for at tage hjælp med på rejser til udlandet i op til en måned uden at skulle søge kommunen om dispensation. DCH er blevet hørt i forbindelse med begge forslag og har stillet sig overordnet positive i høringssvarene.

Under DCH’s drøftelser med ministeren blev det grundlæggende formål med udlandsbekendtgørelsen problematiseret, da det undrede medlemmer af DCH, at mennesker med funktionsnedsættelse, der opholder sig midlertidigt i udlandet, skal ansøge kommunen, også i tilfælde, hvor kommunen ikke har ekstra omkostninger ved opholdet. Indenrigs- og socialministeren efterspurgte løsningsforslag på problemstillingen omkring udlandsbekendtgørelsen. Det fik DCH’s medlemmer til at opfordre ministeren til at fjerne ansøgningen til kommunerne i forbindelse med udlandsophold, hvor kommunen ikke har ekstra omkostninger ved opholdet. Endvidere blev ministeren opfordret til at sikre, at borgere, som er bevilget socialpædagogisk bistand, kan medtage den allerede bevilgede støtte ved ferieophold og andre rejser.

Ny lov om tolkning


Den 1. januar 2010 trådte lov om tolkning til personer med hørehandicap i kraft. Med loven deles adgangen til tolkebistand i to: en del, der omfatter deltagelse i demokratiske processer, hvor tolkebistanden er tidsubegrænset, og en del, der omfatter social tolkning, hvor adgangen er begrænset til en timebank på syv timer årligt. Loven er resultat af en længerevarende proces, hvor der i perioden fra år 2000 til udgangen af 2009 blev bevilget tolkning til sociale arrangementer via Det Sociale Tolkeprojekt. I 2008 bad Velfærdsministeriet Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg om at se på en permanentgørelse af det sociale tolkeprojekt. DCH har bidraget til og fulgt processen omkring permanentgørelsen af den sociale tolkning og blev i 2009 orienteret om Capacents kortlægning af tolkning til døve, hørehæmmede, døvblevne og døvblinde i Danmark. I udredningen blev der konstateret problemer i organiseringen af området, der overordnet blev betegnet som ”udgiftsmæssigt understyret, utilfredsstillende prisstyret og uklart organiseret.”

I forbindelse med orienteringen om udredningen havde DCH besøg af formanden for Det Tværministerielle Embedsmandsudvalgs arbejdsgruppe om tolkning, kontorchef i Indenrigs- og Socialministeriet, Karin Ingemann. Karin Ingemann fortalte, at Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg havde foreslået en model for permanentgørelsen, som indebærer en selvstændig lov under den koordinerende handicapminister, hvilket er tilfældet for den vedtagne lov. Loven indebærer ligeledes en landsdækkende tolkemyndighed, der træffer afgørelser og formidler kontakt mellem brugere og leverandører, hvilket også blev foreslået af embedsmandsudvalget. Ved indenrigs- og socialministerens besøg udtrykte nogle af DCH’s medlemmer bekymring over, at syv timers tolkning kan være betydeligt i underkanten for nogle mennesker med hørehandicap. Ministeren ønsker dog at vente med at følge op på loven efter et år for at få et retvisende billede af behovet. DCH vil fortsat følge udviklingen på området.

DCH blev hørt i forbindelse med lovforslaget om tolkning til personer med hørehandicap. DCH er i sit høringssvar umiddelbart positive over for fremsættelsen af lovforslaget, men udtrykker blandt andet bekymring for den praktiske afvikling, da det er den enkelte sektor, der har ansvaret for at vurdere, hvad der bør dækkes. Desuden efterlyser DCH, at også døvblevne nævnes i oplistningen af målgruppen, og at der fastsættes et tilstrækkeligt antal timer for at sikre, at personer med hørehandicap ikke isoleres og udelukkes fra at tage del i dagliglivet og samfundets institutioner.
Nye regionale dialogfora fra 2010

Endelig er DCH blevet orienteret om, at Kommunernes Landsforening, Danske Handicaporganisationer og Skole og Samfund i efteråret 2009 indgik en aftale om at etablere og indgå aktivt i et Regionalt Dialogforum i tilknytning til hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR) fra 2010. De regionale dialogfora skal erstatte de Regionale Udviklingsråd, på social- og specialundervisningsområderne, der planmæssigt ophører i 2010. Det er ifølge aftalen hensigten, at de regionale dialogfora skal drøfte generelle forhold og udviklingen på områderne og eventuelt bidrage med forslag til konkrete fokusområder og udvikling. Det er ligeledes hensigten, at de nye dialogfora skal fungere i sammenhæng med og som supplement til andre initiativer, for eksempel kommunale samarbejdsaftaler, sociale rammeaftaler og kommunale redegørelser.

Etableringen af de regionale dialogfora finder sted på baggrund af, at aftaleparterne er enige om, at de Regionale Udviklingsråd ikke har fungeret optimalt, ligesom flere brugerorganisationer har været meget kritiske over for rådene. Under orienteringen i DCH blev der udvekslet forskellige syn på afgrænsningen af medlemmer og områder for de nye dialogfora.

Sektorartikel:


Socialområdet


På socialområdet har Det Centrale Handicapråd (DCH) i 2010 haft særligt fokus på bolig samt børn og familieliv. Herudover har sagsbehandling og koordination også været på dagsordenen ved flere lejligheder. DCH har haft besøg af indenrigs- og socialminister Karen Ellemann, som også er koordinerende minister på handicapområdet.

Besøg af Karen Ellemann


På årets sidste møde havde DCH besøg af indenrigs- og socialminister Karen Ellemann. Ministeren præsenterede DCH for sine tre grundlæggende visioner for handicapområdet: medborgerskab, selvbestemmelse frem for formynderi og mennesket frem for systemet. Karen Ellemann fremhævede, at der ikke er tale om nye visioner, men at det er vigtige og centrale visioner for alle mennesker uanset funktionsnedsættelse. Ministeren ser visionerne som grundlæggende for fuld inklusion i samfundet. Angående visionen om selvbestemmelse lagde ministeren vægt på, at selvbestemmelse skal ses i sammenhæng med en respekt for fællesskabet. Ministeren fremhævede, at det er det offentlige systems opgave at understøtte alles muligheder for selv at tage ansvar. Derfor har der også i de seneste år været fokus på mulighederne for selv at kunne tilrettelægge sin egen tilværelse. Som eksempler nævnte ministeren indførelse af lejerettigheder, frit valg af hjælpemidler, boligindretning og nye regler om tolkning til mennesker, der er hørehæmmede.

Angående visionen om mennesket frem for systemet, er det ministerens ønske, at der bliver arbejdet for at skabe et bedre møde med det offentlige system. På den baggrund har regeringen i oktober måned 2009 udarbejdet en plan for afbureaukra-
tisering. Ministeren fremhævede, at planen gerne skulle gøre sagsgangene nemmere for både sagsbehandlere og borgere. Afbureaukratiseringsplanen omtales ligeledes under sektorområdet ”Koordination og strategi” side 39.

Ministeren talte også om Barnets reform. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre samt Liberal Alliance indgået aftale om Barnets Reform. Den indeholder en lang række initiativer,
som styrker den tidlige indsats over for udsatte børn og unge. Den styrker børns rettigheder, og samtidig forbedrer den kvaliteten i indsatsen. Ministeren fortalte, at det ved forhandlingerne om Barnets Reform
blev overvejet at adskille reglerne om anbringelse af børn med funktionsnedsættelse fra reglerne om anbringelse af børn med sociale vanskeligheder. Men inden det sker, er ministeriet nødt til at vide noget mere om, hvordan reglerne fungerer i praksis, og hvad man kan sætte i stedet for. Derfor igangsættes et arbejde med at afdække konsekvenserne af en sådan regeladskillelse, som skal danne grundlaget for en ny drøftelse ved satspuljeforhandlingerne for 2011.

Bolig


Det fremgår af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap,
artikel 19. a, at mennesker med funktionsnedsættelse skal have mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre. DCH har haft særligt fokus på boligområdet i 2009. Først og fremmest på grund af DCH’s etablering af en tænketank for fremtiden på boligområdet, men også i andre sammenhænge har DCH haft boligområdet på dagsordenen. DCH’s arbejde med Tænketanken er beskrevet i denne beretnings temaartikel side 25.

I marts 2009 henvendte DCH sig til indenrigs- og socialministeren. Baggrunden for henvendelsen var Center for Ligebehandling af Handicappedes analyse om visiterede boliger til personer med funktionsnedsættelse. På baggrund af analysen kom DCH med en række anbefalinger til forbedring af området, der blandt andet rettede sig mod en sikring af, at borgerne får reel indflydelse på, hvor og hvordan de ønsker at bo samt en ramme for ensartede og gennemskuelige ventelisteopgørelser.

Ministeren svarede, at analysen kommer rundt om en række meget vigtige problemstillinger. Ministeren understregede, at svarene på de fleste af de udfordringer, der er beskrevet i analysen, skal findes lokalt i kommunerne, idet bæredygtige løsninger på området kræver meget indgående viden om de lokale vilkår og behov. I sit svar gjorde ministeren opmærksom på, at der i perioden 2002-2004 var afsat 546 mio. kr. af satspuljen til forbedring og udbygning af botilbud for mennesker med funktionsnedsættelse samt til afledte merudgifter til service og pleje. Puljen skal evalueres og ministeren understregede i svaret, at hun er optaget af, at det sikres, at evalueringen kan bruges i en fremadrettet proces, hvor området løbende kvalitetsudvikles.

Familie- og børneliv


Familie- og børneliv havde også DCH’s bevågenhed i 2009. Emner af relevans for børn og familier blev behandlet på flere møder.
SFI har gennemført en kortlægning af de særlige dagtilbud efter servicelovens § 32. Center for Ligebehandling af Handicappede har deltaget i undersøgelsens følgegruppe. DCH blev orienteret om denne kortlægning på årets sidste møde.

Kortlægningen viste, at der benyttes mange forskellige pædagogiske metoder i de særlige dagtilbud. Der er dog meget lidt samlet viden på feltet. Der argumenteres derfor i rapporten for, at der er grund til nærmere overvejelser om behovet for en styrket erfaringsopbygning.
Muligheden for at bevilge kompensation begrundet i forældreopgaven er eksplicit nævnt i vejledningen om dækning af merudgifter efter servicelovens § 100. Men DCH mener, at der er brug for at sikre muligheden ved alle de sociale kompenserende ydelser. I juli 2009 henvendte DCH sig derfor til indenrigs- og socialministeren med en opfordring til at sikre, at de handicapkompenserende ydelser kan gives i alle situationer, hvor det er nødvendigt på grund af en forældreopgave. Ministeren har svaret DCH, at hun gerne vil være med til at sikre, at der sættes fokus på kompensationsmulighederne for forældre med en funktionsnedsættelse for eksempel ved at tydeliggøre det i forbindelse med nye vejledninger. 

Evaluering af VISO

 
På baggrund af nogle startvanskeligheder for VISO bad det daværende Velfærdsministerium og Undervisningsministeriet Rambøll Management om at foretage en evaluering af VISO i efteråret 2008. DCH drøftede evalueringen på årets første møde. Evalueringen viser, at VISO yder specialiseret rådgivning og udredning, som ikke kan forventes at være til stede i en kommune. Der er stor brugertilfredshed med VISO’s rådgivning, og det vurderes, at der er behov for en specialiseret videns-
enhed. Mange sagsbehandlere bruger dog hellere andre kilder til oplysninger i komplicerede sager, men antallet af henvendelser til VISO er stigende, og forventes at kunne stige yderligere, hvis flere får kendskab til, hvordan VISO kan bruges.

Følgerne af kommunalreformen


Anvendt Kommunal Forskning (AKF) forestår i perioden 2006-2010 en evaluering af kommunalreformens konsekvenser for brugere med meget specialiserede behov. DCH blev orienteret om evalueringen på årets andet møde. Undersøgelsen viser, at især tilbudslederne har fået nye og flere administrative opgaver, og at deres rolle ændres mod at være mere strategisk og administrativ. Brugerne af de specialiserede tilbud påvirkes af, at medarbejdere og ledere på tilbuddene virker pressede på grund af mange møder, nye krav om dokumentation og flere administrative opgaver.

Aftale om kommunernes økonomi

 
Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2010. På årets sidste møde blev DCH orienteret om denne aftale. Aftalen tager afsæt i, at de offentlige finanser er kraftigt svækket i 2009 og 2010 i forlængelse af den globale afmatning og finanskrisen. Hensigten med aftalen er blandt andet at standse de seneste års udgiftsvækst på det specialiserede socialområde, der gennemsnitligt udgør 1 mia. kr. årligt. Ifølge aftalen skal kommunerne arbejde for, at den fortsatte udvikling af området sker inden for den allerede afsatte ramme.

Sagsbehandling og koordination


Sagsbehandlingen i det sociale system spiller en vigtig rolle i livet for mange mennesker med funktionsnedsættelse. Mange har brug for nogle af de muligheder for handicapkompensation, som serviceloven giver, for eksempel hjælpemidler, hjemmehjælp, hjælperordning og dækning af handicapbetingede merudgifter. DCH er i løbet af året blevet informeret om forskellige tiltag og initiativer på sagsbehandlingsområdet.
Danske Handicaporganisationers (DH) repræsentantskab, som er DH’s øverste myndighed, vedtog på deres repræsentantskabsmøde den 24.- 25. april 2009 en udtalelse vedrørende den kommunale sagsbehandling. Baggrunden for udtalelsen var en samling af eksempler fra det kommunale Danmark, som flere af DH’s medlemsorganisationer havde bidraget til. På baggrund af eksempelsamlingen vedtog repræsentantskabet en kritisk udtalelse og opfordrede borgmestre, KL og de faglige organisationer til dialog om emnet.

I forbindelse med projektet ”Den koordinerende sagsbehandler på handicapområdet” har Servicestyrelsen udviklet en hjemmeside, der henvender sig til kommunale ledere og sagsbehandlere, som arbejder med handicapområdet. På hjemmesiden er det muligt for fagpersoner, der arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse, at finde en lang række koordinationsredskaber, der kan anvendes til at organisere og koordinere indsatsen over for mennesker med funktionsnedsættelse.

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt blev igangsat af KL i januar 2008 i forlængelse af strukturreformens ikrafttræden. Kvalitetsprojektet tager afsæt i, at borgeren med strukturreformen er sat i centrum, og der derfor er fokus på at skabe bedre velfærdsservice tæt på den enkelte borger. Meningen med kvalitetsprojektet er, at kommunerne i højere grad kan blive inspireret og lære af hinanden. 94 kommuner deltager i projektet, der i alt består af 18 delprojekter. Der er udgivet to pjecer i forbindelse med kvalitetsprojektet.


Sektorartikel:



Sundhedsområdet

Ligesom tidligere år har psykiatri, fosterdiagnostik og abortankenævnets årsberetning været vigtige fokuspunkter på sundhedsområdet for Det Centrale Handicapråd (DCH). Psykiatrien er kommet i DCH’s søgelys dels på baggrund af en række rapporter, dels på baggrund af Danmarks ratificering af FN’s handicapkonvention, som i 2009 og i de kommende år vil være med til at udfordre området. Endvidere har ventetider til specialsygehuse været på dagsordenen.

Psykiatriområdet


2009 bød på en række rapporter og udspil om psykiatrien, samt en satspulje for 2010-2013 med godt 800 millioner afsat til en styrket indsats over for mennesker med sindslidelser.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 tre rapporter om psykiatrien; en national strategi, et planlægningsgrundlag for den akutte indsats samt en udredning om tvangsforanstaltninger. Især den nationale strategi peger fremad med positive mål, såsom at det skal være lettere at være psykisk syg, at det skal være let at få tidlig hjælp og få de rette tilbud. Det skal også være lettere at være psykiatrisk patient. Der har generelt været opbakning til den nationale strategi, blandt andet fra Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), SIND og Dansk Psykiatrisk Selskab. Udfordringen bliver således i høj grad, at få strategien omsat til virkelighed. Psykiatrien vil derfor også være på DCH’s dagsorden de kommende år.

Udredningen om tvangsforanstaltninger i psykiatrien har blandt andet sit udspring i den kritik, som Danmark fik af Europarådets Torturkomite i 2008, for at anvende bæltefiksering for ofte og for længe. Udredningen er en gennemgang af psykiatriske tvangsforanstaltninger i Danmark og en række andre europæiske lande. Det konkluderes blandt andet, at der foreligger meget begrænset bevis for at foretrække en tvangsforanstaltning frem for en anden, at der mangler et ensartet registreringssystem i EU, samt at det på baggrund af udredningen ikke er muligt at foretage en faglig vurdering af, hvorvidt tvungen opfølgning kan være et nyttigt redskab i Danmark.

De forskellige rapporter samt udspil fra KL og Danske Regioner om fremtidens psykiatri har illustreret, at der fortsat er en række udfordringer inden for psykiatrien. DCH vil derfor også i 2010 have psykiatrien højt på dagsordenen. Ikke mindst vil tvang i psykiatrien være til debat, eftersom et lovforslag om tvungen opfølgning efter udskrivning er fremlagt i 2010.

Fosterdiagnostik

Etisk Råd udgav i 2009 en redegørelse om de nuværende retningslinier for fosterdiagnostik set i lyset af fremtidens muligheder for nye undersøgelsesmetoder. Redegørelsen indeholder drøftelser om formålet med fosterdiagnostik og behovet for rådgivning samt regulering af fosterdiagnostikken. Redegørelsen gav DCH anledning til også i 2009 at drøfte nogle af de problematikker, som brugen af fosterdiagnostik indebærer.

På baggrund af redegørelsen fra Etisk Råd samt Folketingets vedtagelse nr. V 105 af 15. maj 2003 har DCH rettet henvendelse til sundhedsministeren og til Folketingets Sundhedsudvalg for at gøre opmærksom på behovet for en mere detaljeret regulering af fosterdiagnostikken samt behovet for en specifik løbende etisk overvågning.
Endvidere understregede DCH behovet for at sikre ikke-sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med fosterdiagnostik, herunder at formalisere et samarbejde med handicaporganisationerne om dette. Samfundets vilje til at yde den nødvendige støtte såvel økonomisk som praktisk er således altafgørende, når kommende forældre overvejer, hvorvidt et fosters sygdom eller misdannelse er så alvorlig, at det vil overstige familiens kræfter. Samfundets støtte er med andre ord et vigtigt element for at sikre et barn med funktionsnedsættelse en god opvækst og et godt voksenliv.

Abortankenævnets årsberetning

Ankenævnets årsberetning for 2008 viste en stigning i antallet af svangerskabsafbrydelser efter 12. uge, som ikke kan forklares med en stigning i antallet af graviditeter. Der er således tale om en reel stigning i antallet af svangerskabsafbrydelser.

Til gengæld er andelen af sager, som har givet anledning til bemærkninger fra abortankenævnet, lavere end de foregående år, og nævnet vurderer, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med gældende regelsæt, samt at der ses en ensartet praksis over hele landet.

Mulighederne for og brugen af sen provokeret abort på grund af fostrets legemlige tilstand, er et område som DCH har fulgt igennem flere år, blandt andet ved at følge ankenævnets årsberetninger. DCH har også henvendt sig til Sundhedsstyrelsen og efterlyst en evaluering af retningslinierne for fosterdiagnostik og af den rådgivning, som knytter sig til området. DCH har tidligere fået oplyst, at evalueringen ville blive gennemført i 2008. 

Ventetider til specialsygehuse

I løbet af sommeren 2009 kom de foreningsejede specialsygehuse i medierne i en artikelrække i Politiken. Det blev dokumenteret, at patienter står på venteliste til specialsygehusene i årevis, hvilket ikke blot er en psykologisk og økonomisk belastning, men også er med til at reducere muligheden for optimal effekt af efterfølgende behandling eller genoptræning.
I september rettede DCH henvendelse til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen for at påpege en række problemstillinger, som de foreningsejede specialsygehuse står overfor. Ministeren svarede, at han har bedt en arbejdsgruppe se på specialsygehusenes indplacering i det øvrige sundhedsvæsen. Efter arbejdsgruppens afslutning den 1. december 2009 skulle der være grundlag for at træffe beslutning om specialsygehusenes fremtidige indplacering i sundhedsvæsenet. Dette er dog (i begyndelsen af 2010) endnu ikke sket.

Sektorartikel:

Tilgængelighed

Tilgængelighed er et vigtigt grundprincip i dansk handicappolitik. Tidligere var tilgængelighed primært lig med gode adgangsforhold til bygninger for kørestolsbrugere. Men i dag anvendes begrebet ofte i langt bredere sammenhæng. Begrebet bruges til at sikre, at bygninger, hjemmesider, befordringsmidler med videre også kan bruges af personer med funktionsnedsættelse – uanset om funktionsnedsættelsen er fysisk, psykisk eller intellektuel. Begrebet indgår eksplicit i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap i konventionens artikel 9. Det Centrale Handicapråd (DCH) er meget opmærksom på tilgængeligheden og vil formentlig øge opmærksomheden i takt med konventionens tilpasning i Danmark.

Ny rapport fra SBi

DCH blev orienteret om rapporten “Tilgængelighed - udfordringer, begreber og strategier” skrevet af seniorforsker Camilla Ryhl fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på sit sidste møde i 2009. Rapporten stiller spørgsmål ved, om Danmark anvender begrebet tilgængelighed i overensstemmelse med FN’s handicapkonvention. Camilla Ryhl mener, at tilgængelighed burde erstattes af begrebet universelt design. Ifølge Camilla Ryhl er universelt design udgangspunktet for konventionen, mens man i Danmark stadig bruger tilgængelighed som grundlag for lovgivningen. Tilgængelighed indgår blandt andet i dansk og udenlandsk byggelov og er præciseret i en bred vifte af standarder, vejledninger og anvisninger til byggeriets aktører. I modsætning hertil står universal design, der tager afsæt i den fysiologiske mangfoldighed og udvikling, som et menneske gennemgår i løbet af livet. I Danmark anvendes “Design for alle” primært af designere og ikke af arkitekter. Tilgængelighed er for de særlige, mens universelt design definerer alle som ligeværdige brugere.
DCH overvejer at tage en nærmere drøftelse af begrebet tilgængelighed og de rela-
terede begreber for at afklare DCH’s brug
af disse.

SBi’s rådgivningsfunktion

Siden den 1. januar 2006, hvor SBi overtog Dansk Center for Tilgængeligheds vejledningsfunktion, har SBi haft en særlig afdeling med ansvar for rådgivning af private og offentlige bygherrer og udarbejdelse af standarder i forhold til at sikre tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse. Afdelingen har været finansieret af satspuljemidler indtil udgangen af 2009. DCH opfordrede derfor i efteråret indenrigs- og socialministeren, der er den koordinerende minister for handicapområdet, til at være med til at sikre afdelingens fortsatte eksistens. DCH og forskellige handicaporganisationers henvendelser har båret frugt, hvilket betyder, at eksistensen af den særlige rådgivningsfunktion på SBi er sikret via satspuljemidler i den kommende fire-års periode. DCH er meget tilfreds med tilgængelighedsafdelingens fortsatte eksistens, men havde dog gerne set at rådgivningsfunktionen blev permanent.

EU-regel om passagerrettigheder

Transportområdet er et område, hvor EU har haft indflydelse på lovgivning i forhold til tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse. Siden 2006, hvor EU vedtog reglerne om funktionsnedsatte og bevægelseshæmmedes rettigheder i forbindelse med rejser med fly, er der arbejdet med passagerrettigheder for andre rejseformer. DCH blev orienteret om dette ved det første møde i 2009.

Ifølge forordningen om jernbanepassagerers rettigheder og pligter, der trådte i kraft den 3. december 2009, skal der være tilgængelighed til stationer, perroner, vogne og andre faciliteter. Der skal også tilbydes assistance på stationer og i tog. Behovet for assistance skal varsles 48 timer i forvejen. Hvis det ikke sker, skal man alligevel forsøge at tilgodese behovet så godt som muligt. I forbindelse med at forordningen trådte i kraft har Trafikministeriet udsendt et udkast til lovforslag, som DCH har haft i høring. Lovforslaget, som senere er vedtaget, indeholder blandt andet en bestemmelse om oprettelse af et Jernbaneklagenævn som klageinstans.
Europa-Kommissionen har fremsat et forslag til en ny forordning vedrørende buskørsel af faste ruter. Det foreslår at fastsætte regler om ikke-diskrimination af og obligatorisk assistance til personer med funktionsnedsættelse. Forslaget beskriver hvilken form for assistance, der skal tilbydes i busterminalerne og i selve bussen samt krav til personalets uddannelse. Forslaget indeholder også en forordning om passagerrettigheder ved sørejser med mere samt forslag om ret til assistance. Hjælpen til assistance gælder såvel i havnen som ombord på skibet. Der stilles også krav om uddannelse af personalet, så de kan yde den rette hjælp. Begge forslag til forordninger indeholder også mulighed for ret til erstatning for hjælpemidler, der bortkommer eller beskadiges.

Forsøgsordning med handicapkørsel

DCH har gennem årene haft fokus på de individuelle kørselsordninger. DCH har bemærket, at det er et problem, at det kun er personer med bevægelseshandicap, der er omfattet af de individuelle kørselsordninger. På årets sidste møde blev DCH orienteret om Transportministeriets forsøgsordning, som åbner mulighed for, at også personer, der er blinde og svagsynede, bliver omfattet af målgruppen for de individuelle kørselsordninger. Forsøgsordningen har været en succes, og derfor har DCH opfordret transportminister Lars Barfoed til at gøre forsøgsordningen permanent. DCH har opfordret ministeren til at indskrive personkredsen i lov om trafikselskaber og til at forlænge forsøgsordningen, indtil lovændringen får virkning. Samtidig blev ministeren opfordret til at afklare, hvilke andre målgrupper det eventuelt vil være relevant at indføje i loven.
DCH har tidligere gjort opmærksom på, at der er problemer i forhold til befordring mellem hjem og arbejdsplads for nogle personer med funktionsnedsættelse. DCH har derfor også bedt ministeren se nærmere på dette problem. Endelig spørger DCH i sin henvendelse til ministeren til status for Transportministeriets handicappolitiske handlingsplan.

Input til informationssamfundet

DCH har kommenteret på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings opfordring til at komme med input til den kommende europæiske strategi for informationssamfundet for tiden efter 2010. I sit input til strategien understreger DCH vigtigheden af, at man konstant er opmærksom på, at udbredelsen af Internettet og digitaliseringen på mange måder kan være med til at sikre personer med funktionsnedsættelse lige adgang til deltagelse i samfundslivet. Men forudsætningen er, at man hele tiden er opmærksom på tilgængeligheden til Internettet og til digitaliseringen af samfundet.

Sektorartikel:

Uddannelse

Det Centrale Handicapråd (DCH) har i 2009 især beskæftiget sig med begrebet inklusion på uddannelsesområdet. Inklusion har været på den skolepolitiske dagsorden længe, men begrebet er blevet særligt relevant med FN’s handicapkonvention, hvor inklusion er et af grundprincipperne.

DCH har i 2009 også haft fokus på de forskellige undersøgelser, der er blevet offentliggjort i årets løb på uddannelsesområdet. Gennem lang tid har der manglet dokumentation for, hvilke barrierer elever med funktionsnedsættelse oplever i uddannelsessystemet, men i 2009 kom to vigtige rapporter på området. Desværre er resultaterne ikke særligt opløftende, da det blandt andet viser sig, at mange elever med funktionsnedsættelse ikke tager folkeskolens afgangsprøve. Samtidig viser det sig, at de elever, som formår at komme igennem uddannelsessystemet til de videregående uddannelser, også dér oplever mange barrierer. Alt i alt er der stadig lang vej hen imod lige muligheder på uddannelsesområdet.

Besøg af undervisningsministeren

Undervisningsminister Bertel Haarder var på besøg i DCH på det første møde i 2009, hvor han redegjorde for den aktuelle situation på uddannelsesområdet. Undervisningsministeren talte blandt andet om situationen omkring kommunernes udmeldinger om besparelser på specialundervisningsområdet. Bertel Haarder så et behov for tiltag, da antallet af børn, der henvises til specialundervisning, fortsat stiger. Det medfører øgede udgifter, men ministeren understregede også, at kommunerne ikke må afvise en sagligt begrundet specialundervisningselev med henvisning til manglende økonomiske ressourcer. Derimod så Bertel Haarder en mulighed i at skære ned på udgifterne til specialundervisning ved at bruge undervisningsassistenter i den ordinære folkeskole, så problemer med uro løses i klassen og ikke gennem specialundervisning.

Om den nye ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, sagde undervisningsministeren, at uddannelsen er tænkt som et springbræt for den enkelte til en tilværelse, der er så selvstændig som muligt. Det første år, efter uddannelsen blev vedtaget i sommeren 2007, har været en implementeringsfase, hvor de forskellige aktører har skullet finde deres rolle. Undervisningsministeriet evaluerer løbende uddannelsen og holder herigennem øje med, hvordan den udvikler sig. Desuden har ministeriet udarbejdet en vejledning til kommunerne og et nyhedsbrev om uddannelsen.

Endelig havde Bertel Haarder fokus på voksen- og efteruddannelsesområdet, hvor DCH på baggrund af en analyse fra Center for Ligebehandling af Handicappede har påpeget, at der på flere uddannelser ikke er et retskrav om at kunne få nødvendig specialpædagogisk støtte. Bertel Haarder mente ikke, problemet er alarmerende, men ville overveje at oprette en pulje til formålet. Desuden har Undervisningsministeriet i et brev til DCH oplyst, at ministeriet løbende vil følge området. DCH har desuden drøftet problemstillingen med beskæftigelsesminister Inger Støjberg, som ville tage sagen op med undervisningsministeren.

Inklusion

DCH har i hele 2009 beskæftiget sig med begrebet inklusion og er på baggrund af drøftelserne ved at udarbejde et refleksionspapir, der skal bidrage til forståelsen af begrebet. Inklusion har været et nøglebegreb i den handicappolitiske debat gennem de sidste mange år, men DCH har savnet en diskussion af, hvad der nærmere ligger i begrebet. Med FN’s handicapkonvention er der netop nu en god anledning til at diskutere inklusion, da begrebet indgår som et af grundprincipperne i konventionen.

Som et led i DCH’s arbejde med inklusion havde DCH i 2009 besøg af Susan Tetler fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Indledningsvis påpegede Susan Tetler, at det er vigtigt at skelne mellem om man taler om inklusion som ideal eller som redskab i praksis. Susan Tetler fremhævede, at fuld inklusion formentlig ikke er opnåeligt i en nær fremtid, og opfordrede til, at der etableres et samarbejde mellem specialskoler og ordinære skoler, så de kan bruge hinanden bedre end i dag. Herved kan specialskolerne komme til at fungere som kommunale kompetencecentre i forhold til den ordinære skole.

Dokumentation

2009 blev året, hvor der kom ny dokumentation for, hvilke barrierer elever med funktionsnedsættelse oplever på uddannelsesområdet. Således blev flere interessante undersøgelser offentliggjort. Undersøgelserne har blandt andet været efterspurgt af DCH, da der længe har manglet dokumentation på området. DCH har derfor med stor interesse beskæftiget sig med undersøgelserne.

Undersøgelse af folkeskoleområdet

Den nyeste undersøgelse er lavet af Capacent og omhandler forholdene for elever med funktionsnedsættelse i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen omfatter ikke elever, som har betydelig kognitiv funktionsnedsættelse.

Desværre viser undersøgelsen, at mange elever med funktionsnedsættelse ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Dog viser det sig, at de fleste af de elever med funktionsnedsættelse, som får taget folkeskolens afgangsprøve, også går videre til en ungdomsuddannelse. I undersøgelsen har Capacent også set på brugen af hjælpemidler og specialundervisning, og meget tyder på, at dette ikke er i stand til fuldt ud at kompensere eleverne for deres funktionsnedsættelse. Capacent peger på, at funktionsnedsættelsens tyngde har afgørende betydning for, hvordan eleverne klarer sig. Undersøgelsen peger desuden på, at vejledning virker, især for elever med funktionsnedsættelse. Capacents undersøgelse beskrives nærmere i temaartiklen om barrierer i uddannelsessystemet på side 21.

DCH opfordrede i sin tid Undervisningsministeriet til at lave undersøgelsen, så det var med stor interesse, at DCH modtog undersøgelsen. DCH havde besøg af Capacent, der fremlagde undersøgelsens resultater for DCH i december 2009.

DPU’s effektundersøgelse

En anden stor undersøgelse af folkeskoleområdet, som er blevet offentliggjort i 2009, er undersøgelsen ”Effekter af specialundervisningen” af Niels Egelund og Susan Tetler fra DPU.

Undersøgelsen består af to delrapporter. Den ene omhandler støtten til elever i den almindelige undervisning, mens den anden omhandler elever med vidtgående behov. Helt overordnet viser delrapporterne, at der er en positiv effekt af specialundervisningen, og at eleverne næsten altid udvikler sig i positiv retning. Men rapporterne peger også på områder, hvor der kan ske forbedringer. For eksempel er der behov for at forbedre indsatsen i forhold til elever med socio-emotionelle vanskeligheder.

Videregående uddannelser

DCH har også beskæftiget sig med en rapport fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF) om forholdene for studerende med funktionsnedsættelse på de videregående uddannelser. Rapporten er den første af sin art i Danmark, der sætter fokus på, hvordan man sikrer lige muligheder for studerende med funktionsnedsættelse. Rapporten viser blandt andet, at en stor del af de studerende med funktionsnedsættelse oplever, at deres funktionsnedsættelse har en negativ indflydelse på deres evne til at gennemføre uddannelsen på lige vilkår med andre studerende. På baggrund af undersøgelsen kommer DSF med en række konkrete anbefalinger til at forbedre forholdene. For eksempel fremhæves det, at der er behov for at sikre, at eleverne modtager den rette støtte og vejledning til deres uddannelse. DSF’s undersøgelse beskrives ligeledes i temaartiklen om barrierer i uddannelsessystemet på side 21.

DCH rettede på baggrund af rapporten henvendelse til undervisningsministeren, videnskabsministeren, kulturministeren og Rektorkollegiet med opfordring til at tage initiativer for at imødegå de problemer, som rapporten afdækker. Ministerierne har svaret positivt tilbage på DCH’s opfordring om sammen at gøre noget ved problemerne. 

EVA’s rapport om visitation

Endelig har DCH i 2009 set på en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om kommunernes varetagelse af den vidtgående specialundervisning efter strukturreformen.
Rapporten viser, at kommunerne stadig er i gang med at omorganisere sig efter strukturreformen. Kommunerne har organiseret visitationen og revisitationen forskelligt, og dette har indflydelse på de tilbud, eleverne modtager. Blandt andet er det forskelligt fra kommune til kommune, hvor lange ventetider forældrene oplever i forbindelse med visitationen. I nogle kommuner sker visitationen til specialundervisning således kun én gang om året, og forældrene oplever, at dette har negative konsekvenser for deres barn. Derfor peger rapporten på, at kommunerne bør minimere ventetiden.

Test i folkeskolen

DCH har gennem de sidste par år fulgt med i, hvordan udviklingen af de nationale test til folkeskolen forløber. Da der har været problemer med at sikre, at testene bliver tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse, er det især her, DCH har haft sit fokusområde. Skolestyrelsen, som er ansvarlige for at testene bliver udviklet, har løbende orienteret DCH om forløbet.

Testene er i 2009 blevet afprøvet af en række skoleelever, og man har blandt andet haft fokus på, hvordan testene fungerer for elever med særlige behov. Erfaringerne herfra er blevet indsamlet, og COWI, som udvikler testene, arbejder på at sikre tilgængeligheden. Dog er der nogle handicapgrupper, som vil få problemer med tilgængeligheden, og Skolestyrelsen er ved at udarbejde vejledninger til, hvordan skolerne bedst tager hånd om disse problemer. DCH vil derfor i det kommende år følge med i, hvordan det kommer til at forløbe, når de nationale test bliver obligatoriske for alle fra foråret 2010.

Fra vores egen verden

Det Centrale Handicapråd (DCH) holder fire møder årligt, som falder i henholdsvis marts, juni, september og december måned. Møderne i marts, juni og december er af cirka tre en halv times varighed og mødet i september er et heldagsmøde af cirka seks timers varighed.

Møderne består af en række orienterings- og drøftelsespunkter, hvor DCH’s medlemmer henholdsvis orienteres om og drøfter forskellige handicappolitiske emner, nyheder og begivenheder. Drøftelsespunkterne ender ofte med en beslutning om, at DCH skal reagere på en bestemt sag, for eksempel ved at skrive et brev eller på anden måde kontakte den minister, som er ansvarlig for området, hvor sagen hører til. DCH foretager også temadrøftelser, hvor et større emne bliver gennemgået og drøftet grundigt.

Dagsorden til møderne og fremstillingen af orienterings- og drøftelsespunkter bliver lavet af DCH’s sekretariat, Center for Ligebehandling af Handicappede.
Dagsorden og beslutninger fra de enkelte rådsmøder kan ses på www.dch.dk

Ministerbesøg og andre gæster

DCH havde i 2009 besøg af følgende ministre:


Derudover har DCH i 2009 haft besøg af:


Temadrøftelser



Konference


National konference for kommunale handicapråd 2009
DCH afholdt en stor, national konference for alle kommunale handicapråd den
12. maj. Konferencens overordnede tema var, hvordan handicaprådene bliver synlige og får implementeret handicappolitikken i den kommunalpolitiske dagsorden. Målet var, at give inspiration til det kommunale handicappolitiske arbejde både i proces og indhold. Oplæggene satte fokus på, hvordan handicaprådet bliver synligt i pressen, og på visioner for arbejdet. Eftermiddagen bød på en række seminarer med forskellige relevante emner for arbejdet i det kommunale handicapråd. 

Publikationer udgivet i 2009
DCH’s publikationer udleveres gratis ved henvendelse til DCH. Samtlige publikationer findes på DCH’s hjemmeside, og de kan desuden bestilles på bånd og diskette.
Følgende publikationerne er udgivet i 2009:

Fleksjob
I 2009 har DCH udgivet en netudgave af pjecen om fleksjob. Desværre har det
ikke været muligt at finde finansiering til trykning af pjecen i papirform. Pjecen,
der nåede at blive trykt i et oplag på 670.000 eksemplarer, er fortsat uhyre
efterspurgt. Derfor har DCH opdateret de seneste takster og redigeret i forhold
til gældende regler. Det er 19. udgave af pjecen.

Beretning
Ifølge DCH’s forretningsordenen skal sekretariatet efter DCH’s direktiv udarbejde
en beretning om DCH’s virksomhed hvert år. Beretningen sendes til socialministeren
og offentliggøres efter aftale med Indenrigs- og Socialministeriet.
Beretningen for 2008 udkom i 1.500 eksemplarer.

Nyhedsbreve
Center for Ligebehandling af Handicappedes nyhedsbrev „Lighedstegn“, der siden 2001 har været talerør for DCH, udkommer i forlængelse af møderne i DCH, så de seneste nyheder og beslutninger fra DCH’s møder kan komme med. Lighedstegns oplag er 2.000.

DCH’s sekretariat og sekretariatsbetjeningen

DCH har siden september 2000 haft elektronisk dokumenthåndtering. Materiale til medlemmer og særligt sagkyndige distribueres elektronisk. Det udsendte materiale består af indkaldelser og dagsordener, mødematerialer med dagsordenspunkter i form af sagsfremstillinger, bilag til dagsordenspunkter, bilag, der udsendes mellem møderne (rapporter, notater, høringssvar og rådskorrespondance), samt referater af rådsmøderne.

Når referatet fra rådsmøderne foreligger, bliver det offentliggjort på DCH’s hjemmeside www.dch.dk sammen med det materiale, der i øvrigt er udsendt til DCH.

De fleste bilag er offentligt tilgængelige, dog kan der være ophavsretsregler, som gør, at visse bilag ikke må stilles til rådighed for den brede offentlighed.

Høringssvar

DCH’s høringssvar på lovforslag fra Folketinget kan læses på DCH’s hjemmeside www.dch.dk i oversigten over udsendte bilag.

Udpegning af medlemmer

Ifølge bekendtgørelse nr. 839 af 11. oktober 2002 om et Centralt Handicapråd virker DCH for en fireårig periode fra 1. juli i året efter kommunevalget, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges. Som følge heraf blev DCH i 2002 konstitueret med ny sammensætning for perioden 1. januar 2007 til 30. juni 2010. Formanden og de 14 medlemmer udpeges af socialministeren. Medlemmerne indstilles af deres respektive organisationer, ministerier og kommuner. Se DCH’s medlemmer for 2009 på næste side.

DCH’s medlemmer 2009

Formand: Forhenværende sundhedsminister Ester Larsen

Næstformand: Formand for Danske Handicaporganisationer: Stig Langvad


Medlemmer 2009
Indstillet af Danske Handicaporganisationer:
    PTU: Holger Kallehauge
    Landsforeningen Sind: Knud Kristensen
    Hjerneskadeforeningen: Niels-Anton Svendsen
    Danske Døves Landsforbund: Anne Vikkelsø
    Dansk Blindesamfund: Helle Kaas Schmidt  
    Dansk Epilepsiforening: Berit Andersen

Indstillet af Danske Regioner: Søren Eriksen
Indstillet af Kommunernes Landsforening: Birthe Andersen
Indstillet af Beskæftigelsesministeriet: Torben D. Jensen
Indstillet af Velfærdsministeriet: Birgitte Olesen
Indstillet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Katrine Schjønning
Indstillet af Undervisningsministeriet: Finn Christensen
Indstillet af Transportministeriet: Casper Andersen


Særligt sagkyndige:
Bolig- og Byggeforhold: Katrine Krone, Erhvervs- og Byggestyrelsen
Kultur: Rosa Cedermark, Kulturministeriet
Information og Kommunikation: Michael Fagerlund Andersen, IT- og Telestyrelsen
 

Sekretariat:
Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Ligebehandling af Handicappede
Konstitueret sekretariatschef: Ane Esbensen
Sekretariatsmedarbejdere: Linda Bendix og Helle Winnie Johansen

Listen omfatter de medlemmer, der var tilknyttet DCH mod slutningen af 2009.


Bekendtgørelse om et Centralt Handicapråd

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1382 af 12. december 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område, kapitel 11:

§ 52. Socialministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål.

§ 53. Rådet består af 1 formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, 1 medlem efter indstilling fra KL, 1 medlem efter indstilling fra regionerne i forening, 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Transport-og Energiministeriet og 1 medlem udpeget af Socialministeriet.

Stk. 2. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rådet.

Stk. 3. Til støtte for Handicaprådets arbejde udpeger socialministeren endvidere særligt sagkyndige med sagkundskab vedrørende boligforhold, byggeforhold, kultur, familieforhold samt information og kommunikation.

Stk. 4. Handicaprådet virker for en 4-årig periode fra 1. juli i året efter kommunalvalget, dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges.

§ 54. Det påhviler Handicaprådet at følge og vurdere vilkårene i samfundet for personer med handicap, herunder på det forebyggende område. Det Centrale Handicapråd kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd i dets arbejde.

§ 55. Folketinget og ministrene kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap.

Stk. 2. Med henblik på at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning, kan centrale offentlige myndigheder rådføre sig med Handicaprådet i anliggender, der berører levevilkårene for personer med handicap.

Stk. 3. Handicaprådet kan selv tage initiativ og fremsætte forslag til ændringer på de nævnte områder.

§ 56. Socialministeren fastsætter Rådets forretningsorden. Center for Ligebehandling af Handicappede stiller i henhold til dets vedtægter den fornødne sekretariatsmæssige bistand til rådighed for Rådet.