Det Centrale Handicapråd

Årsberetning 2010

Forord
Letlæst referat af beretningen
Tema: Mit hjem - mit valg!
Tema: Kammertonen
Forsikringsvelfærd og funktionsnedsættelse
Beskæftigelse
Lige adgang til offentlig information og valg
Tilgængelighed til hjemmesider
Psykiatri
Fosterdiagnostik og etik
Fattigdom og funktionsnedsættelse
Fra vores egen verden
Bekendtgørelse om et Centralt Handicapråd

Kolofon


Udgiver: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81.
Mail: dch@dch.dk Hjemmeside: www.dch.dk.
Hel eller delvis gengivelse er tilladt med kildeangivelse.

Redaktion:
Ane Esbensen (ansvarshavende)
Kommunikationsmedarbejder Mette Dissing Sandahl
Layout: Mette Disssing Sandahl

Illustrationer: Istockphoto

Juli 2011
ISBN 9788790985011 

Forord

Forord

Folketinget traf i 2010 en beslutning, der blandt andet indebærer nye opgaver for
og en ny konstruktion af Det Centrale Handicapråd gældende fra 2011. Det Centrale
Handicapråd’s beretning for 2010 markerer afslutningen på en periode i stedet for afslutningen
på et år. Stafetten skal overdrages til det nye råd og til andre aktører i dansk
handicappolitik, der skal varetage arbejdet fremover. Det vil denne beretning bidrage
til.

Som formand for det gamle råd vil jeg ønske det nye råd lykke til med opgaven. Det
Centrale Handicapråd har en meget vigtig opgave, og jeg er overbevist om, at indsatsen
bliver interessant at følge fremover.

Denne beretning omtaler nogle temaer, som har været behandlet i Det Centrale Handicapråd
i de senere år, og hvor der endnu er uløste spørgsmål og udfordringer. Ikke
alle temaerne har været drøftet af rådet i 2010. Mange af dem har været behandlet
tidligere og er således nævnt i tidligere årsberetninger. Dem alle kan man læse om på
de følgende sider.

Men der er også vigtige temaer i rådets hidtidige arbejde, som ikke har fundet plads i
denne beretning, men som fortjener opmærksomhed:

• De kommunale handicapråd har været fulgt tæt af Det Centrale Handicapråd.
Det er helt centralt, at de kommunale handicapråd fungerer godt som dialogfo
rum for den kommunale indsats.

• Lige adgang til arbejdsmarkedet er et mål, som Det Centrale Handicapråd har
forfulgt i hele sin funktionstid. I denne beretning omtales beskyttet
beskæftigelse kontra ansættelse på det almindelige arbejdsmarked. Men kompensationsordninger,
fysisk tilgængelighed og holdninger på det almindelige
arbejdsmarked er også meget vigtige indsatsområder.

• Transportmulighederne for personer med funktionsnedsættelse har været behandlet
mange gange i rådet. Der foreligger nu en tilgængelighedspolitik fra
Transportministeriet, som skal udmøntes i konkrete tiltag. Rådet har opfordret
ministeriet til at udforme en konkret handlingsplan, som grundlag for den fremadskridende
forbedring af mulighederne.

• Den fysiske tilgængelighed til bygninger lader stadig meget tilbage at ønske.
Det går langsomt med forbedringer i det eksisterende byggeri, selvom bygningsreglementet
er revideret og har fået skærpede krav om tilgængelighed ved
ombygninger.

• Muligheden for et socialt liv på egne præmisser er en underliggende målsætning
for mange af de initiativer, Det Centrale Handicapråd har taget igennem
tiden. Tegnsprogs- og skrivetolkning i sociale sammenhænge er en del af dette,
og det er afgørende, at der gives tilstrækkeligt mange timer til tolkning, også i
rent sociale sammenhænge.

Handicapområdet er lige så mangfoldigt som menneskelivet. Derfor bliver en beretning som denne
naturligvis ikke dækkende for alle de aspekter af samfundslivet, hvor der er behov for en indsats
for at sikre inklusion af mennesker med funktionsnedsættelse.

Aktuelt er vores tid præget af økonomisk krise. Det betyder, at der er behov for en skærpet opmærksomhed
på, at mennesker, der må leve med de særlige vanskeligheder, som deres handicap
repræsenterer, sikres et ligeværdigt liv. Med dette udgangspunkt vil jeg opfordre alle interesserede
til at arbejde videre med de nævnte temaer.

Det er mit håb, at arbejdet i det gamle råd kan fungere som fundament for det videre arbejde på
handicapområdet.

Til slut vil jeg takke for det gode samarbejde, som jeg og Det Centrale Handicapråd har haft
med mange interessenter og enkeltpersoner igennem årene. Jeg vil samtidig opfordre alle til at
fortsætte og udbygge dette gode samarbejde med det nye Centrale Handicapråd .

Ester Larsen
Formand for Det Centrale Handicapråd (2004-2010)

Letlæst referat af beretningen

Det Centrale Handicapråd er lavet om


Det Centrale Handicapråd skal fortælle regeringen, Folketinget og andre
der bestemmer i Danmark hvad der er godt for personer med handicap.

Det Centrale Handicapråd har fået nye medlemmer og opgaver.

Det er fordi vi har fået FN’s Handicapkonvention.

Konventionen betyder at der er nogle ting vi skal gøre bedre for personer
med handicap.

Danmark skal spare penge fordi der er økonomisk krise i Danmark og
resten af Europa.

Det Centrale Handicapråd mener at personer med handicap kan have et
godt liv, selvom Danmark skal spare penge.

Her kan du læse hvad Det gamle Centrale Handicapråd blandt andet har
talt om i de år der er gået.

Det gamle Centrale Handicapråd ønsker held og lykke til de nye medlemmer..


Mit hjem – mit valg!

Det Centrale Handicapråd har lavet en tænketank om boliger for personer
med handicap.

Det betyder at nogle personer der ved noget om boliger har kommet med
forslag til at lave bedre boliger for personer med handicap.

Når personer med handicap skal vælge en bolig er det vigtigt at der er
trygt at være.

Personer med handicap skal være med til at vælge hvilken by de gerne vil
bo i.

Personer med handicap skal også kunne vælge at bo sammen med en
kæreste, bo alene eller sammen med andre.

De skal også kunne flytte igen hvis de ønsker det.

Det er ikke alle boliger som for eksempel har bad og køkken. Det skal der
være.

Personer der bruger kørestol kan ikke komme ind i alle boliger.

Det skal der også laves om på.

I Danmark har vi fået FN’s handicapkonvention.

Det betyder at der er ting vi skal gøre bedre for mennesker med handicap.

Ifølge FN’s Handicapkonvention skal personer med handicap have de
samme valgmuligheder som alle andre.

Vi skal have flere forskellige slags boliger så personer med handicap kan
vælge mere frit.



Vi skal tale pænt til hinanden


Mange kommuner skal spare penge.

Nogle kommuner har sagt at samfundets hjælp til nogle mennesker med
handicap er blevet for dyr i forhold til andre ting.

Det syntes Det Centrale Handicapråd at de nogle gange sagde på en forkert
måde.

Det kunne få andre til at tro at personer med handicap er skyld i at der
ikke er penge nok.

Så vil de måske synes dårligt om personer med handicap uden at kende
nogen.

Det kalder man at have fordomme.

Derfor sagde Det Centrale Handicapråd at alle skal tale pænt til hinanden.

Socialministeren har givet Det Centrale Handicapråd ret i at alle skal tale
pænt til hinanden.



Forsikringsordninger

Det er enten staten eller kommunerne som betaler den hjælp som personer
med handicap får.

Nogle personer mener at hjælpen i stedet skal komme fra et forsikringsselskab.
Det er et problem for personer med handicap.

Forsikringsselskaberne kræver at man enten skal have et arbejde eller
være rask for at få hjælp.

Nogle personer med handicap har ikke et arbejde.

Nogle personer med handicap er syge.

Hvis politikerne beslutter at alle personer skal have hjælp fra forsikringsselskaber
vil det gå ud over personer med handicap.

Det skal alle huske når de snakker om at det er forsikringsselskaberne der
skal hjælpe.

Lige adgang til uddannelse

Børn med handicap har ret til at gå i skole.

Det står i FN’s handicapkonvention.

Konventionen betyder, at der er nogle ting vi skal gøre bedre for personer
med handicap.

Det er vigtigt, at alle folkeskoler gør noget for inklusion.

Inklusion betyder at alle kan være med og lære noget uanset om de har
et handicap eller ej.

Mange børn med handicap går ikke til eksamen i folkeskolen i dag.

Mange børn med handicap klarer sig dårligere end andre børn, selv om
de går i specialskole og får hjælp der.

Nogle gange får unge med handicap heller ikke nok støtte på en uddannelse.

Derfor er der mange personer med handicap som ikke har en uddannelse.

Uden uddannelse kan det være svært at få et arbejde.

Derfor er det vigtigt, at alle får mulighed for at tage en uddannelse.

Beskyttet beskæftigelse

Nogle personer med handicap arbejder på beskyttede værksteder.

Der arbejder i alt 8.000 personer på de beskyttede værksteder i Danmark.

Mange af dem vil gerne have et almindeligt arbejde.

Mange værksteder prøver at få folk ud på almindelige arbejdspladser.

Kommunerne skal være bedre til at hjælpe med dette.

Socialministeriet har skrevet en vejledning om hvordan beskyttet
beskæftigelse skal foregå.

Der står, at når en person får arbejde på et beskyttet værksted, så skal
han eller hun ikke være der i mange år.

Efter noget tid skal personalet sammen med personen finde ud af om han
eller hun kan få job på en almindelig arbejdsplads.

Det Centrale Handicapråd mener at personer på beskyttede værksteder
skal have støtte så de kan få job på en almindelig arbejdsplads.

De skal kunne få den samme slags støtte som andre personer med handicap
kan få på arbejdspladsen.

Når man arbejder på et beskyttet værksted optjener man ikke feriepenge
som man gør i et almindeligt arbejde.

Man får heller ikke penge, hvis man er syg.

Det gør man i et almindeligt arbejde.

Det Centrale Handicapråd mener, at der skal laves om på det.

Personer med udviklingshæmning der er dømt for kriminalitet

Nogle personer kommer i fængsel hvis de har gjort noget kriminelt.

Det hedder at de bliver straffet for at gøre noget kriminelt.

Personer med udviklingshæmning får nogle gange en anden straf.

De bliver tvunget til at bo et bestemt sted, hvor nogle medarbejdere
holder øje med dem.

Personer med uviklingshæmning der har gjort noget kriminelt, bor nogle
gange sammen med nogle, der ikke har gjort noget kriminelt.

Medarbejderne skal nogle gange kunne låse døren for at den, der har
gjort noget kriminelt, ikke kan komme ud lige som i et fængsel.

Men så kan de andre beboere ikke komme rundt som de vil.

Det er et problem.

Det er også et problem for medarbejderne, hvis de ikke ved noget om
kriminalitet.

Sådan er det nu, men Det Centrale Handicapråd mener, det skal laves
om.

Tidligere var det sådan at nogle personer med udviklingshæmning som
havde gjort noget kriminelt ikke vidste hvor lang tid de skulle straffes.

Det syntes Det Centrale Handicapråd var forkert.

I år 2000 blev det lavet om så nogle personer med udviklingshæmning
ikke kan straffes uden at vide hvor længe.

Alle skal kunne få information

Alle personer i Danmark får information fra offentlige myndigheder.

Offentlige myndigheder er for eksempel sygehuse og børnehaver.

Offentlige myndigheder kan også være sagsbehandlere i kommunerne.

Myndighederne sender tit breve.

De skriver også tit vigtige informationer på deres hjemmesider.

Det, der står i brevene og på hjemmesiderne, er tit svært at forstå.

Derfor er der mange personer, som skal have hjælp til at forstå hvad der
står.

Myndighederne kan gøre breve og hjemmesider lettere at forstå.

Det kan de gøre ved at skrive i et letlæst sprog.

I England skriver de tit breve og hjemmesider i et letlæst sprog.

Det Centrale Handicapråd mener, at myndighederne i Danmark skal være
bedre til at skrive letlæste breve.

Det der står på myndighedernes hjemmesider skal også være letlæst.

Det er også vigtigt, at der er letlæste materialer om hvad demokrati er og
hvad de politiske partier mener.

Når man skal stemme til et valg, har man nemlig brug for at få information.

Personer med udviklingshæmning har tit brug for letlæste materialer.

Hjemmesider skal kunne bruges af alle

Der er mange hjemmesider som personer med handicap ikke kan bruge.

Det kan være fordi det der står på hjemmesiderne er svært at forstå.

Det kan også være at personer der er blinde ikke kan få læst teksten op
af en stemme på hjemmesiderne.

Tilgængelighed betyder at alle personer kan bruge alle hjemmesider lige
meget om de har et handicap eller ej.

Der er lavet undersøgelser af tilgængelighed til hjemmesider.

De fleste hjemmesider er ikke tilgængelige.

Det Centrale Handicapråd har skrevet til den minister der har ansvar for
tilgængelighed på hjemmesider.

Det Centrale Handicapråd har sagt at ministeren skal gøre mere for at
hjemmesider bliver tilgængelige.

Psykiatri

Nogle personer har en psykisk sygdom.

Det betyder at de kan føle sig meget deprimerede. De kan også være
meget bange.

De kan også have meget svært ved at klare ting som ellers er lette at
klare.

Personer med psykisk sygdom har det nogle gange meget dårligt.

Så har de brug for hjælp til at blive raske igen.

Der er læger på hospitalet som kan hjælpe, fordi de ved meget om
psykisk sygdom.

Der kommer flere og flere personer med psykisk sygdom.

Nogle gange skal de vente meget længe for at få hjælp.

Derfor er der brug for flere læger, som kan hjælpe.

Nogle personer med psykisk sygdom har ikke lyst til at blive hjulpet.

Så bliver de nogle gange tvunget til at få hjælp. Det kan være meget
ubehageligt.

Nogle gange bliver personer med psykisk sygdom tvunget for meget.

Det Centrale Handicapråd mener man skal samle en gruppe mennesker
der skal finde ud af nogle ting. Sådan en gruppe kaldes en kommission.

Den skal finde ud af hvordan personer med psykisk sygdom kan få den
bedste hjælp.

Den skal også finde ud af hvorfor der kommer flere og flere personer med
psykisk sygdom.

Etik og handicap

Når et kærestepar skal have et barn kan de vælge at få lavet en prøve.

Prøven kan vise om det ufødte barn måske har et handicap.

Prøven bliver lavet, når det ufødte barn har ligget i maven i 12 uger.

Forældrene kan vælge at få en abort hvis prøven viser at det ufødte barn
har et alvorligt handicap.

Abort betyder at det ufødte barn bliver fjernet fra morens mave og ikke
får lov at leve.

Det Centrale Handicapråd mener forældre skal tænke sig godt om før de
beslutter om de vil have lavet en abort.

Forældrene skal også have noget at vide om hvordan det er at have et
handicap.

Så kan forældrene bedre tage en god beslutning.

Hvis forældre vælger at få et barn som måske har et handicap så skal de
have hjælp hvis de har brug for det.

Det Centrale Handicapråd mener at alle personer er vigtige for samfundet
og kan bidrage med noget.

Det gælder også personer som har et handicap.

Fattigdom og funktionsnedsættelse

EU bestemte at 2010 skulle være et år hvor alle politikere i Europa skulle
tale om fattigdom.

Fattigdom betyder at nogle personer ikke har penge nok til ting som er
nødvendige for at have et godt liv.

Det kan være mad og tøj og penge til at betale husleje.

Hvis en person ikke har taget nogen uddannelse, kommer han eller hun
heller ikke til at tjene så mange penge.

Jo færre penge vi tjener, jo større er risikoen for at blive fattig.

Nogle personer med handicap har svært ved at tage en uddannelse på
grund af deres handicap. Så har de svært ved at få et arbejde.

Nogle personer med handicap har også svært ved at arbejde på grund af
deres handicap.

Så kan de ikke tjene så mange penge.

Hvis personer med handicap ikke har uddannelse og arbejde bliver de
måske fattige.

Nogle personer med handicap kan slet ikke arbejde på grund af deres
handicap. Så får de førtidspension i stedet.

En førtidspension er penge man får af kommunen, men det er ikke
mange penge.

Det Centrale Handicapråd har skrevet til den minister, der har ansvar for
handicapområdet.

Ministeren skal sørge for en undersøgelse af om der er mange personer
med handicap, som er fattige.



Temaartikel

Tema: Mit hjem - mit valg!

 
Personer med handicap skal have de samme valgmuligheder i livet som andre mennesker. Det står i FN’s handicapkonvention, artikel 19, som også fastslår, at personer med handicap selv kan vælge, hvor og med hvem de vil bo, og ikke er
tvunget til at leve i en bestemt boform. Tænketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap, som blev nedsat af Det Centrale Handicapråd (DCH), har arbejdet med lige præcis dette budskab i 2010.

Institutionelle rammer og tankegange skal afskaffes

 
Danmark har ikke døgninstitutioner til voksne. I hvert fald ikke i lovgivningsmæssig forstand. Alle bor i deres egen bolig. Men der findes steder, hvor flere end 30, 40 eller sågar 100 mennesker med funktionsnedsættelse bor i samme bygningskompleks. Der er selvstændig administration og personalegruppe og garanti for, at naboen også har en funktionsnedsættelse. På langt de fleste steder er der tale om individuelle boliger med eget bad, (the)køkken og fællesrum. Men mange bor uden eget køkken eller uden eget bad.

Dette er boliger, hvor man bor i mange år, nogle gange i et helt voksenliv, og der er ingen tvivl om, at den dårlige boligstandard, uden bad og køkken, er et problem, som skal løses. Men man må også stille spørgsmålstegn ved, om botilbuddene i almindelighed giver værdige boligforhold for mennesker med handicap: Hvordan spiller boligvalget sammen med finansieringsregler og kommunal administration? Hvordan kommer Danmark helt af med institutionelle rammer og tankegange, når det handler om boliger til voksne mennesker, der har en funktionsnedsættelse? Disse spørgsmål drøftede DCH’s tænketank. Opgaven var at finde en ny vision for fremtidens boliger for mennesker med handicap.

Et liv på egne præmisser - hvordan?


Boligen er rammen om livet, og valg af bolig handler derfor også om selv at kunne bestemme, hvordan man gerne vil leve. Ingen mennesker har dog frit valg på alle hylder. Alle er underlagt nogle vilkår i livet, og mennesker med handicap er underlagt livsvilkår, som gør det sværere end normalt selv at ændre sin livssituation. Hvordan sikrer man for eksempel, at en person, som har kognitiv funktionsnedsættelse, fysisk funktionsnedsættelse, begrænset eller intet verbalt sprog, selv kan bestemme, hvor og hvordan vedkommende vil bo og leve? Her er det klart, at omgivelsernes indretning, holdning og handlinger er afgørende for at begrænse eller eliminere betydningen af funktionsnedsættelsen og dermed bane vejen for forandring på personens egne præmisser.

Manifest: Mit hjem - mit valg


DCH’s tænketank har sat spot på retten til og muligheden for selv at vælge bopæl og livsform. Tænketankens budskab er formuleret i et manifest, som blev udgivet i september 2010. Hovedpointerne fra indledningen til manifest om fremtidens boligerer:

• Mennesker med handicap skal have mulighed for et hjem, hvor man kan være tryg, hvor man selv kan bestemme, og hvor man kan leve et værdigt liv.

• Mennesker med handicap skal kunne flytte til en anden bolig eller flytte til den anden ende af landet på lige vilkår med andre.

• Mennesker med handicap skal kunne flytte sammen med en kæreste eller ægtefælle.

• Mennesker med handicap skal have mulighed for selv at vælge, om han eller hun vil bo alene, i en selvstændig bolig eller sammen med andre.

• Mennesker med handicap skal have ret til at definere, hvad han eller hun gerne vil have støtte til i sit hjem. Støtten skal gives på en måde, som giver mulighed for at udfolde sig i livet.

• Mennesker med handicap, der har svært ved at kommunikere eller træffe egne beslutninger, skal have hjælp til så vidt muligt at træffe egne valg om bolig og hjem.

Manifestets hovedbudskab konkluderer, at “Der er brug for strukturer, som understøtter et friere boligvalg. Der er brug for at udvikle et mangfoldigt boligmarked. Der er brug for at sikre et højt niveau af viden og etik. ...”. Disse anbefalinger bliver beskrevet nærmere i manifestet.

Arbejdet er ikke slut


Det fondsstøttede projekt om tænketanken er afsluttet, men manifestets anbefalinger er langt fra ført ud i livet, og mange af tænketankens medlemmer arbejder fortsat på opgaven. Der er fem spor i det efterfølgende arbejde:

• afdækning og afvikling af økonomiske og strukturelle barrierer for lige boligvalg

• styrkelse af etikken i uddannelser og i den faglige, administrative og politiske indsats

• adskillelse af bolig og støtte

• øget opmærksomhed og interesse for tilgængeligt og inkluderende byggeri

• etablering af national vidensenhed med fokus på institutionsafviklende tiltag

Fakta:


Tænketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap blev nedsat i 2009 af Det Centrale Handicapråd. Tænketanken har udformet et manifest, som kan bestilles i Det Centrale Handicapråd og læses på www.dch. dk.
Tænketanken er støttet af Trygfonden, Helsefonden og Vanførefonden.

Temaartikel


Tema: Kammertonen

Den offentlige debat om styringen af udgifterne på det specialiserede område blev skærpet i 2010. Det fik Det Centrale Handicapråd (DCH) og socialministeren til at råbe vagt i gevær og advare mod en hård og unuanceret tone i debatten.

”Skadelig gøgeungeeffekt”

I mediedebatten om udviklingen i udgifterne brugte fremtrædende kommunale topfolk for eksempel udtrykket ”skadelig gøgeungeeffekt” om det specialiserede område. Mennesker med alvorlige handicap og børn med behov for specialundervisning blev udpeget som enkeltpersoner, hvis serviceforbrug kostede besparelser på anden service til en større gruppe mennesker. Der blev talt om borgere, som gennemtvang deres ret ved klageinstanser og derved pålagde kommunen høje udgifter, og borgere med behov for støtte, der kunne undværes, hvis loven i stedet gav mulighed for mere brug af tvang og medicin. De konkrete eksempler på ydelser og service til enkeltpersoner blev holdt over for, hvad man i stedet kunne få for de samme penge i form af skoler og ældreomsorg.

Sproget er det stærkeste våben

Tonen i debatten fik DCH til at udsende en pressemeddelelse i juni 2010, hvor DCH advarede om, at retorikken kan medføre et skred i menneskesynet. DCH bad derfor de ansvarlige ministre holde øje med debatten. Kort tid efter skrev DCH’s daværende formand, Ester Larsen, en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor hun advarede om risikoen for et skred i holdningen til mennesker med handicap på baggrund af den sprogbrug og tilgang til handicapområdet, som nogle kommunale topfolk fremlagde i medierne. I kronikken udtrykte Ester Larsen sin bekymring for, at det netop er kommunale topfolk, der lægger tonen an: ”Den sprogbrug og -tone, som folkets ledere benytter, smitter uhyre nemt af på både det øvrige personale og befolkningen. Selv om det ikke siges direkte, så betyder den hårde tone, at det også er legitimt for andre at betragte mennesker med handicap som en form for samfundssnyltere”. Ester Larsen konkluderede, at ”sproget er det allerstærkeste våben, man har, hvis man vil ændre det menneskesyn, der bærer vores samfund. Så pas på tonen – og på mennesker med handicap.”

Respekt for rettigheder og værdighed

Med Danmarks tiltrædelse af FN’s handicapkonvention skal staten arbejde for at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap og at skabe respekt for de rettigheder og den værdighed, som personer med handicap har ret til. Staten er også forpligtet til at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap. Dette kan ifølge konventionen for eksempel ske ved at tilskynde alle medier til at fremstille personer med handicap på en måde, der er i overensstemmelse med konventionens formål.

DCH henvendte sig derfor til statsministeren, som minister for pressen, og socialministeren, som koordinerende minister på handicapområdet, for at bede dem tage afstand fra den udgrænsende tone i debatten. DCH gav udtryk for bekymring for de konsekvenser, det kan få for befolkningens forståelse for de behov og rettigheder, som borgere med handicap har.

Socialministerens opbakning

Socialminister Benedikte Kiær delte DCH’s bekymring og advarede mod en forrået debat: ”At begynde at kalde de svageste grupper i samfundet, nogle af de meget udviklingshæmmede, psykisk syge og fysisk handicappede ’gøgeunger’, det synes jeg, man skal lade være med. Det er en grim måde at udstille nogle grupper på, som faktisk ikke har bedt om at være i den situation, de er i,” udtalte hun. I et indlæg i dagspressen har ministeren derudover fastslået, at styring ikke betyder standardiserede pakker, øget medicinering, tvang, eller at institutionstankegangen bliver genindført. Socialministeren mindede om, at det er kommunernes opgave at yde en indsats målrettet den enkelte og samtidig styre økonomien.

Fakta:


DCH’s henvendelse til statsministeren og socialministeren ligger på DCH’s hjemmeside. Det samme kan socialministerens svar på begge henvendelser (bilag 65, 67 og 81/2010): link til DCH bilag for 2010
DCH’s pressemeddelelse ligger på Center for Ligebehandling af Handicappedes hjemmeside

Formandens kronik kan læses på Kristeligt Dagblads hjemmeside.


Forsikringsvelfærd og funktionsnedsættelse

Det Centrale Handicapråd har siden 2008 haft særlig opmærksomhed på, hvordan forsikringsordninger indgår som en del af velfærden, og hvilken konsekvens de har for mennesker med funktionsnedsættelse:

Den demografiske udvikling sætter nogle af de grundlæggende principper i velfærdssystemet under pres. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder, mens gruppen af ældre vokser. Der bliver således færre til at forsørge flere. Det afføder en debat om den fremtidige finansiering af velfærdsgoder. I debatten indgår muligheden for i højere grad at bruge forsikringsbaserede ordninger frem for skattefinansierede ordninger. 

Sådan en udvikling vil få konsekvenser for mennesker med funktionsnedsættelse. De hidtidige erfaringer med arbejdsmarkedspensioner og sundhedsforsikringer viser, at de vilkår, der stilles i forsikringsordningerne om erhverv og helbred, ofte ikke giver lige adgang for personer med funktionsnedsættelse.

Indbetaling til arbejdsmarkedspensioner

På ret kort tid har de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensionsordninger fået stor betydning for den enkeltes levestandard og forbrugsmuligheder efter tiden på arbejdsmarkedet. Her giver en høj indkomst og fuldtidsarbejde mulighed for at spare op til pension. Det betyder, at de fleste af fremtidens ældre, som har en lang, stabil karriere på arbejdsmarkedet bag sig, vil have opsparet pensionsformuer. De vil derfor være mindre afhængige af offentlige overførsler end nutidens ældre.

 

Samtidig er der grupper, der ikke sparer op til deres pension, hvilket især gælder personer uden for arbejdsmarkedet. I den gruppe findes der et betydeligt antal mennesker med funktionsnedsættelse. Desuden er der ingen garanti for at kunne få en fuldt dækkende arbejdsmarkedspension, selv når man har et arbejde – hvis man også har en funktionsnedsættelse. Undersøgelser fra Center for Ligebehandling af Handicappede viser, at det kan være svært for personer med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet at opnå arbejdsmarkedspensionsordninger på lige vilkår med personer uden funktionsnedsættelse.

 

Sundhedsforsikringer

Men arbejdsmarkedspensioner er ikke det eneste sted, hvor forsikringsprincippet er i fremmarch. På sundhedsforsikringsområdet har der været en markant udvikling i omfanget af private forsikringsordninger. Ifølge forsikringsselskabernes og pensionskassernes brancheorganisation, Forsikring og Pension, havde næsten en million mennesker en sundhedsforsikring i 2009, og ni ud af ti sundhedsforsikringer var arbejdsgiverbetalte ordninger. De fleste sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgivere findes blandt privatansatte, men også offentlige arbejdsgivere har tilbudt sundhedsforsikringer som en del af lønpakken. Der er en snæver sammenhæng mellem uddannelse og sundhedsforsikring; Langt flere højtuddannede end lavtuddannede har en sundhedsforsikring.

Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning er vigtig

Det er primært personer med arbejde, der har forsikringer i forhold til sygdom og alderdom. Da personer med funktionsnedsættelse generelt har en lavere og mindre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end personer uden funktionsnedsættelse, står de med ulige forsikringsmuligheder. Personer med funktionsnedsættelse er generelt også lavere uddannet end personer uden funktionsnedsættelse og risikerer dermed at blive dobbelt ramt, hvis vi går en fremtid i møde, hvor velfærden bliver mere forsikringsbaseret.

Lige adgang til uddannelse

Uddannelse er indgangen til arbejdsmarkedet ifølge statistikken. På handicapområdet er lige adgang til uddannelse et meget vigtigt mål. I de senere år har Det Centrale Handicapråd (DCH) drøftet begrebet inklusion og en række nye undersøgelser på uddannelsesområdet. I september 2010 havde DCH besøg af undervisningsministeren og skrev efterfølgende til ministeren:

 

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap fastslår i artikel 24, at personer med handicap skal have adgang til inkluderende uddannelse og altså modtage undervisning, som er tilrettelagt ud fra de forskelligheder, som alle har. Inklusion i uddannelsessystemet er et godt udgangspunkt for at opnå inklusion i samfundet generelt. Det er derfor vigtigt at arbejde mere målrettet med inklusion som grundlæggende princip bag tilrettelæggelsen af uddannelser og undervisningsmiljøer.

Folkeskoleområdet

En undersøgelse fra Capacent fra 2009 viste, at mange elever med funktionsnedsættelse ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Undersøgelsen omfattede elever med funktionsnedsættelse, men uden generelle indlæringsvanskeligheder. Den viste, at kun 64 procent af elever med funktionsnedsættelse havde taget folkeskolens afgangsprøve mod 91 procent af elever uden funktionsnedsættelse. De fleste elever med funktionsnedsættelse, som tog folkeskolens afgangsprøve, gik videre til en ungdomsuddannelse. Det gælder for 56 procent mod 75 procent af elever uden funktionsnedsættelse.

Undersøgelsen pegede desuden på, at vejledning virker og har større betydning for elever med funktionsnedsættelse end for elever uden funktionsnedsættelse. De elever, der klarede sig bedst, var de elever, som havde oplevet den mest kvalificerede støtte og vejledning. Siden Capacents undersøgelse er reglerne ændret, så det nu er obligatorisk at tage folkeskolens afgangsprøver. Der kan gives dispensation fra dette krav, men målet er at flere elever med funktionsnedsættelse skal tage afgangsprøverne.

Effektundersøgelser af specialundervisningen fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) viser, at der er en positiv effekt af specialundervisning. En undersøgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede om forhold i folkeskolens vidtgående specialundervisning tyder imidlertid på, at lave forventninger kan være med til at begrænse elevernes udfoldelsesmuligheder. 

De videregående uddannelser

I 2008 udgav Danske Studerendes Fællesråd, DSF, en undersøgelse om barrierer for studerende med funktionsnedsættelse på lange videregående uddannelser. 60 procent af studerende med funktionsnedsættelse oplevede, at deres funktionsnedsættelse havde negativ indflydelse på deres evne til at gennemføre uddannelsen på lige vilkår med andre studerende. Desuden følte 40 procent af studerende med funktionsnedsættelse ikke, at de var en del af et større fællesskab på studiet. Jo mindre de studerende føler sig som en del af fællesskabet, jo oftere overvejer de at stoppe på det pågældende studie.

Et af de problemer, studerende med funktionsnedsættelse oplevede, var manglende støtte i forbindelse med uddannelsen. Desuden oplevedes støttesystemet som et rigidt system med standardiserede løsningsmodeller, og flere oplevede lang sagsbehandlingstid ved ansøgning om støtte. Et andet problem var manglende vejledning. Samtidig viste undersøgelsen, at der generelt er behov for at øge bevidstheden blandt undervisere og medstuderende om studerende med funktionsnedsættelse og behov for at forbedre den fysiske tilgængelighed på uddannelserne.

DCH har opfordret de ansvarlige ministre til at øge bevidstheden om dette på de videregående uddannelser. Andre har også arbejdet videre med undersøgelsens resultater om behovet for mere opmærksomhed.

Beskæftigelseschancer

Flere tidligere undersøgelser viser også, at børn og unge med funktionsnedsættelse i mindre omfang aflægger folkeskolens afgangsprøver eller gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og at de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. En omfattende undersøgelse fra 2006 af døves uddannelses- og beskæftigelsesforhold viste, at den gruppe halter bagefter uddannelses- og arbejdsmæssigt i forhold til befolkningen generelt. Samtidig viste den meget tydeligt, at der er stor sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelseschancer. En undersøgelse fra SFI i 2010 viser, at for blinde og svagtseende går udviklingen den forkerte vej både i forhold til uddannelse og beskæftigelse. En analyse fra Center for Ligebehandling af Handicappede viser, at der på mange voksen- og efteruddannelser ikke er ret til nødvendige hjælpemidler, undervisningsmateriale i brugbar form og andre lignende kompenserende foranstaltninger. Dermed har mennesker med dette behov ikke lige muligheder for efter- og videreuddannelse som middel til at opnå og fastholde beskæftigelse.

                      Fakta:

                      DCH har udarbejdet et refleksionspapir om inklusionsbegrebet. Papiret kan ses på www.dch.dk.

Beskyttet beskæftigelse – støttet beskæftigelse

Det Centrale Handicapråd (DCH) har i årenes løb beskæftiget sig med beskyttet beskæftigelse. Hovedproblematikkerne er:

 

Muligheden for at arbejde er vigtig for inklusionen af mennesker med funktionsnedsættelse. Derfor har Det Centrale Handicapråd haft fokus på dette og har gennem årene arbejdet for at indføre kompensationsordninger, der kan være med til at sikre, at personer med funktionsnedsættelse har adgang til arbejdsmarkedet.

Beskyttet beskæftigelse er et delområde af beskæftigelsespolitikken. Der er omkring 8.000 personer i beskyttet beskæftigelse. Det er ikke et stort antal set i forhold til den samlede arbejdsstyrke, men der er tale om en gruppe mennesker, som har svært ved selv at formulere krav og ønsker, og hvor mange har et uudnyttet potentiale.

SFI's kortlægning af den beskyttede beskæftigelse

I april 2009 udkom rapporten "Beskyttet beskæftigelse – En kortlægning". Seniorforsker Steen Bengtsson fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fremlagde undersøgelsens resultater for DCH.

Den viste blandt andet, at en tredjedel af personerne i beskyttet beskæftigelse ønsker at komme i job på almindelige vilkår. Det er især yngre personer, der har dette ønske. Men kun en sjettedel af kommunerne ser det som et mål, og kun meget få kommuner har en aktiv politik på dette område. 42 procent af de beskyttede værksteder har personer i beskyttet beskæftigelse placeret på andre arbejdspladser end selve det beskyttede værksted. I disse situationer følger der ofte en støtteperson med. 42 procent af værkstederne har sluset personer ud i fleksjob.

Løn og ansættelsesvilkår

SFI’s undersøgelse fokuserer ikke på løn- og ansættelsesvilkår. Her henviste Steen Bengtsson til Center for Ligebehandling af Handicappedes undersøgelse ”Beskyttet beskæftigelse” fra 2007. Den viste, at personer, der visiteres til beskyttet beskæftigelse, ikke har de samme lønmodtagerrettigheder til for eksempel sygedagpenge og feriepenge, som personer på det ordinære arbejdsmarked har.

Årsagen er, at personer i beskyttet beskæftigelse ikke er ansat på det beskyttede værksted, men er visiteret til det beskyttede værksted. Der er altså tale om en social foranstaltning og ikke om et ansættelsesforhold. Reglerne om beskyttet beskæftigelse hører under sociallovgivningen, mens de almindelige lønmodtagerrettigheder står i den arbejdsmarkedsrelaterede lovgivning. Personer i beskyttet beskæftigelse har heller ikke mulighed for at benytte kompensationsordninger som for eksempel personlig assistance, der normalt kan anvendes ved beskæftigelse på arbejdsmarkedet. DCH har prøvet at ændre på dette, men DCH’s synspunkt har ikke vundet genlyd hos de socialministre, der har fået præsenteret problemstillingen.

Fra beskyttet beskæftigelse til støttet beskæftigelse

Værkstederne fokuserer i dag i højere grad end tidligere på den enkelte borgers arbejdsevne og ønsker til udvikling. Dette fokus støttes af Socialministeriets vejledning om den beskyttede beskæftigelse, som anbefaler, at visitationen til traditionelle beskyttede værksteder bliver tidsbegrænset, så man efter en periode kan vurdere, om personen vil kunne få beskyttet beskæftigelse i en almindelig virksomhed.

Regeringens beskæftigelsesstrategi for personer med funktionsnedsættelse fra 2004 har medført flere projekter med fokus på den beskyttede beskæftigelse. Det seneste er et modelprojekt fra november 2008 til januar 2011. Projektet har blandt andet til formål at udvikle og afprøve en model for den kommunale indsats så flere personer med handicap opnår beskyttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Fakta:

Hvem er i beskyttet beskæftigelse?

SFI's rapport "Beskyttet beskæftigelse – En kortlægning" 2009 viste, at der er mellem 205 og 210 beskyttede værksteder i Danmark, hvoraf cirka 96 procent er kommunalt drevet. Der er 8.000 personer i beskyttet beskæftigelse. Heraf er 70 procent personer med udviklingshæmning, 19 procent personer med sindslidelse, og seks procent er personer med fysiske handicap. Antallet af personer i beskyttet beskæftigelse er faldende og især tilgangen til beskyttet beskæftigelse blandt de 20 til 39-årige er aftagende.

Dømte med udviklingshæmning

Det Centrale Handicapråd har siden 1997 beskæftiget sig med forholdene for dømte med udviklingshæmning. Vigtige aktuelle problematikker i 2010 er:

 

Mennesker med udviklingshæmning, som bliver dømt for kriminalitet, får foranstaltningsdomme, hvor formålet er at forebygge ny kriminalitet. Foranstaltningsdomme var tidligere uden tidsbegrænsning. I 2000 blev straffeloven dog ændret, så en del af dom­mene til kriminelle med psykisk udviklingshæmning nu er tidsbegrænsede. Justitsministeriets forskningsafdeling gennemførte i 2010 en evaluering af regelændringerne. Evalueringen viste, at indførelsen af tidsbegrænsede foranstaltningsdomme ikke har medført et større tilbagefald til kriminalitet. Eller som rapporten formulerer det: ”Samlet set kan der således ikke påvises en negativ individualpræventiv effekt af lovændringen”.

Socialt problem eller straf?

Foranstaltningsdomme til dømte med psykisk udviklingshæmning bliver afsagt i straffesystemet, men udføres i det sociale system. I 2003 satte flere undersøgelser fra blandt andet Amtsrådsforeningen og Socialministeriet fokus på manglende sammenhæng mellem servicelovens regler og straffelovens regler. Der er brug for, at straffesystemet og det sociale system har et fælles sprog og en fælles forståelse af opgaven, ligesom der er brug for, at de to regelsæt passer sammen. Men det er ikke altid tilfældet.

En person kan få dom om ophold i et botilbud, hvor dommeren mener, at botilbuddet kan låse døren, mens botilbuddet mener, det vil være ulovligt og at botilbuddet i øvrigt kun kan støtte den dømte inden for servicelovens rammer om selvbestemmelse. Sådanne uklarheder er et problem for alle parter.

Politisk opmærksomhed

I foråret 2009 tog DCH et nyt initiativ i samarbejde med Landsforeningen LEV, Socialpædagogernes Landsforbund og Netværket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede. Samarbejdets mål var dialog med instanserne på området om konkrete anbefalinger og behovet for afklaring. Samtidig satte Ekstra Bladet fokus på problemstillingen i en række artikler, som blandt andet bragte en fyldestgørende oversigt over alle DCH’s tidligere initiativer for at gøre opmærksom på behovet for at ændre lovgivningen. 

Den øgede opmærksomhed førte til, at Justitsministeriet tog sagen op. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Justitsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. Arbejdsgruppens opgave er at se på lovgivningen og behovet for ændringer.

I efteråret 2009 holdt arbejdsgruppen møde med forskellige interessenter på området, heriblandt DCH, for at få inspiration til arbejdsgruppen. Planen var, at arbejdsgruppen skulle fremlægge sine forslag i 2010, men der arbejdes stadig (juni 2011) på sagen.

Lige adgang til offentlig information og valg

Det Centrale Handicapråd (DCH) har i de senere år beskæftiget sig med adgang til valghandlinger for mennesker med funktionsnedsættelse. Hovedproblematikkerne i 2010 er:

 

2011 er valgår i Danmark, men spørgsmålet er, om alle har lige adgang til at stemme. Mange mennesker med kognitive eller fysiske handicap har særlig svært ved at benytte deres ret til at afgive stemme. Det er et oplagt ligebehandlingsproblem og en udfordring for et demokratisk samfund. DCH tog emnet op på decembermødet 2009. Baggrunden var, at Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) i 2008 og 2009 havde haft fokus på adgang til demokrati.

Regler om stemmeafgivning

CLH undersøgte valgloven i 2008 og fandt et betydeligt efterslæb på tilgængeligheden og informationssiden, selv om lovgivningen faktisk tager højde for, at nogle mennesker kan have brug for hjælp i forbindelse med valghandlingen. Undersøgelsen viste, at kommunerne kan fjerne nogle af de barrierer, der gør det svært for mennesker med handicap at afgive stemme. Helt konkret viste undersøgelsen, at kun syv procent af alle kommuner havde fuldt tilgængelige valglokaler i 2008.

Der er stor interesse for at afvikle valg elektronisk. Valgloven giver ikke mulighed for dette, som den ser ud i dag, men hvis det bliver aktuelt vil der være brug for særlig opmærksomhed på tilgængelighedsaspekterne. Kirkeministeriet forsøgte sig med elektronisk stemmeafgivelse ved brevstemmeafgivningen til menighedsrådsvalget i 2008, men havde valgt en løsning, som forhindrede blinde og svagtseende i at afgive stemme elektronisk. DCH har gjorde opmærksom på dette og fik oplyst, at problematikken indgår i evalueringen af forsøget.

Tilgængelig information

Adgang til demokrati handler om meget mere end selve valghandlingen. Det handler også om en grundlæggende mulighed for at være orienteret og kunne forholde sig til, hvad valget handler om, og hvad der foregår i samfundet i det hele taget. Derfor er det vigtigt, at politiske debatter både i medier og ved offentlige møder er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser og det er vigtigt, at offentlig information i det hele taget er tilgængelig. En stor del af den offentlige information er dog lukket land for mange mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Det sprog som benyttes, stiller nemlig ofte alt for høje krav til forståelse, læsefærdigheder, viden og abstrakt tænkning.

Information om valg

Et fælleseuropæisk projekt med titlen: Min mening, min stemme, har i 2008-2010 arbejdet med mulighederne for demokratisk dannelse for mennesker med udviklingshæmning. Projektets mål var at udvikle tiltag, som støtter mennesker med udviklingshæmning i at udøve deres demokratiske rettigheder.

Den offentlige information, der udarbejdes i forbindelse med valg, såsom hjemmesider, pjecer og lignende, er ikke tilgængelig for alle. Selvom der ofte er fokus på at skabe informationstilgængelig­hed, er det meget sjældent, at der tænkes på, hvordan informationer kan gøres tilgængelige for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Center for Ligebehandling af Handicappede deltog som den danske part i projektet og har på den baggrund anbefalet mere tilgængelige stemmesedler og letforståelig information om valg og folkeafstemninger.

Som reaktion på projektets resultater, opfordrede DCH indenrigs- og sundhedsministeren til at gøre stemmesedler tilgængelige for mennesker med udviklingshæmning og andre med tilsvarende behov for letforståelig information samt at udarbejde letforståelige informationsmaterialer om demokrati og valg. Derudover har DCH opfordret de politiske partier til at udarbejde letlæste partiprogrammer.

Letlæst offentlig information

I England har man i en årrække arbejdet meget bevidst med at udforme informationsmateriale, der er tilgængeligt for mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder, herunder udviklingshæmning. Der er udarbejdet offentligt informationsmateriale og hjemmesider til borgere med udviklingshæmning inden for alle sektorer i England, og ofte bliver der fremstillet flere versioner af forskellige materialer, herunder en letlæst version.

Med inspiration fra praksis i England skrev DCH i 2008 til samtlige ministre samt KL og Danske regioner og opfordrede til at der på samfundsplan sættes en proces i gang for at sikre at borgerrettet informationsmateriale også fremstilles i et læs let format, der er tilgængeligt for borgere med kognitive funktionsnedsættelser. DCH gjorde opmærksom på, at mennesker med kognitive funktionsnedsættelser bør inddrages i processen ved fremstilling af læs let format. DCH understregede samtidig, at der mangler viden i Danmark om, hvordan man bedst muligt skaber tilgængelighed til offentlig information for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Der kom en meget positiv respons på opfordringen til ministrene, som viste stor forståelse for problemstillingen og interesse for at få mere viden om, hvordan man kan forbedre tilgængeligheden til den offentlige information.

Siden er der i Danmark kommet lidt mere fokus på letlæst information, men der mangler endnu en generel vejledning og udvikling af metode, som vil gøre det til et selvfølgeligt aspekt, når der udarbejdes offentlig information. I forlængelse af oversættelsen af FN’s handicapkonvention har Socialministeriet udarbejdet en letlæst udgave af konventionen samt nogle videoklip til formidling af konventionens indhold. Disse udgivelser er et skridt i den rigtige retning på et område, hvor der kan gøres meget.

Fakta:

Letlæst materiale kommer ikke kun mennesker med udviklingshæmning eller andre former for kognitive vanskeligheder til gavn. Børn, unge og mennesker med dansk som fremmedsprog kan også have glæde af letlæste materialer.

Tilgængelighed til hjemmesider

Tilgængelighed er et nøglebegreb inden for handicappolitik og dermed også et af de områder, som Det Centrale Handicapråd (DCH) altid har haft stor opmærksomhed på. Der skelnes traditionelt mellem fysisk tilgængelighed og tilgængelighed til kommunikation. I 2010 drøftede DCH to nye undersøgelser af tilgængelighed til hjemmesider. De aktuelle problematikker er:

 

 

 
FN's konvention om rettigheder for personer med handicap fastslår, at Danmark skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap kan få adgang til information og kommunikation på lige fod med andre. Internettet og udviklingen af informations- og kommunikationshjælpemidler har stor positiv betydning for dette, men det forudsætter at hjemmesider er tilgængelige. I dag findes der ikke lovgivning, der sikrer dette. Men siden 1. januar 2008 har offentlige myndigheders hjemmesider skullet efterleve krav om forbedring af tilgængeligheden.

To undersøgelser af tilgængelighed til hjemmesider

I 2010 har DCH vurderet resultaterne af to undersøgelser om tilgængeligheden til hjemmesider. Undersøgelserne er gennemført af IT- og Telestyrelsen og af Center for Ligebehandling af Handicappede. I begge undersøgelser er hjemmesiderne vurderet i forhold til den gængse standard for tilgængelighed (WCAG).

I IT- og Telestyrelsens undersøgelse indgik 226 statslige, regionale og kommunale samt udvalgte andre offentlige hjemmesider. Undersøgelsen viste, at 52 procent af de undersøgte hjemmesider var mangelfulde eller dårligt tilgængelige. Hver tiende af de undersøgte offentlige hjemmesider blev vurderet til at være decideret dårligt tilgængelige.

Center for Ligebehandling af Handicappedes undersøgelse omfattede tilgængeligheden til 26 hjemmesider for e-handel, prissammenligning og netbetaling. Ingen af de testede 26 hjemmesider levede op til tilgængelighedsstandarden. 85 procent af de testede hjemmesider havde en mangelfuld eller dårlig tilgængelighed. Alle hjemmesiderne var lige utilgængelige, bortset fra hjemmesiderne med rådgivning om e-handel. Disse to hjemmesider, der er etableret af offentlige myndigheder, havde undersøgelsens bedste tilgængelighed.

Henvendelse til Videnskabsministeren

På baggrund af undersøgelserne opfordrede DCH videnskabsministeren til at fastsætte lovkrav om at offentlige myndigheders hjemmesider skal overholde de internationale retningslinjer for tilgængelighed. Rådet opfordrede også ministeren til at intensivere og målrette de initiativer, der allerede er sat i gang om information om tilgængelighed til hjemmesider, og i den forbindelse også målrette information til udbydere af private netsteder.

Ministeren svarede, at hun var enig i, at lovgivning og brug af puljer kan være en mulighed for at sikre tilgængeligheden til hjemmesider. Men ministeren ønskede i første omgang at se nærmere på betydningen af, hvordan arbejdet med tilgængelighed organiseres hos forskellige offentlige myndigheder. Ministeren forventede også, at der ville komme resultater fra øget nordisk og internationalt samarbejde om deling af erfaringer på området.

Fakta om åbne standarder:

Kravene til offentlige myndigheders hjemmesider indgår i aftalen om åbne standarder. Åbne standarder er en aftale indgået mellem Regeringen, KL og Danske Regioner, som betyder, at offentlige myndigheder siden 1. januar 2008 blandt andet skal opfylde de internationale WCAG standarder for tilgængelighed ved etablering af nye hjemmesider og ved ændringer af eksisterende hjemmesider.

Fakta om WCAG:

Grundlaget for begge undersøgelser er en kvantitativ test af udvalgte hjemmesider, ud fra 38 kriterier, som indgår i WCAG 2.0, niveau AA. I Videnskabsministeriets undersøgelse indgår herudover kriterier omhandlende HTML og CSS validering (HTML bruges til at strukturere teksten på hjemmeside og CSS bruges til at definere layout på HTML dokumenter). Dernæst indgår der i begge undersøgelser en kvalitativ test af netstederne. I den kvalitative undersøgelse vurderes antallet af fejl i forhold til de 38 kriterier, som der måles på i den kvantitative del af undersøgelsen sammen med brugeres konkrete oplevelse af tilgængeligheden til den pågældende hjemmeside.

Psykiatri

De senere år har der været meget fokus på psykiatrien, herunder ventelister, retspsykiatri og distriktspsykiatrien. Det Centrale Handicapråd (DCH) har løbende fulgt området og dets aktuelle udfordringer. I 2010 vurderede DCH, at:

·         der er brug for mere viden om, hvorfor behovet for psykiatrisk behandling stiger

·         der er brug for mere viden om betydningen af forebyggelse og tidlig indsats set i lyset af, at mennesker kan komme sig efter en periode med psykisk sygdom

·         der er brug for viden om og forslag til en bedre sammenhæng i psykiatrien på tværs af regionale og kommunale indsatser.

 

Der gennemføres mange analyser af området, men der mangler stadigvæk viden, som kan vise, hvordan der bør handles. DCH har i 2010 anbefalet Indenrigs- og socialministeren at nedsætte en hurtigtarbejdende psykiatrikommission for at få direkte brugbare forslag til forbedring af indsatsen. Ministeren afviste forslaget med henvisning til, at der er andre initiativer i gang.

Børne- og ungdomspsykiatri

Inden for børne- og ungdomspsykiatrien er antallet af henvisninger steget markant de seneste år. Der findes ikke nogen entydig forklaring på dette, men som mulige årsager er blandt andet nævnt større opmærksomhed på psykisk sygdom blandt børn og unge samt større krav til børns sociale kompetencer, der bevirker, at flere børn har svært ved at fungere i skole/institutioner.

Børne- og ungdomspsykiatrien er præget af lange ventetider på behandling, som betyder en forværring af sygdomstilstanden og har indflydelse på længden af sygdomsforløbet. Der er indført en udvidet udrednings- og behandlingsret på to måneder for børn og unge med psykisk sygdom. Dette har skabt et yderligere pres på kapaciteten, og psykiatrien har ikke kunnet opfylde de indførte rettigheder i praksis.

Voksenpsykiatri

Danske Regioner vurderer blandt andet, at mange patienter med psykiske sygdomme ikke får et relevant tilbud om udredning og efterfølgende behandling i sundhedsvæsenet. Dette skyldes både uerkendt sygdom og manglende udrednings- og behandlingskapacitet, og det går ud over den enkeltes arbejdsevne, ligesom trivslen i familier påvirkes af psykisk sygdom.

Inden for voksenpsykiatrien er der også behov for øget forebyggelse, at sikre tidlig opsporing for eksempel gennem opsøgende psykoseteams og bedre sammenhæng og koordination mellem forskellige indsatser, herunder især på det retspsykiatriske område. I forhold til mennesker med ikke-psykotiske sygdomme er der behov for tidlig opsporing og at udbedre den manglende behandlingskapacitet, for eksempel i form af pakkeforløb som det bl.a. ses inden for kræftbehandlingen. DSI Institut for Sundhedsvæsen vurderer, at angst-sygdomme medfører store samfundsmæssige omkostninger blandt andet i form af fravær fra arbejdsmarkedet. Det samme gør sig formentlig gældende i forhold til lette og moderate former for depression.

Tvang i psykiatrien

En af de store og vedvarende udfordringer i psykiatrien er brugen af tvang, det vil sige handlinger, som personen ikke selv har givet samtykke til. Der er udbredt enighed om, at tvang i psykiatrien skal nedbringes. Ifølge regeringens psykiatrihandlingsplan fra 2009 er det et erklæret mål at nedbringe tvang, blandt andet gennem større fokus på brugen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner og at følge op på udviklingen overfor regionerne. Samtidig er der ved lov indført mulighed for tvungen opfølgning efter udskrivning, så personer, som ikke er indlagt, men som opfylder en række konkrete kriterier, kan tvangsmedicineres.

DCH har lagt vægt på, at tvang altid bør være en sidste udvej og har vurderet, at dette ikke altid er tilfældet, sådan som psykiatrien fungerer i dag. Det fremgår i øvrigt af artikel 14 i FN’s handicapkonvention, at ”… eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige frihedsberøvelse”. I 2010 opfordrede DCH på den baggrund indenrigs- og sundhedsministeren til at foretage en tilbundsgående analyse af psykiatrilovens tvangsregler, og lovens forhold til menneskerettighederne.

DCH har også påpeget manglende registrering og indberetning af tvang i børne- og ungdomspsykiatrien. DCH vurderede, at det forhindrer målrettede indsatser for at reducere brugen af tvang og er et problem for patienternes retssikkerhed.

Forslag om psykiatrikommission

På baggrund af tilbagevendende drøftelser i DCH om psykiatriske problemstillinger, fremsatte DCH et forslag om nedsættelse af en psykiatrikommission. Kommissionen skulle give anbefalinger til, hvordan indsatser i forhold til mennesker med psykisk sygdom kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. DCH ønskede, at kommissionen skulle afdække udviklingen i befolkningens mentale sundhed og identificere muligheder for at reducere behovet for psykiatrisk behandling gennem forebyggelse, tidlig opsporing og indsats, rehabilitering og lignende. Kommissionen skulle endvidere belyse overgangene mellem kommunal og regional behandling, og komme med forslag til forbedringer til denne del af indsatsen.

 

Fosterdiagnostik og etik

Det Centrale Handicapråd (DCH) har lagt stor vægt på etiske spørgsmål i forbindelse med fosterdiagnostik og mulighed for sen provokeret abort, hvis fostret har en funktionsnedsættelse. DCH har vurderet, at:

 

DCH udgav i 2004 et refleksionspapir om handicap, etik og fosterdiagnostik. Formålet var at bidrage til debatten om, hvordan samfundet forvalter mulighederne i de nye teknologier, og om betydningen for samfundets støtte til mennesker med handicap i al almindelighed.

Refleksionspapiret tog udgangspunkt i en temadrøftelse i 2001, og blev yderligere aktualiseret af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fosterdiagnostik fra september 2004. I 2010, hvor retningslinjerne har været i funktion i en årrække, er de oprindelige etiske spørgsmål fortsat relevante.

Inspiration - ikke svar

DCH’s refleksionspapir har til formål at inspirere til overvejelser over, hvilke etiske konsekvenser der følger af forskellige valg. Grundlaget for DCH’s arbejde med disse spørgsmål har altid været, at det er den enkeltes ansvar at udøve etikken i den konkrete situation.

DCH har derfor fokuseret skarpt på rådgivning i forbindelse med fosterdiagnostik. Rådgivningen skal være så bred, at kommende forældre får et reelt billede af, hvilke muligheder der for eksempel er for at kompensere for en funktionsnedsættelse. Derefter må den enkelte træffe sit eget valg.

Handicap og fosterdiagnostik

DCH’s tilgang til etiske problemstillinger er baseret på et menneskesyn, hvor et menneskes værdi afgøres af dets eksistens og ikke er et resultat af egenskaber og præstationer. Alle mennesker har således lige værdi.

Med fosterdiagnostikken får kommende forældre undersøgt risikoen for, at fostret lider af forskellige legemlige mangler. Desværre kan disse legemlige mangler ofte ikke behandles. Derfor handler fosterdiagnostik i dag som regel om, hvorvidt fostret skal fødes eller ej. Her ligger en udfordring af samfundets generelle menneskesyn i forhold til mennesker med bestemte former for handicap. En samfundskultur, hvor vordende forældre udtalt eller stiltiende opfordres til at abortere fostre, der ville blive født med handicap, kan få betydning for, hvor velkomment et menneske med et tilsvarende handicap føler sig i samfundet.

DCH har på den baggrund lagt afgørende vægt på kvaliteten af den rådgivning, der skal gives til kommende forældre, og på kvalitet og omfang af samfundets hjælpeforanstaltninger til børn, unge og voksne med handicap.

Etisk overvågning

Der er forskellige opfattelser af, om et generelt tilbud om fosterdiagnostik med efterfølgende mulighed for abort nødvendigvis fører til et samfund, der generelt er mindre imødekommende over for mennesker med handicap. Men det er en risiko, som er vigtig at holde øje med.

Folketinget har drøftet indførelsen af Sundhedsstyrelsens retningslinjer og har besluttet, at der løbende skal gennemføres en etisk overvågning af fosterdiagnostikken. Dette har DCH bakket op om. DCH har lagt vægt på, at samfundet ikke skal afgøre, hvad den enkelte skal vælge, men samfundet bør holde øje med, hvordan praksis udvikler sig, for at kunne vurdere de etiske konsekvenser på samfundsplan. Den etiske overvågning foretages i praksis af Etisk Råd.

Fakta:

Som følge af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fosterdiagnostik, udgivet i 2004, tilbydes alle gravide fosterdiagnostiske undersøgelser. Antallet af fødte børn med Downs Syndrom er halveret siden indførelsen af retningslinjerne.

 

 

Fattigdom og funktionsnedsættelse

2010 var europæisk fattigdomsår. DCH har drøftet sammenhængen mellem funktionsnedsættelse og fattigdom, og har lagt vægt på behov for:

 

En klar økonomisk grænse for fattigdom giver overblik over en central del af fattigdoms­problema­tik­ken, nemlig hvor mange mennesker, der skal klare sig for meget få midler. En bredere definition af fattigdom inddrager muligheden for deltagelse i samfundslivet og muligheden for at leve et liv på egne betingelser. Dette aspekt er ikke let at måle, men er helt centralt i FN’s handicapkonvention.

Artikel 28 i handicapkonventionen siger eksplicit, at staten skal sikre en tilstrækkelig levefod og social tryghed for personer med funktionsnedsættelse. Grundlaget for en tilstrækkelig levefod og social tryghed er i høj grad den samfundsmæssige inklusion af personer med funktionsnedsættelse. Dette vedrører blandt andet uddannelse og arbejde, som er omtalt i andre af handicapkonven­tionens bestemmelser.

Økonomiske levevilkår

Et lavt uddannelsesniveau medfører alt andet lige en lavere indtægt, og indtægtsniveauet er en indikation for fattigdom. Her er situationen for personer med og uden funktionsnedsættelse som udgangspunkt den samme. Undersøgelser viser imidlertid, at personer med funktionsnedsættelse generelt har et lavere uddannelsesniveau end personer uden funktionsnedsættelse, og en mindre andel af personer med funktionsnedsættelse er i arbejde end i befolkningen i almindelighed. Derudover er der en del personer med funktionsnedsættelse, som modtager førtidspension, og altså som følge af et handicap er på overførselsindkomst en større del af livet.

Udover indtægten påvirkes de økonomiske levevilkår også af personens udgifter, og personer med funktionsnedsættelse kan på nogle områder være bundet af bestemte udgifter som følge af funktionsnedsættelsen, for eksempel i forhold til befordring: 1) Bevilling af handicapbil indebærer samtidig løbende udgifter til forsikring, reparation mm. 2) Hvis man ikke kan få bevilget bil og heller ikke kan bruge almindelig kollektiv trafik, kan man få bevilget adgang til handicapkørsel fra dør til dør. Dette er billigere end taxi-kørsel, men langt dyrere end bus/tog.

Muligheden for ved til- og fravalg at regulere løbende udgifter, kan således være begrænsede på grund af et handicap. Et tilvalg af transportmuligheden og –udgiften kan lægge ekstra pres på et i forvejen lavt økonomisk råderum, mens et fravalg af transportmuligheden og –udgiften kan begrænse personens deltagelsesmuligheder og medføre større social udsathed.

Når man vurderer, om personer med funktionsnedsættelse er udsatte for fattigdom eller har lige muligheder i forhold til levevilkår, skal man derfor tage højde for udgifter, der er en følge af et handicap, og den eventuelle kompensation for sådanne udgifter.

Levevilkårsundersøgelser i Danmark

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har gennemført levevilkårsundersøgelser, som belyser de generelle levevilkår blandt danskere. Undersøgelserne viser, at danskerne generelt har fået markant bedre levevilkår. Men de viser også, at der er blevet større afstand mellem de inkluderede og de ekskluderede i samfundet. Førtidspensionister er netop blandt de grupper, som har den største risiko for eksklusion. SFI har gennemført levevilkårsundersøgelser specifikt for personer med funktionsnedsættelse, men undersøgelserne giver desværre ikke specifik viden, om de økonomiske levevilkår, som personer med funktionsnedsættelse lever med.

Det Centrale Handicapråd opfordrede i 2010 den koordinerende minister på handicapområdet til at iværksætte tilbagevendende levevilkårsundersøgelser for personer med funktionsnedsættelse. Ønsket var undersøgelser, der omfatter alle personer med funktionsnedsættelse i alle livssituationer.. Målet var at få undersøgelser, som kan bruges til at overvåge, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap bliver gennemført.

Den koordinerende minister svarede, at der i satspuljeaftalen er afsat 15 mio. kr. i perioden fra 2011 til 2014 til blandt andet at styrke viden om personer med funktionsnedsættelse. Disse midler skal blandt andet bruges til at igangsætte en forskningsstrategi, der skal sætte fokus på den generelle handicapforskning i Danmark. DCH’s henvendelse vil i følge svaret indgå i ministeriets videre arbejde med at beslutte, hvordan satspuljemidlerne konkret skal bruges. Ministeren oplyste også, at Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg på Handicapområdet er i gang med at kortlægge eksisterende data på handicapområdet.

 

 

Fra vores egen verden

Det Centrale Handicapråd (DCH) afholdt tre ordinære møder i 2010. Møderne fandt sted i henholdsvis marts, juni og september måned.

Dagsorden og sagsmateriale til møderne blev udarbejdet af DCH’s sekretariat, Center for Ligebehandling af Handicappede, efter aftale med formandskabet. Dagsorden og beslutninger fra de enkelte rådsmøder kan ses på www.dch.dk

Ministerbesøg og andre gæster

DCH havde i 2010 besøg af følgende:

Presse

DCH’s beretning for 2009 satte fokus på, at børn med alvorlige handicap og behov for specialundervisning ofte ikke tager folkeskolens afgangsprøve og dermed får vanskeligere ved at uddanne sig og på sigt blive selvforsørgende. Problemstillingen blev omtalt i flere medier og blev drøftet politisk.

I forlængelse af mødet i juni 2010 udsendte DCH en pressemeddelelse om at tonen i debatten på det specialiserede socialområde var blevet skinger. Det gav omtale i handi­caporganisationernes blade og formanden skrev efterfølgende en kronik i Kristeligt Dagblad. Læs mere i temaafsnittet ’Kammertonen, der blev væk’ i denne beretning.

I forbindelse med at DCH’s tænketank udsendte sit manifest ’Mit hjem – mit valg’ blev der bragt en kronik af formanden i Kristeligt Dagblad om tænketanken og dens vision.

Konferencer og høringer

Konference for kommunale handicapråd

DCH afholdt en national konference for alle kommunale handicapråd den 12. maj 2010. Det overordnede tema var FN’s handicapkonvention og inklusion i lyset af konventionen. Eftermiddagen bød på en række seminarer med forskellige relevante emner for arbejdet i det kommunale handicapråd. Der var blandt andet seminar om handicaprådenes mulighed for gennemslagskraft og om nye visioner for boliger til mennesker med handicap baseret på arbejdet i DCH’s tænketank.

Høring om fremtidens boliger til mennesker med handicap

DCH’s tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap fremlagde sin vision ’Mit hjem – mit valg’ på en høring på Christiansborg 2. november 2010. Her diskuterede politikere, fagpersoner, medlemmer af tænketanken og borgere med handicap anbefalinger fra tænketanken om adskillelse af bolig og støtte, et mere mangfoldigt boligmarked, og etableringen af et udviklingscenter.

Konference om dansk handicappolitik

Som afslutning på året og på DCH’s funktionsperiode afholdtes en konference om dansk handicappolitik. Konferencen erstattede det sidste ordinære møde for det siddende råd under den organisatoriske sammensætning, som rådet har haft siden 1980. Konferencen markerede etableringen af de nye overvågningsopgaver hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) og i DCH. Dagen sluttede med en reception. Resumé af oplæg og debat på konferencen kan ses på www.dch.dk.

Publikationer udgivet i 2010

Man kan få DCH’s publikationer gratis, hvis man henvender sig til DCH’s sekretariat. Samtlige publikationer findes på DCH’s hjemmeside, og de kan desuden bestilles på DAISY og diskette.

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap

’Mit hjem - mit valg’ er et manifest med visioner for fremtidens boliger til mennesker med handicap. Manifestet er udarbejdet af en tænketank nedsat i 2009 af Det Centrale Handicapråd med økonomisk støtte fra Trygfonden, Helsefonden og Vanførefonden. Tænketanken har arbejdet med nytænkning på boligområdet for mennesker med handicap. Tænketanken var sammensat af personer fra mange forskellige dele af samfundet. Alle var udvalgt på grund af deres personlige viden og gennemslagskraft.

Årsberetning for Det Centrale Handicapråd 2009

Sekretariatet udarbejder en årsberetning om arbejdet i DCH hvert år. Beretningen sendes til socialministeren og offentliggøres efter aftale med Socialministeriet. Årsberetningen for 2009 udkom i 1.500 eksemplarer.

Nyhedsbreve

Siden 2001 har DCH brugt Center for Ligebehandling af Handicappedes nyhedsbrev „Lighedstegn“, som talerør. Det udkom umiddelbart efter møderne i DCH med de seneste nyheder og beslutninger fra DCH’s møder. Lighedstegn udkom i et oplag på 2.000 eksemplarer.

Høringssvar

DCH’s høringssvar på lovforslag fra Folketinget kan læses på DCH’s hjemmeside www.dch.dk i oversigten over udsendte bilag for 2010.

DCH’s sammensætning 2010

Formand:     Ester Larsen, tidligere sundhedsminister

Medlemmer:

Indstillet af Danske Handicaporganisationer (DH):

Stig Langvad, formand for DH (Næstformand i DCH)

Holger Kallehauge, PTU

Niels-Anton Svendsen, Hjerneskadeforeningen

Anne Vikkelsø, Danske Døves Landsforbund

Berit Andersen, Dansk Epilepsiforening

Knud Kristensen, Landsforeningen Sind

Helle Kaas Schmidt, Dansk Blindesamfund, udtrådt efter møde 1/2010

Thorkild Olesen, Dansk Blindesamfund, indtrådt ved møde 2/2010

Indstillet af Danske Regioner: Søren Eriksen

Indstillet af Kommunernes Landsforening:

Birthe Andersen, udtrådt efter møde 2/2010

Søren P. Rasmussen, indtrådt ved møde 3/2010

Indstillet af Beskæftigelsesministeriet: Torben D. Jensen

Indstillet af Velfærdsministeriet: Birgitte Olesen

Indstillet af Indenrigs- og sundhedsministeriet:

                      Katrine Schønning, udtrådt efter møde 1/2010

Helle Schnedler, indtrådt ved møde 2/2010

Indstillet af Undervisningsministeriet: Jacob Hess

Indstillet af Transportministeriet: Carina Skjold Thielsen

Særligt sagkyndige:

Bolig- og Byggeforhold ved Erhvervs- og Byggestyrelsen:

Katrine Krone, udtrådt efter møde 2/2010

Carsten Lykke Graversen, indtrådt ved møde 3/2010

Kultur: Rosa Cedermark, Kulturministeriet

Information og Kommunikation: Michael Fagerlund Andersen, IT- og Telestyrelsen.


Bekendtgørelse om et Centralt Handicapråd

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1382 af 12. december 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område, kapitel 11:

§ 52. Socialministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål.

§ 53. Rådet består af 1 formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, 1 medlem efter indstilling fra KL, 1 medlem efter indstilling fra regionerne i forening, 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Transport-og Energiministeriet og 1 medlem udpeget af Socialministeriet.

Stk. 2. Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rådet.

Stk. 3. Til støtte for Handicaprådets arbejde udpeger socialministeren endvidere særligt sagkyndige med sagkundskab vedrørende boligforhold, byggeforhold, kultur, familieforhold samt information og kommunikation.

Stk. 4. Handicaprådet virker for en 4-årig periode fra 1. juli i året efter kommunalvalget, dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nyt medlem udpeges.

§ 54. Det påhviler Handicaprådet at følge og vurdere vilkårene i samfundet for personer med handicap, herunder på det forebyggende område. Det Centrale Handicapråd kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd i dets arbejde.

§ 55. Folketinget og ministrene kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap.

Stk. 2. Med henblik på at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning, kan centrale offentlige myndigheder rådføre sig med Handicaprådet i anliggender, der berører levevilkårene for personer med handicap.

Stk. 3. Handicaprådet kan selv tage initiativ og fremsætte forslag til ændringer på de nævnte områder.

§ 56. Socialministeren fastsætter Rådets forretningsorden. Center for Ligebehandling af Handicappede stiller i henhold til dets vedtægter den fornødne sekretariatsmæssige bistand til rådighed for Rådet.