Blog: Handicap-fobien hersker ikke kun i DR
Debatten om ’Danmarks lækreste spasser’ har sat fokus på DRs handicap-fobi. Jeg mener, at den fobi er en sygdom i meget store dele af vores samfund. Og at vi skal se at komme os over den. Det skriver formanden for Det Centrale Handicapråd i blogindlæg.
Af formand for Det centrale Handicapråd Liselotte Hyveled
DR har valgt at lave et program, der hedder ’Danmarks lækreste spasser’. Det har fået sindene i kog, og jeg har også selv i sidste uge blandet mig i debatten om programmet på Twitter. Min holdning er, at det ikke skaber noget positivt at bruge et ord - og dermed legitimere det - som gør folk kede af det, og minder dem om dårligere oplevelser i deres liv, hvor de har følt sig diskrimineret.
I Berlingske d. 15. februar tager Ditte Guldbrandsen, tidligere tv-vært debatten et skridt videre, som jeg syntes er enormt interessant og rammende. Hun skriver, at Danmarks lækreste spasser er en fortsættelse af en tradition på DR, hvor man kun lader mennesker med handicap optræde på skærmen i en nar-funktion. Selv om mindst 10 procent af Danmarks befolkning lever med et synligt fysisk handicap, har DR aldrig haft en studievært, der sad i kørestol, havde muskelsvind eller levede med et andet synligt, fysisk handicap. Og derved svigter DR sin forpligtigelse til at afspejle hele befolkningen, siger hun.
Jeg er helt enig med Ditte Guldbrandsen om, at de er handicap fobiske i DR. Men det stopper desværre ikke der. Det er også alt for sjældent, vi møder mennesker med synlige (og sikkert også usynlige) handicap i det danske erhvervsliv.
Oplysning, synlighed, oplysning, synlighed, oplysning, synlighed…. Det er hvad jeg mener, der skal til for at fjerne de fordomme og ængstelse, der er ved at ansætte et menneske med handicap.
Som formand i DH, Thorkild Olesen så rigtigt sagde ved Det Centrale Handicapråd årsmøde tidligere i denne måned, så “ kan man altså godt fyre et menneske med handicap “ Hvis de ikke lever op til de krav, der er eller ikke kan samarbejde, så gælder de samme regler som for alle andre. Det tror jeg bare ikke, der er præcedens for at mene, og derfor hersker der stadig en vis form for nervøsitet hos virksomheder i forhold til at ansætte mennesker med handicap i ordinære jobs.
Det er ærgerligt, og jeg tænker at nogle gange, skal man være modig og tage en chance. Nogle gange skal man acceptere, at man er nødt til at tage et lille skridt ad gangen for at starte en rejse. Netop derfor skal vi alle i erhvervslivet hjælpe til med at skabe synlighed, som kan nedbryde fordomme og skabe både menneskelig og samfundsmæssig værdi.
Mennesker med handicap kommer med nogle helt andre ting i bagagen, og ser derfor også på problemløsninger på en anden måde. Min klare opfordring er derfor, at alle der har en position i samfundet, hvor de skal ansætte medarbejdere, skal se at “face your fears”, komme over handicapfobien og komme ind i kampen! Vi har alle en forpligtigelse til at bidrage til at få mennesker med handicap bliver integreret i samfundet, og min erfaring er, at man har masser at vinde, hvis man gør det.