Blogindlæg

Blog: Eksperimenter ikke med mennesker med handicaps rettigheder

Netop nu er de politiske forhandlinger om regler for magtanvendelse overfor ældre og mennesker med handicap ved at nærme sig en afslutning.

Forhåbentligt kan den aftale blive en redning for mennesker med handicap, der i dag er udsat for et eksperiment med deres basale frihedsrettigheder i en række frikommuner.

I de såkaldte frikommuner risikerer mennesker med handicap, som for eksempel udviklingshæmning eller demens, at blive videoovervåget – uden at de selv har givet samtykke. Der er tale om mennesker, som på grund af svære handicap ikke kan give samtykke, fordi de ikke selv kan vurdere konsekvenserne af at sige ja eller nej.

Alligevel har frikommunerne som en forsøgsordning ret til at igangsætte overvågning, hvis en pårørende siger ok.

Det er en grænse, som hverken pårørende, pædagoger eller kommuner bør kunne overskride.

At videoovervåge mennesker, der ikke forstår, at andre vil kunne se dem i ydmygende situationer, i undertøj, eller når de får hjælp til simple hverdagsting, er at sætte den personlige frihed under pres.

At videoovervåge mennesker, der ikke forstår, at andre vil kunne se dem i ydmygende situationer, i undertøj, eller når de får hjælp til simple hverdagsting, er at sætte den personlige frihed under pres".

LiseLotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd
 

Mennesker med svære handicap har også ret til basale rettigheder, værdighed og ret til anerkendelse som mennesker.

De samme borgere risikerer også uden samtykke at blive flyttet fra deres eget hjem til en plejebolig eller et botilbud. Det her foregår, fordi frikommunerne har vundet retten til at prøve nye ting af. Men konsekvensen er blevet, at en gruppe meget svage borgeres personlige frihed bliver sat på en hård prøve.

Det er selvfølgelig ikke simpelt. Kommunernes økonomi er presset, og de kan se, at mennesker med svære handicap vil få et bedre hverdagsliv på et botilbud eller ved at blive videoovervåget, så personalet ikke skal vække dem om natten. Og de pårørende er ofte enige, for de er naturligt nok bekymrede. Men selv i den bedste mening, må vi som samfund ikke gå på kompromis med de frihedsrettigheder alle mennesker- uanset handicap - har ret til ifølge handicapkonventionen og menneskerettighederne.

Jeg har stor respekt for, at kommunerne tør bryde med vanetænkningen og forsøge at løse deres opgaver bedre og mere effektivt. Men jeg forstår ikke, at de er villige til at gå den her grænse. Vi har tilsluttet os frihedsrettigheder i handicapkonventionen for at beskytte de svageste borgere – og som det burde være kommunernes fornemste opgave at leve op til.

Forhåbentligt kan forhandlingerne på Christiansborg blive til en aftale om magtanvendelse, hvor video-overvågningen og tvangsflytninger bliver taget ud af ligningen. Der er brug for nationale retningslinjer, som sikre at alle borgeres – også mennesker med handicaps – frihedsrettigheder. Vores holdning og anbefaling til politikerne er i hvert fald klar; Vi skal have stoppet eksperimenterne med overvågning og tvangsflytninger af mennesker med svære handicap.