Debatindlæg: Vi skal turde udfordre de gængse opfattelser af personer med handicap

Vi står over for en betydningsfuld opgave: at skabe en bredere forståelse for, at handicap er en kompleks og mangfoldig realitet, der kan tage mange former. Alt for ofte bliver handicap nemlig fremstillet stereotypt og bliver i højere grad repræsenteret af hjælpemidler end af de udfordringer, man som menneske med handicap møder.

Men hvad er et handicap så?

I Det Centrale Handicapråd arbejder vi ud fra FN’s handicapbegreb: Der er tale om et handicap, når en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse spiller sammen med barrierer i personens omgivelser og hindrer vedkommende i fuldt eller delvist at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Med andre ord så har omgivelserne en stor indflydelse på, hvordan handicap bliver opfattet, og derfor er det afgørende, at vi som samfund udvider vores perspektiv, så vi ikke ender ud i antagelser og fordomme.

For at ændre de gængse opfattelser, må vi først og fremmest indgå i en åben dialog.  Det kræver mod at stille spørgsmål og udfordre de fordomme og antagelser, vi måtte have. Vi skal lytte til de mange forskellige erfaringer fra personer med handicap og lade deres stemmer forme vores forståelse. De personlige fortællinger og oplevelser er afgørende for at skabe en dybere og mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at leve med et handicap.

Derfor har vi i Det Centrale Handicapråd netop lanceret podcasten ”Er det et handicap?!”, hvor Felix Smith, som netop selv fik en ADHD-diagnose som 45-årig, interviewer folketingspolitiker Rosa Lund, direktør Mathias Nielsen, verdensmester i paracyckling Emma Lund og tv-vært Mette Cornelius, som alle sætter ord på deres oplevelser med at leve med et handicap eller en funktionsnedsættelse. Vores håb er, at det kan være med til at sætte gang i samtalen om handicap i samfundet og nuancere forståelsen af at have et handicap.

Formålet er, at vi i samfundet skal arbejde frem imod en mere inkluderende kultur, hvor forskellighed værdsættes og ses som en styrke. Det indebærer en forpligtelse til at skabe tilgængelige omgivelser og muligheder for alle – handicap eller ej. Uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og offentlige rum skal være tilrettelagt, så de er inkluderende og tilgængelige.

For det kræver en indsats for at bryde barriererne ned – både de fysiske og de mentale – men vi bliver nødt til at starte et sted. Og lad det sted være hos os selv og vores egne antagelser om dem omkring os.