Opfordring til 2030-Netværkets formandsskab: Succes med verdensmålene, kræver at opmærksomheden rettes mod de blinde vinkler

Først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye medlemmer i 2030-Netværket. Dernæst vil vi glæde os over interview med det nye formandskab her i Altinget i sidste uge, hvor både formand Marianne Bigum (SF) og næstformand Jeppe Kofoed (S) er klar til at trække i arbejdstøjet og få verdensmålene tilbage på den politiske dagsorden.

Marianne Bigum mener, at det er tid til at gøre midtvejs-status over, hvordan det går med at opfylde verdensmålene, og konstaterer desuden, at der er ”en del punkter hvor vi (Danmark) er bagud” i forhold til dét arbejde.

Og det har hun ret i. Faktisk kan man sige, at vi er langt bagud, når det kommer til mennesker med funktionsnedsættelser og handicap.

For nogle uger siden, offentliggjorde VIVE – Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd en statusrapport over, hvordan mennesker med handicap bliver målt på i forhold til at nå verdensmålene for disse grupper og det tværgående princip Leave No One Behind.

Hovedkonklusionen i rapporten er, at der mangler data.

For os, der har fulgt og følger handicapområdet i Danmark, var resultaterne ikke overraskende. Alligevel var det nedslående at se sort på hvidt hvordan vi i Danmark stort set ikke måler på, hvordan det går med at nå i mål for mennesker med handicap, når vi taler om verdensmålene.

Vi ved allerede meget – men vi bruger det ikke

Det er Danmarks Statistik, der har opgaven med at måle og monitorere, hvordan det går med at leve op til verdensmålene; deres krav til data tillader desværre ikke, at vi bruger det, vi ved om handicapområdet.

Og det er ærgerligt, at det forholder sig sådan, for der er faktisk data, som peger på, at der er plads til forbedring, når vi ser på de muligheder, som mennesker med handicap har i Danmark. Og som direkte relaterer sig til verdensmålene.

Fx ved vi, at 36 procent af mennesker med større fysisk handicap inden for de seneste tre år har oplevet perioder, hvor de af økonomiske grunde har været forhindret i at leve et almindeligt liv; det relaterer sig til verdensmål 1 om at afskaffe fattigdom. For mennesker uden et handicap er tallet 10 pct.

Vi ved også, at 27,6 pct. af mennesker med større fysisk handicap har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. For mennesker uden et handicap er tallet til sammenligning 9,4 pct. Det relaterer sig til verdensmål nummer 4 om kvalitetsuddannelse.

Med verdensmål nummer 8, som handler om anstændige job og økonomisk vækst, er målet, at vi inden 2030 skal opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi. Også på dette område findes der vigtig data: Ifølge VIVE er der et beskæftigelsesgab på 25 procentpoint mellem mennesker med og uden handicap. Og selvom det er det laveste gab målt siden 2008, så understreger det en markant forskel i beskæftigelsesgraden – og at der fortsat er en stor opgave foran os alle sammen.

Vi ved også fra en undersøgelse, Voxmeter har lavet for Det Centrale Handicapråd i efteråret 2022, at 17 pct. af de adspurgte ville være utrygge ved at skulle samarbejde sammen med en person med psykisk handicap. Fordomme og holdninger er blot en af de barrierer, mennesker med handicap møder på arbejdsmarkedet.

Og det er bare nogle af de tal, vi kender.

I tillæg til disse tal, ved vi fra FN, at det ikke er nok at konstatere, at dataene ikke er ´gode nok´ til at indgå i monitoreringen. Faktisk har FN allerede i forbindelse med verdensmålsaftalen været åbne om, at det kræver en vis kreativitet i forhold til brug af data, når vi monitorerer arbejdet med at komme i mål med verdensmålene og forpligtigelsen til ikke at efterlade nogen på perronen.

Den åbning har FN netop lavet for at give alle verdens lande en reel chance for at registrere fremskridt, da de på globalt plan ved, at datakvaliteten kan svinge meget. Denne åbning bør Danmark også tage i mod, når det gælder monitoreringen af mennesker med funktionsnedsættelser og handicap, som netop omfatter en gruppe mennesker, som er i risiko for at blive efterladt på perronen. Dermed fraholder den manglende monitorering Danmarks mulighed for at komme i mål med det tværgående princip Leave No One Behind.

Et godt sted at starte for at få data om mennesker med handicap på plads kunne være at se på de udviklingsmuligheder VIVE foreslår i førnævnte rapport.

Handicap er forsvundet fra bevidstheden

Vi står i en situation, hvor mennesker med handicap bliver usynlige og forsvinder helt ud af bevidstheden hos politikerne.

Et eksempel på, at det allerede sker, er 2030-Panelets første statusrapport udvalgte danske målepunkter for en mere bæredygtig verden. Handicap er ikke et fokus – overhovedet.

2030-Panelet er ifølge panelets egen hjemmeside sat i verden for at ”understøtte 2030-Netværkets politiske arbejde gennem analysearbejde, sparring, vidensdeling og samarbejde med politikerne om at fremme FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling”, og den nye formand understreger også vigtigheden af og potentialet i netværket, som hun agter at mødes med for at lytte til deres anbefalinger.

Hvis ikke de anbefalinger indeholder en bevidsthed om de blinde vinkler, der er i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser og handicap, så er det svært at regne med politisk handling i forhold til denne gruppe og arbejdet med verdensmålene, og derfor er dette en klar opfordring til netværkets nye formandskab om at rette blikket mod de blinde vinkler.

Det er en nødvendighed, hvis vi som land virkelig mener, at vi vil leve op til verdensmålene, så vi ikke efterlader nogen på perronen.

Interesserede kan læse resultaterne om det manglende fokus på mennesker med handicap i forhold til verdensmålene via VIVEs hjemmeside her