Alt for mange kæmper med livet. Det er tid til et socialpolitisk paradigmeskift

Kronik bragt i Kristeligt Dagblad 27. maj 2019 
Af Mads Roke Clausen, Mette With Hagensen og Liselotte Hyveled.

KÆRE LARS, KÆRE METTE.

En af jer skal med al sandsynlighed sidde for bordenden for en ny regering inden længe. Det betyder, at en af jer vil komme til at stå i spidsen for et enestående velhavende og fredeligt land. Men en af jer skal også lede et land, hvor en stor del af befolkningen er sat af eller sat udenfor på den ene eller anden måde.

Et stigende antal danskere falder i disse år igennem maskerne i velfærdssamfundets knap så finmaskede net. Listen er lang. Flere og flere børn føler sig pressede, får diagnoser som stress og angst og får ikke den hjælp, de har brug for. Flere danskere føler sig udsatte, ensomme og uden for fællesskabet.

Alt for mange både børn og voksne med handicap får ikke den hjælp, de har brug for og krav på. Flere mennesker lever på gaden nu end for 10 år siden.

Vi tre formænd oplever, at der er et stadig større skel imellem os, der trives i det samfund, vi har skabt, og alle dem, der ikke gør. Der er et stadig større skel imellem et Danmark for os, der kan klare os selv og ikke har det store behov for hjælp, og et andet Danmark for dem, der har brug for hjælp.

Udfordringerne er til at få øje på. Alle dem, der kæmper med livet i disse år, er til at få øje på. Og de kalder på handling.

Men det er, som om både I og majoriteten af den danske politikerstand har lukket øjne og ører.

I STEDET FOR AT HANDLE er hele det socialpolitiske område de seneste mange år konsekvent blevet negligeret og har ikke fået den opmærksomhed, det fortjener. Socialpolitikken er i dag langtfra et højt prioriteret politisk felt og har ikke været det længe.

Det betyder konkret, at indsatser for de sårbare og udsatte ikke er lykkedes med at føre til de nødvendige resultater.

Store sociale problemer bliver forsøgt løst med midlertidige, utilstrækkelige lappeløsninger eller helt negligeret. For eksempel lider et stigende antal børn og voksne af stress.

I vores optik bør en så massiv problemstilling kalde på store strukturelle og gennemgribende tiltag. I stedet blev der nedsat et panel, der er kommet med nogle diffuse anbefalinger, som ingen for alvor er forpligtet på. Og hurtigt er den politiske dagsorden rykket videre.

Hjemløseindsatsen er et andet eksempel på en indsats, der mangler sammenhængende langsigtede løsninger.

Det ser også ud, som om I har overset, at når I fører politik, der rammer forældrene, rammer det også børnene. En helhedsorienteret socialpolitik kræver, at børneperspektivet tænkes ind, når vi lovgiver på alle områder, som kan få konsekvenser for børn - direkte eller indirekte.

Alle børn har ret til en god start på livet, uanset hvem deres forældre er. Børn er nemlig ikke bare et appendiks til deres forældre. De er borgere med selvstændige rettigheder.

I HAR LIGE NU EN GYLDEN MULIGHED for at rette op på det hele. For uanset hvem af jer der skal sidde i Statsministeriets hovedkontor, så er tiden efter et valg en mulighed for at begynde på en frisk.

Det er nu, I griber muligheden og laver et paradigmeskift for socialpolitikken.

Det er nu, I får socialpolitikken op på listen af topprioriterede politikområder igen. Vi skal derhen, hvor vi som samfund, ud over at måle os selv på bnp, beskæftigelse og vækst, også måler langt mere på vores socialpolitiske resultater.

Vi skal prioritere forebyggelse og tidlige sociale indsatser for at komme problemerne i forkøbet og vende den negative sociale udvikling. Det handler om at ville investere i mennesker, i vores fællesskab og fælles fremtid.

Der skal ske et grundlæggende skift, for at vi kan komme videre fra der, hvor vi er i dag, til et samfund, hvor socialpolitikken lykkes med at hjælpe og skabe rammerne for et værdigt liv for dem, der har brug for det.

Læs hele kronikken i Kristeligt Dagblad.

_________________________________________________

Mads Roke Clausen er formand for Frivilligrådet.

Mette With Hagensen er formand for Børnerådet.

Liselotte Hyveled er formand for Det Centrale Handicapråd.