Nyhed

Nu kan du tilmelde dig Handicaprådenes Dag!

Handicaprådenes Dag 2021 afvikles som et virtuelt arrangement 12. april kl. 10-14, og der er nu åbnet for tilmeldinger. Vær derfor med hjemmefra, når vi på sætter fokus på, hvordan vi øger tilliden og skaber gode betingelser for samarbejdet mellem borgere og kommuner.

Tillid er temaet for Handicaprådenes Dag 2021. Med udgangspunkt i en helt ny undersøgelse fra VIVE, der offentliggøres på dagen, vil vi sammen med jer få ny viden og debattere, hvordan vi finder konstruktive løsninger og øger tilliden mellem borgere med handicap og de kommunale forvaltninger. 

Du tilmelder dig Handicaprådenes Dag her 

 

Ny viden er udgangspunktet for Handicaprådenes Dag

Tilbage i 2015 fik Det Centrale Handicapråd foretaget en analyse, der viste en stor forskel i oplevelsen af tillid mellem borgere med handicap og kommunale forvaltninger. En ny temperaturmåling vil blive offentliggjort på Handicaprådenes Dag, da VIVE på vegne af Det Centrale Handicapråd har udarbejdet en helt ny gap-undersøgelse, der stiller skarpt på, hvordan henholdsvis borgere med handicap og kommunale forvaltninger oplever samarbejdet med og tilliden til hinanden i dag.

På Handicaprådenes Dag fremlægger forsker Katrine Syppli Kohl fra VIVE resultaterne af den nye gap-undersøgelse, og formand for Det Centrale Handicapråd, Liselotte Hyveled, præsenterer rådets anbefalinger til, hvor der kan sættes ind for at øge tilliden. 

Mange aktører er involveret i debatten om og arbejdet for at øge tilliden på handicapområdet, og med den nyeste viden på området håber Det Centrale Handicapråd at kunne støtte op herom.


Få inspiration og input til arbejdet med at øge tilliden

Handicaprådenes Dag er en unik mulighed for at få den nyeste viden og inspiration til jeres arbejde. På dagen vil der være paneldebat samt en række sessioner med kommuner, der aktivt har arbejdet med at øge tilliden. Det er en god anledning til at drøfte resultater og anbefalinger og til at spørge ind til kommunale erfaringer.

Konferencen henvender sig til medlemmer af kommunale handicapråd, socialchefer og handicaprelevante udvalg i alle landets kommuner. Alle andre med ansvar eller interesse for samarbejde på handicapområdet er også velkomne.

Tilmeld dig Handicaprådenes Dag her, hvor du også kan læse mere om break out-sessionerne, hvor fem kommuner præsenterer deres arbejde med at øge tilliden og styrke det gode samarbejde gennem nytænkende tiltag. 

Hvis du har brug for hjælp til tilmelding, kan du kontakte administrativ medarbejder Rikke Christensen på rch@dch.dk eller 33 36 73 20. 

Tilmelding senest mandag d. 29. marts. 

Det er vigtigt for Det Centrale Handicapråd at kunne afholde Handicaprådenes Dag og dermed bidrage med faglige input og inspiration til trods for coronasituationen. Derfor afvikles Handicaprådenes Dag i år udelukkende som en virtuel konference. Livestreamingen starter d. 12. april 2021 kl. 9.30 – programmet begynder kl. 10.00. Nærmere information, links og guide til den virtuelle mødeplatform udsendes umiddelbart inden konferencestart. Klik her for information om, hvordan vi behandler dine data i forbindelse med Handicaprådenes Dag 2021.  

Kontakt

Rikke Christensen

Rikke Christensen

Administrativ medarbejder

rch@dch.dk