Skab mere fleksibilitet for studerende med funktionsnedsættelser

Tusindvis af nye studerende starter i disse dage på deres drømmeuddannelse rundt omkring i landet. Statistikken siger os, at omkring en tiendedel af dem har en funktionsnedsættelse af en art.  

En rapport fra uddannelses- og forskningsministerens uafhængige arbejdsgruppe for studerende med funktionsnedsættelser, der udkom tidligere i år, viste nemlig, at andelen af studerende, der har været - eller aktuelt er - registreret med funktionsnedsættelser steg fra 3% af alle studerende på de videregående uddannelser i 2010 til ca. 11% i 2020.

Rapporten fra ministerens arbejdsgruppe viste også, at disse 11% - der svarer til ca. 30.000 studerende - har højere frafald, længere studietid og lavere trivsel end deres medstuderende.

Det er derfor helt rigtigt set af ministeren, at han før sommerferien varslede politiske forhandlinger om, hvordan forholdene for studerende med funktionsnedsættelser på de videregående uddannelser kan forbedres.

For der er plads til og brug for forbedringer på området. Og så vil der ovenikøbet være en økonomisk gevinst at hente ved at gøre det.

Må ikke misse mulighed for milliardgevinst!

I Det Centrale Handicapråd har vi en række anbefalinger til, hvordan forholdene for studerende med funktionsnedsættelse kan forbedres. Det kan være med til at sikre, at de får mulighed for at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse på lige vilkår med deres medstuderende.

Før jeg kommer nærmere ind på anbefalingerne, vil jeg først give et dybere indblik i, hvorfor der er brug for at politikerne sætter sig om forhandlingsbordet. Det gør jeg med et par nedslag i centrale undersøgelser på området:

Vi har allerede konstateret, at de 11% studerende med funktionsnedsættelser i 2020 havde højere frafald, længere studietid og lavere trivsel end deres medstuderende. Det i sig selv er alarmerende!

Derudover viste en undersøgelse fra VIVE i 2020, at andelen af 30-40-årige med en kompetencegivende uddannelse er lavere blandt mennesker med handicap sammenlignet med mennesker uden handicap - og markant lavere blandt 3 ud af 4 handicapgrupper. Det er bekymrende, fordi en kompetencegivende uddannelse åbenlyst er tæt knyttet til beskæftigelsesmuligheder.

Endelig viste en COWI-analyse for Det Centrale Handicapråd i 2021, at løfter vi 10 pct. af unge med psykiske og kognitive lidelser bare et enkelt uddannelsesniveau op, er der en samfundsøkonomisk gevinst på 12,7 mia. at hente.

Vi misser med andre ord en kæmpe mulighed for gevinst på både det individuelle og samfundsmæssige plan ved ikke at forbedre forholdene for studerende med funktionsnedsættelser.

Fleksibilitet, forudsigelig og økonomisk tryghed

Hvis studerende med funktionsnedsættelser skal kunne uddanne sig på lige vilkår med andre, så kræver det grundlæggende, at vi skaber mere fleksibilitet i uddannelsessystemet - og sikrer større forudsigelighed og økonomisk tryghed.

Det er tydeligt, at det for eksempel udfordrer de studerende med funktionsnedsættelser, at de videregående uddannelser er tilrettelagt som fuldtidsstudier, hvor det kan være svært at få dispensation til at forlænge sin studietid ud over det normerede.

En anden udfordring er, at en dispensation i forhold til studieaktivitetskravet ikke nødvendigvis giver den studerende ret til tilsvarende tillæg af SU-klip; og en tredje er, at en funktionsnedsættelse i udgangspunktet ikke betragtes som en sygdom, hvorfor den i sig selv ikke giver ret til tillæg i SU-klip.

De studerende føler simpelthen, at de kommer i klemme i et system, der ikke understøtter dem. Det skal vi have gjort noget ved – og det leder mig til anbefalingerne, jeg nævnte ovenfor.

I Det Centrale Handicapråd er det vores store håb, at uddannelses- og forskningsministeren vil bringe disse anbefalinger med, når forhandlingerne inden længe går i gang.

Som formand for rådet har jeg derfor sendt ministeren et brev og anbefalet ham tre initiativer, der kan skabe store forbedringer:

• Obligatoriske helhedsorienterede studieplaner på alle videregående uddannelsesinstitutioner for studerende med handicap. En helhedsorienteret studieplan er et planlægningsværktøj, der kan skabe overblik over uddannelsesforløbet – det kan fx være vigtige datoer ift. dispensationssøgning, eksaminer mv.
• Ret til at beholde dispensationer gennem hele studiet
• Det skal være muligt at tage en videregående uddannelse, herunder ulønnet praktik og projektorienterede forløb på nedsat tid og dermed forlænge studietiden - uden at miste SU’en.

Det er vores overbevisning, at anbefalingerne vil kunne bringe os et langt stykke i at finde mulige løsninger på de udfordringer studerende med funktionsnedsættelser hver dag oplever – og som kan forplante sig i deres muligheder for beskæftigelse. Og for at indbringe samfundet føromtalte milliard-gevinst.

I Det Centrale Handicapråd står vi – som altid – til rådighed for en videre dialog om, hvordan vi bedst kan sikre, at unge med funktionsnedsættelse får mulighed for at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse på lige vilkår med deres medstuderende.

Jeg vil opfordre ministeren og partierne til at gribe den mulighed, der ligger i forhandlingerne og deres resultatet, til at investere i de unges uddannelse og fremtid.

Både for den enkelte unge – og for samfundets skyld!