Spørgsmål og svar – Handicaprådenes Dag

Der blev stillet en række spørgsmål i forbindelse med oplægget fra Katrine Syppli Kohl, VIVE. Det Centrale Handicapråd svarer nedenfor på de spørgsmål, der vedrører de dele af undersøgelsen, vi har haft indflydelse på (fx undersøgelsesdesign), hvorimod de spørgsmål, der drejer sig om de metodiske dele af undersøgelsen enten blev besvaret på dagen eller er udeladt her, da det er VIVE, der har den endelige faglige indsigt. Desuden blev der i løbet af konferencen rettet enkelte spørgsmål til specifikke paneldeltagere, som ikke nåede at blive besvaret på dagen. Det Centrale Handicapråd kan desværre ikke svare på paneldeltagernes vegne, hvorfor spørgsmålene er udeladt nedenfor. 

 

Er borgerne i den kvantitative undersøgelse blevet spurgt til betydningen/vigtigheden af de enkelte kriterier (fx hvor vigtigt 'inddragelse' er i forhold til 'retssikkerhed')?

Nej. Undersøgelsen er ikke sat op således, at borgerne skal svare på vigtigheden af det ene over for det andet. 

Svarene i den kvantitative del af undersøgelsen er ikke sat op således, at de viser noget om respondenternes vurdering af vigtigheden, men derimod hvordan de vurderer kommunens indsats i de givne sammenhænge.

I gap-analysen fra 2015 blev respondentgrupperne bedt om at om prioritere imellem forskellige elementer, de fandt vigtigst for sagsbehandlingen. Denne gang er det blevet prioriteret at lave en bred, repræsentativ undersøgelse, hvorfor borgerperspektivet i den kvantitative del af undersøgelsen er belyst via data fra levevilkårsundersøgelsen SHILD (Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark, under udgivelse), hvorfor det ikke var muligt at få belyst betydningen af de enkelte kriterier op imod hinanden.

 

Er der planer om at kvalificere de kvantitative indsigter via nye kvalitative studier (fx de 5 dilemmaer, eller 'opfattelse af begrebet involvering')?

Meget interessant forslag. Dette vil kræve et nyt undersøgelsesdesign, hvilket ikke er i støbeskeen pt. Det Centrale Handicapråd har i sine anbefalinger opfordret ministeren at prioritere løbende gentagelse af undersøgelsen, og i den forbindelse står vi meget gerne til rådighed for ministeren for en drøftelse af eventuelle justeringer af undersøgelsesdesign, spørgsmål med mere.

 

Hvor vigtigt er det af fokusere på selve gap'et frem for at fokusere på, hvor kritiske borgerne og sagsbehandlere er i deres vurdering af den service, der leveres af kommunerne?

Dette spørgsmål handler om undersøgelsens design – og formålet med den kvantitative del af undersøgelsen er netop at undersøge, hvor der er forskel i henholdsvis borgeres, kommunale sagsbehandleres og lederes vurdering af en række udsagn, der handler om bl.a. vurdering af tillid og samarbejde i handicapsager i kommunerne. Der er dog også vigtig viden at finde i de vurderinger, som respondentgrupperne hver især har foretaget, fx indikerer de forholdsvis lave vurderinger for alle tre respondentgrupper på spørgsmålene om hvorvidt kommunen samarbejder internt om den hjælp, borgeren har brug for, og om sagsbehandleren har nok viden om borgernes specifikke handicap. Der er således potentialer for at forbedre situationen ved at arbejde med disse områder, hvilket også afspejler sig i Det Centrale Handicapråds anbefalinger. 

Er der signifikante forskelle om det er en ny eller igangværende sag?

Dette er desværre ikke belyst i undersøgelsen.

 

Er der signifikante forskelle, om det vedrører under eller over 18-årige?

Undersøgelsen er sat op således, at borgerne der har besvaret spørgeskemaet ifm. den kvantitative del af undersøgelsen, ikke er sorteret efter, om de selv har et handicap eller er pårørende til et menneske med handicap. Begge muligheder kan således være tilfældet ved de besvarelser, der kommer fra respondentgruppen ’borger’. Undersøgelsen rummer kvalitative interviews med både mennesker med handicap og forældre til børn med handicap, og dette bidrager selvfølgelig med nuancer.

 

Hvorfor er det "kun" 90 og ikke alle 98 kommuner, der medvirker i undersøgelsen? 

Alle 98 kommuner er blevet inviteret til at besvare en nyudviklet survey, som blev sendt ud bredt til forvaltningerne i kommunerne - typisk i jobcentre, børne- og familieafdelinger, social- (voksenhandicap) og sundhedsforvaltninger. Modtagerne blev bedt om at videresende linket til surveyen til relevante ledere og medarbejdere i deres egen forvaltning. Surveyen blev besvaret af 125 ledere og 428 sagsbehandlere fra 90 forskellige kommuner. Det er således kun 8 kommuner, der ikke er kommet svar fra.
Surveyen handler om sagsbehandleres og lederes perspektiver på sagsbehandlingen og mødet med borgere med handicap, og spørgsmålene svarer til dem, som borgerne stilles i SHILD.

 

Spørgsmål vedrørende borgerrådgiveres uafhængighed 

Som det ser ud nu, er det ikke lovpligtigt at have en borgerrådgiver i kommunen, men en mulighed jf. kommunestyrelseslovens § 65 e: ”Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen.”
Det Centrale Handicapråd anbefaler, at kommunerne ikke kun kan, men forpligtes til at tilbyde rådgivning til borgere fra en uvildig/uafhængig instans fx borgerrådgivere. Borgerrådgivere bør være ansat af kommunalbestyrelsen og ikke forvaltninger for netop at sikre borgerrådgiveres uafhængighed af de instanser, som borgerrådgiveren af og til skal se efter i sømmene. 

Tænketanken Justitia har lavet en analyse af borgerrådgiverfunktionen, som blandt andet peger på, at borgerrådgivere er en enkel og billig metode til både at styrke retssikkerheden og borgernes tillid til det kommunale system. Justitia anbefaler ligeledes, at det bliver obligatorisk for alle kommuner at oprette borgerrådgiverordninger, og at det samtidig sikres, at borgerrådgiverne er uafhængige af den forvaltning, som de skal føre tilsyn med.

Der er i finansloven for 2021 afsat 30 mio. kr. og 35 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 til en ansøgningspulje, som kommunerne kan søge med henblik på at ansætte en borgerrådgiver til bl.a. at rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration.

 

Spørgsmål vedrørende brug af bisidder

Erfaringer med brug af bisidder er ikke belyst i gap-undersøgelsen ”Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap”. Men vi ved, at det for nogen borgere kan virke befordrende for tilliden at have en bisidder med til samtalerne, som kan hjælpe med holde overblik både over, hvad man som borger gerne selv vil have sagt om sin situation og sit hjælpebehov, og som samtidig kan hjælpe med at huske og forstå det, den kommunale sagsbehandler siger. Bisidderen skal således hjælpe borgeren til at oplyse sagsbehandleren om sin situation, så sagsbehandleren på det grundlag kan tage stilling til og rådgive om de muligheder, der ligger i lovgivningen for hjælp.

 

Spørgsmål vedrørende #enmillionstemmer og borgerforslaget om at flytte handicapområdet ud af kommunerne

Både på sociale medier og i pressen er der de seneste år kommet mange historier fra mennesker med handicap og pårørende, og det gør selvfølgelig et stort indtryk. Samtidig understreger gap-undersøgelsen, at der er behov for, at der arbejdes for at øge tilliden, og som vi også så ved Handicaprådenes Dag, er der ingen aktører på handicapområdet, som er uenige i, at der skal handles.

Dog mener vi i Det Centrale Handicapråd, at det er afgørende, at løsningerne for handicapområdet er holdbare og langsigtede – og at de baseres på evidens og grundige analyser. Derfor er det Centrale Handicapråd også en del af følgegruppen for evalueringen af det specialiserede socialområde, som offentliggøres senere i år.

Der findes desværre ingen nem eller hurtig løsning på de komplekse udfordringer, der præger handicapområdet, hvorfor vi lige nu må arbejde med de muligheder, der er inden for den nuværende placering i kommunerne. Mange kommuner har initiativer i gang, der er med til at give tilliden på handicapområdet et løft – nogen af dem er beskrevet i gap-undersøgelsen. 

Inden der foreligger endnu mere viden, herunder konklusioner fra evalueringen af det specialiserede socialområde, vil Det Centrale Handicapråd ikke tage stilling til eventuelle strukturelle ændringer på området.

 

Spørgsmål om sikring af, at sagsbehandlere har tilstrækkelig viden om specifikke handicap

I gap-undersøgelsen bliver borgere, kommunale sagsbehandlere og ledere bedt om at besvare spørgsmålet: ”Har sagsbehandleren nok viden om borgerens specifikke handicap?” (s. 44-45). Kommunale sagsbehandlere og lederes vurdering/score er henholdsvis 2,2 og 2,1, hvilket svarer til lidt mere positivt end svarkategorien ”i nogen grad”. Borgerne vurderer derimod lavere end svarkategorien ”i nogen grad” med en gennemsnitlig score på 1,5. Undersøgelsen siger således ikke noget om, om sagsbehandlerne reelt har nok viden om bestemte handicap, men derimod viser den, at der er forskel i opfattelsen af, om de har det. Det er med undersøgelsen derfor svært at sige noget generelt om, hvorvidt sagsbehandlere har tilstrækkelig viden om specifikke handicap. 

Netop derfor er det relevant både at sikre inddragelse af relevant ekspertviden og styrke fokus på handicapområdet på socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne samt mulighederne for efteruddannelse, hvilket det Det Centrale Handicapråd anbefaler.