Mand med skæg, der arbejder ved et skrivebord.
Pressemeddelelse

Job til mennesker med handicap sker gennem uddannelse

Aftalen om udmøntning af satspuljen på beskæftigelsesområdet er netop landet. Det Centrale Handicapråd ser positivt på, at aftalen prioritere uddannelse, for uddannelse er den bedste måde, at få flere med handicap i job.

”Det er en længeventet positiv nyhed, at mennesker med handicap får lov at beholde deres hjælpemidler i overgange mellem uddannelse og arbejde. Fx at ordblinde kan få lov at beholde deres computer med hjælpeprogrammer. Er der behov for et nyt hjælpemiddel, bliver behandlingstiden også kortere.” siger Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd.
Hun understreger, at det ligeledes er godt, at jobcentrene nu får mere viden om handicap

Unge med handicap har fået sværere ved at få en uddannelse
Blandt 21-25-årige er det hele 40 pct., der kun har grundskolen som den højest gennemførte uddannelse. Det er dobbelt så mange som for personer uden handicap. Det viser en undersøgelse, som vi i Det Centrale Handicapråd har fået lavet.
Det Centrale Handicapråds formand Liselotte Hyveled savner en samlet undersøgelse af unge med handicaps vej til job:


 

”Vi har brug for en dybdegående analyse af unges vej gennem uddannelsessystemet og helt ud på arbejdsmarkedet. Vi ved, at mennesker med handicap tabes undervejs – men ingen ved hvor eller hvorfor ?. Vi er nødt til at vide konkret, hvor der skal sættes ind for at flere mennesker med handicap kommer i job,”
Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd



Det Centrale handicapråd savner også tiltag, der kan forbedre overgangene fra uddannelse til arbejde:

I udmøntningen savner jeg, at der kommer en gennemgående vejlednings og mentorindsats, der kan sikre gode overgange mellem uddannelse og arbejde., og jeg ser gerne at man inddrager virksomheder i denne dialog.” siger Liselotte Hyveled.