Holdninger til handicap
Holdninger til handicap i den danske befolkning.
Deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare, effektive og passende foranstaltninger til:
a) at øge bevidstheden i hele samfundet, herunder i familien, om personer med handicap, og at skabe respekt for de rettigheder og den værdighed, der tilkommer personer med handicap,
b) at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap, herunder stereotyper, fordomme og skadelig praksis på grund af køn og alder, på alle livsområder,
c) at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap.
Holdningen til handicap i samfundet har stor betydning for, at personer med handicap kan fungere og deltage i samfundslivet.
Befolkningens generelle holdninger til mennesker med handicap er overvejende positive. Især kvinder har positive generelle holdninger over for personer med handicap. Men befolkningens specifikke holdninger til handicappede afhænger af, hvilken type handicap, der er tale om. Personer med psykiske handicap udsættes oftest for negative holdninger og fordomme. Personer med kommunikationshandicap og fysiske handicap støder knap så ofte på fordomme.
Forskelsbehandling og diskrimination
Blandt mennesker med handicap oplever 25 procent, at de bliver forskelsbehandlet af én eller flere grunde, mens det samme er tilfældet for 17 procent af mennesker uden handicap.
I figuren nedenfor ses årsager til forskelsbehandling for personer med og uden handicap.
Personer med større fysisk handicap er mere udsat for diskrimination på baggrund af handicap end personer med mindre fysisk handicap. I forhold til psykiske handicap er personer med et synligt handicap mere udsat for diskrimination end personer med et ikke-synligt psykisk handicap.
Positive holdninger etableres i barndommen
Sociale kontakter og venskaber med handicappede i barndommen øger positive holdninger til personer med handicap. Oplevelser med personer med handicap er også med til at øge den positive holdning, men har ikke den samme effekt som oplevelser i barndommen.
Samarbejde
-
6 procent af befolkningen, der er i beskæftigelse er meget i tvivl eller svarer nej til, at arbejde sammen med en person, der er døv.
-
Det samme er tilfældet for 25 procent, hvis spørgsmålet vedrører samarbejde med en person med ADHD eller en person, der er kørestolsbruger.
Kærlighed
-
47 procent af befolkningen kunne slet ikke eller i ringe grad forestille sig at have en kæreste med et psykisk handicap.
-
30 procent af befolkningen kunne slet ikke eller i ringe grad forestille sig at have en kæreste med et fysisk handicap.
Uddannelse
-
20 procent af befolkningen ikke mener, at deres uddannelse kan gennemføres af en person i kørestol.
-
14 procent af befolkningen ikke mener, at deres uddannelse kan gennemføres af en person, der er døv.
-
At 7 procent af befolkningen ikke mener, at deres uddannelse kan gennemføres af en person, at person, der har ADHD.
Det offentlige rum
-
19 procent af befolkningen vil føle det grænseoverskridende eller gøre dem usikre, hvis de skal sidde ved nabobordet til en person med udviklingshæmning på en café.
Kollegaer
-
39 procent svarer, at de i nogen grad er betænkelige ved at arbejde sammen med en person, der har meget store humørsvingninger, for eksempel en person, der er maniodepressiv.
-
Henholdsvis 10 procent og 17 procent er betænkelige ved at arbejde sammen med en person, der sidder i kørestol eller er blind.