Familieliv

Familieliv for mennesker med handicap.

Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination af personer med handicap i alle forhold vedrørende ægteskab, familieliv, forældreskab og personlige forhold på lige fod med andre […]
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap

En VIVE undersøgelse fra 2016 viser, at det er sjældnere, at personer med handicap har en kæreste, end det er for personer uden handicap. 30,7 procent af personer med handicap har ikke en partner, mens det samme er tilfældet for 25,5 procent af personer uden et handicap.

Samme undersøgelse viser, at mennesker med handicap oftere har en partner, der også har et handicap. Det er især blandt personer med fysiske handicap, at der er en tendens til, at man har en partner, der også har et handicap.

Personer med et psykisk handicap i alderen 16-40 år har et mere negativt syn på sandsynligheden for at finde og bo sammen med en partner i fremtiden, hvis de ikke har en partner i forvejen. Psykiske handicap går ifølge en SFI undersøgelse i høj grad ud over sexlivet, og personer med psykisk handicap har i lavere grad end andre et aktivt sexliv.

Mennesker i parforhold
  • 19,3 procent af personer med handicap har en partner, der har et handicap.
     
  • 11,3 procent af personer uden handicap har en partner, der har et handicap. 
     
  • 50 procent af personer med handicap har en partner, der ikke har et handicap. 
  • 63,2 procent af personer uden handicap, har en partner, der ikke har et handicap. 
     
  • ​​30,7 procent af personer med handicap har ikke en partner.
  • 25,5 procent af personer uden handicap har ikke en partner.

Handicap og børn


Som det fremgår af figuren herunder, har personer med psykiske handicap sjældnere børn end personer med fysiske handicap eller intet handicap. Det er især personer med større fysiske handicap, der har børn. Det er også i den grupper, at der er flest, der også har et barn med et handicap.  

Graf der viser om folk har børn fordelt på type af handicap og på om barnet har et handicap.

Ensomhed

Det fremgår af en VIVE undersøgelse fra 2016, at personer med handicap oftere er ufrivilligt alene end personer uden handicap. Det er især grupper af personer med større psykiske handicap, der angiver, at de er ufrivilligt alene.

 
Tilbage til oversigten Fakta om mennesker med handicap