Glædelig Jul og Godt Nytår

Det har på mange måder været et utroligt lærerigt år – og det skyldes i høj grad corona-pandemien, som uomtvisteligt har sat sine aftryk på alt og alle. Med den har vi måtte vende vores hverdag på hovedet igen og igen, mens vi har skulle forholde os til afstandskrav, mundbind, hjemmearbejde, digitalt samvær, selvisolation og ensomhed. 

Det har særligt givet anledning til dilemmaer for nogle mennesker med handicap. En stor gruppe borgere med psykiske og fysiske handicap har ufrivilligt mistet de velkendte rutiner og fællesskaber. Noget der betyder alverden. 

For nogle mennesker med fysiske handicap har daglig hjælp og nærvær måtte lade pladsen for afstand og isolation. For nogle med psykiske handicap kan en i forvejen stor angst forværres – særligt når vi skifter mellem nedlukning, åbning og nedlukning igen. For nogle mennesker med udviklingshandicap er det uforståeligt, hvad der sker, og hvorfor verden er forandret. Det giver grobund for frygt og usikkerhed. 

Generelt har borgere med handicap både hjemme og på botilbud måtte undvære besøg – af hensyn til sikkerhed og sundhed. Flere organisationer handlede heldigvis hurtigt, hvor eksempelvis Udviklingshæmmedes Landsforbund lavede en corona-hotline, så man kunne ringe ind og få svar på spørgsmål om emnet eller bare tage en snak om løst og fast. Handicaporganisationer, frivillige og ansatte har alle under hele corona-krisen gjort en kæmpe forskel. 

Corona-pandemien har betydet, at vi som samfund har måtte tænke anerledes. Og det skal vi tage med os videre – især nu, hvor vi går en vinter i møde med fortsatte corona-restriktioner, som vil præge hele vores hverdag. 
 

 

Corona-pandemien har særligt givet anledning til dilemmaer for nogle mennesker med handicap. En stor gruppe borgere med psykiske og fysiske handicap har ufrivilligt mistet de velkendte rutiner og fællesskaber. Noget der betyder alverden. 

 

Adskillig aspekter i vores samfund er ændret i år. Megen kommunikation og samvær er flyttet til den virtuelle verden, så vi nu i vid udstrækning tager del i fællesspisning, sociale arrangementer og familiesammenkomster gennem videoopkald. Indkøb af madvarer og medicin kan nemt foregår online og leveres til døren. Også offentlige institutioner bliver mere og mere digitaliseret. 

Vi har med corona-pandemien set, at vigtige dele af samfundet kan holdes kørende digitalt og det bliver nemmere og nemmere at begå sig i den virtuelle verden. Alligevel er vi ikke lykkedes med at få alle ombord på den digitale vogn.

Det er nemlig ikke alle mennesker med handicap, der er med på eller bør være en del af digitaliseringsbølgen. Nogle har brug for konkret hjælp og støtte til at anvende de digitale løsninger, mens andre har behov for helt at blive fritaget fra kravet om at bruge digitale løsninger.

Vi skal stræbe efter et samfund, hvor alle kan deltage, og ingen efterlades på perronen. Det gælder, hvad enten det handler om at begå sig i en digital verden eller at blive fritaget fra den. Det er den tilgang, Det Centrale Handicapråd vil bidrage med, når den nye fællesoffentlig digitaliseringsstrategi skal aftales i 2021. 

 

Det er nemlig ikke alle mennesker med handicap, der er med på eller bør være en del af digitaliseringsbølgen. Nogle har brug for konkret hjælp og støtte til at anvende de digitale løsninger, mens andre har behov for helt at blive fritaget fra kravet om at bruge digitale løsninger.

 

I år har mange oplevet at blive sendt hjem for at arbejde. For de fleste har det været en positiv oplevelse – vi kan sagtens levere og præstere hjemmefra – men det kollegiale fællesskab har samtidigt manglet for mange af os. 

For nogle mennesker med handicap har hjemmearbejde gjort det muligt at blive en integreret del af arbejdsmarkedet på en helt ny måde. Ro, vante rammer, struktur og rutine har for mennesker med eksempelvis psykiske funktionsnedsættelser medvirket til, at det har været nemmere at levere på deres opgaver. 

Desværre viser en undersøgelse, som Det Centrale Handicapråd har fået foretaget af Epinion i sommer, at selvom arbejdsgivere er mere åbne over for at ansætte en medarbejder, som enten helt eller delvist arbejder hjemmefra, så er sandsynligheden markant mindre, hvis det handler om en person med et handicap.

Det er et ærgerligt resultat, for hjemmearbejde og virtuelle møder kan bidrage positivt til medarbejdernes trivsel og effektivitet, foruden at det kan sikre en inklusion af mennesker, som har svært ved at være på en arbejdsplads grundet et handicap. 

 

For nogle mennesker med handicap har hjemmearbejde gjort det muligt at blive en integreret del af arbejdsmarkedet på en helt ny måde. Ro, vante rammer, struktur og rutine har for mennesker med eksempelvis psykiske funktionsnedsættelser medvirket til, at det har været nemmere at levere på deres opgaver. 

 

Jeg vælger dog, som vi nærmere os 2021, at holde fast i, at hvor der er vilje, er der også vej. Og den vej handler i høj grad om at nedbryde fordomme om mennesker med handicap – noget vi i Det Centrale Handicapråd også i 2021 vil vedblive at gøre. 

Det vil vi blandt andet gøre med en offentlig høring i januar, hvor vi sætter fokus på unge med handicap på de videregående uddannelser. Her vil vi sammen med relevante aktører og folketingspolitikere finde svar på, hvordan vi i fremtiden skaber de bedste rammer og nedbryder de barrierer, som står i vejen for, at unge med handicap gennemføre deres videregående studie og samtidig opnår relevant erhvervserfaring. 

Jeg ser også med spænding frem til den kommende VIVE-undersøgelse om tillid i mødet mellem kommuner og borgere med handicap. Jeg håber, at vi med den undersøgelse kan finde et svar på, præcis hvor forskelligt mennesker med handicap og kommunerne selv opfatter kommunernes sagsbehandling, og hvordan vi kan øge tilliden til hinanden. 

 

Vi skal have rygrad til at udvise større rummelighed og tillid. Vi skal turde dele meninger og holdninger, vise samfundssind og åbenhed både i skoler, på arbejdsmarkedet og politisk. Vi skal ikke være bange for at lukke hinanden mere ind og lære hinanden at kende. For kun sådan kan vi alle bidrage med vores særlige styrker og evner, og kun sådan kan vi nedbryde nogen af de mange fordomme, som forhindrer os i at skabe et inkluderende samfund. 

 

Vi står på tærsklen til 2021. Med os har vi en pose af værdifulde erfaringer fra et år, der har vist os alle, hvor sårbare vi i virkeligheden er, hvor isoleret og ensomme vi hurtigt kan blive, og hvor afgørende det derfor er med forståelse og støtte fra sine omgivelser. 

Dét får mig til at håbe, at den vigtigste læring vi tager med os fra corona-året 2020 bliver værdien af rummelighed, inklusion og samfundssind. 

Vi skal have rygrad til at udvise større rummelighed og tillid. Vi skal turde dele meninger og holdninger, vise samfundssind og åbenhed både i skoler, på arbejdsmarkedet og politisk. Vi skal ikke være bange for at lukke hinanden mere ind og lære hinanden at kende. For kun sådan kan vi alle bidrage med vores særlige styrker og evner, og kun sådan kan vi nedbryde nogen af de mange fordomme, som forhindrer os i at skabe et inkluderende samfund. 

På vegne af hele Det Centrale Handicapråd og sekretariatet vil jeg gerne ønske jer alle en god højtid og et godt nytår.

Liselotte Hyveled