Vigtigt med fortsat fokus på tilgængelighed i digital kommunikation med det offentlige

FN’s handicapkonvention, som Danmark har underskrevet, forpligter deltagerstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at fremme adgangen for personer med handicap til ny teknologi og nye systemer på informations- og kommunikationsområdet, herunder internettet.

Kigger man rundt i landskabet, skal man dog ikke lede længe efter eksempler på, at vi ikke er helt i mål med ”passende foranstaltninger”:

For nogen mennesker med handicap, der ellers er ganske godt kørende i det digitale, kan en lille ting som at swipe for at logge ind med NemId være et problem – og de vil derfor være nødsaget til at bruge en hjælper til at klare deres digitale gøremål.

Den nye Digital Post-løsning, der blev lanceret tidligere på året mødte også kritik – bl.a. fra Dansk Blindesamfund for ikke at være tilgængelig nok, hvilket i yderste konsekvens kan have konsekvens for borgernes retssikkerhed .

Problemet med retssikkerhed i forhold til de offentlige digitale løsninger blev også fremhævet af LEV i et debatindlæg i Politiken, der henover sommeren satte fokus på den digitale underklasse.

I Det Centrale Handicapråd foretog vi i 2021 en rundspørge til handicaporganisationerne i Danmark, som blandt andet peger på, at det opleves som omstændeligt at skulle anmode om undtagelse fra gang til gang, at man dermed er afhængig af andres hjælp for at blive undtaget - og endelig at det opleves som uværdigt at skulle bede om undtagelse hver gang ved fx at skulle møde op i et propfyldt borgerservice kontor med frontpersonale, der ikke nødvendigvis er klædt på til at give den rette vejledning på den rette måde.

Undersøgelser bakker op om billedet

Det er ikke kun handicaporganisationer, som Dansk Blindesamfund og LEV, der gang på gang råber vagt i gevær. Der er efterhånden også en bred vifte af undersøgelser, der cementerer problemerne og ikke mindst deres omfang:

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen og KL’s rapport ”Digital inklusion i det digitaliserede samfund” fra 2021 udgør gruppen af digitalt udsatte borgere 17-22 procent af den voksne befolkning. Rapporten ”Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere” som Justitia lancerede henover sommeren 2022 peger på, at gruppen reelt kan udgøre helt op til en fjerdedel af den voksne befolkning. En anselig del af denne gruppe vil være mennesker med handicap.

Der til kommer, at mange flyver under radaren fordi de får hjælp af familie, venner eller andre “skyggehjælpere”. En pragmatisk men potentielt problematisk løsning for retssikkerhed og privatliv. En anselig del af den gruppe der må bero sig på skyggehjælpere vil være mennesker med handicap, men vi kender ikke dette mørketal.

En undersøgelse fra VIVE fra 2020 understreger, at mennesker med handicap i markant højere grad end mennesker uden handicap oplever udfordringer i den digitale kommunikation med det offentlige både ved brugen af Digital Post og digitale selvbetjeningsløsninger.

Desuden viser VIVE-undersøgelsen, at mennesker med handicap i langt mindre grad end personer uden handicap oplever, at den hjælp, de har fået fra det offentlige til at benytte digitale selvbetjeningsløsninger var tilstrækkelig.

Gør det muligt at blive fritaget – og lad os få afdækket mørketal

Lad mig slå fast: Mange mennesker med handicap ønsker at være digitale og har store glæde af det. Andre skal tilbydes den hjælp og vejledning, de har behov for i den digitale kommunikation med offentlige myndigheder – alt imens der arbejdes på at gøre systemerne mere kompetente til at kompensere for de mange forskellige typer af handicap, der findes. Andre har behov for og ønsker helt at blive fritaget fra Digital Post og digitale selvbetjeningsløsninger - og anvist alternativer.

Mine hovedbudskaber i nærværende indlæg drejer sig primært om sidstnævnte gruppe:

Det er i dag muligt at få en generel, tidsubegrænset fritagelse for obligatorisk Digital Post, hvis man lever op til et af fritagelseskriterierne. Det er omvendt ikke muligt at få en generel fritagelse for obligatorisk anvendelse af offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.

Som borger skal man i den konkrete situation anmode den pågældende myndighed om at blive undtaget fra at skulle benytte en digital selvbetjeningsløsning, og det er således op til den enkelte myndighed at vurdere, om man kan undtages fra løsningen.

I Det Centrale Handicapråd ser vi gerne et politisk initiativ til at liberalisere lovgivningen angående mulighed for permanent fritagelse for obligatorisk anvendelse af offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.

Henover sommeren kunne jeg i Politiken læse, at SF, Enhedslisten og DF var parate til at lade borgere med it-udfordringer bliver fritaget generelt for digital selvbetjening – og at flere større partier bakkede op om det forslag.

I slutningen af august kom finansminister Nikolaj Wammen, der har det øverste ansvar for digitaliseringsområdet på banen – ligeledes i Politiken. Ministeren varslede her, at regeringen »inden længe vil fremlægge initiativer, der har fokus på at hjælpe der, hvor der er behov«.

De ord håber jeg snarest, der bliver sat handling bag.

Som en del af arbejdet er der et vigtigt mørketal, der bør afdækkes. Vi kender nemlig ikke omfanget af personer med handicap, der anses for at være digitale, men i praksis ikke er det. Det vil ligeledes være vigtigt at afdække disse borgeres støttebehov – herunder brugen af skyggehjælpere. Et sådant tiltag er helt centralt i forhold til at sikre, at borgere med handicap bliver tilbudt den rette hjælp og vejledning.

Jeg ser frem til at følge de konkrete initiativer, der må forventes at følge i kølvandet på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der blev lanceret tidligere på året – og som viste gode takter ift. at forbedre forholdene for mennesker med handicap. Jeg håber, at initiativerne blandt andet vil omfatte en liberalisering af lovgivningen og en afdækning af førnævnte mørketal.

_______________________________________________________________________________________

Om det Centrale Handicapråd:

Det Centrale Handicapråd rådgiver regeringen og Folketinget om handicapspørgsmål. Rådet arbejder for et samfund, hvor mennesker med handicap har samme muligheder som alle andre.