Et papirløst samfund kræver rammer for digitale hjælpere
Danmark indtager en førsteplads, når det gælder offentlig digitalisering. Desværre er ikke alle inkluderet i digitaliseringen, og det skal der ændres på, når den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal landes. Det bragte Altinget den 25. november 2020 et debatindlæg om, skrevet af formand Liselotte Hyveled.
Debatindlægget er bragt i Altinget onsdag den 25. november 2020.
Af Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd
Corona-krisen har ændret mange aspekter ved vores samfund, hvor megen kommunikation og samvær er flyttet til forskellige digitale platforme.
Fællesspisning, sociale arrangementer og familiesammenkomster har i vid udstrækning foregået som videoopkald. Indkøb af madvarer og medicin bestilles via en hjemmeside til levering uden for hoveddøren. Lægekonsultationer har været online. Arbejdet er for mange blevet virtuelt, og eksempelvis er kontakten med jobcenteret og andre offentlige institutioner i højere grad blevet digitaliseret
I forvejen er vi det land i verden, der er længst fremme med offentlig digitalisering, viser ny E-government survey 2020. Oven i det har vi under corona-krisen set, at vigtige dele af samfundet kan holdes kørende digitalt, mens vi samtidig selv er blevet mere digitale.
Eller – faktisk er kun en del af os blevet mere digitale. For i Danmark er vi ikke lykkedes med at inkludere alle medborgere med funktionsnedsættelser. Ikke endnu i hvert fald.
Manglende viden om kommunal støtte til digital kommunikation
Den gennemgående tilgang i den offentlige sektors fælles digitaliseringsstrategi er, at flest mulige borgere skal være digitale og fastholdes som digitale brugere. Men det er nu en gang ikke alle mennesker med handicap, der er med på eller bør være en del af digitaliseringsbølgen.
Det Centrale Handicapråd har i oktober gennemført en rundspørge om digital kommunikation blandt medlemmer af landets 98 kommunale handicapråd for at finde ud af, hvilke udfordringer mennesker med handicap står overfor.
Rundspørgen viser, at borgere med handicap og deres pårørende ofte mangler et grundlæggende kendskab til fritagelsesmuligheder samt kommunens tilbud om hjælp og vejledning til digital kommunikation.
To ud af tre af de adspurgte rådsmedlemmer i de kommunale råd kan berette om, at borgerne med handicap i deres kommune i høj grad eller i nogen grad har udfordringer i forhold til at kommunikere digitalt med det offentlige ved brug af digital post og selv¬betjeningsløsninger.
Det står derfor lysende klart for mig, at der er behov for et højere informationsniveau og udvikling af alternativer.
I Danmark er vi ikke lykkedes med at inkludere alle medborgere med funktionsnedsættelser. Ikke endnu i hvert fald.
Der er brug for digitale hjælpere
Vi er ikke alle født med teknisk snilde. Det er der heldigvis en masse ansatte i det offentlige, frivillige og pårørende, der er. Dem skal vi sørge for at inddrage, når vi skaber løsningerne til den digitale inklusion af mennesker med handicap.
Der skal være mulighed for fysisk fremmøde og personlig hjælp til at lære om digitale platforme på tværs af myndigheder. Samtidig bør der oprettes en hotline, som borgere med handicap og deres pårørende kan kontakte for at få rådgivning. Der vil også være en gruppe af borgere for hvem det ikke giver mening at blive digitale. Her er det vigtigt, at der er tydelig information om, hvordan de kan blive fritaget og hvilke alternative løsninger der er til digitale løsninger for kontakt med offentlige myndigheder.
En af de alternative løsninger, vi som samfund bør se ind i, er mulighederne for at udvikle klare rammer for ”den digitale hjælper”. Vi har generelt gode hjælpeordninger inden for handicapområdet, og det ville være hensigtsmæssigt at have en tilsvarende ordning, når det handler om at færdes i det digitale univers.
De kommunale handicapråd er her for at rådgive
I Danmark er vi i henhold til FN’s Handicapkonvention forpligtet til aktivt at inddrage mennesker med handicap, når der skal gennemføres lovgivning eller politiske beslutninger inden for handicapområdet.
Derfor har vi i Danmark bl.a. gennemført konventionen med at kravet om, at alle landets kommuner skal etablere et handicapråd, som er forum for dialog og sparring mellem kommunalbestyrelsen og repræsentanter for kommunens borgere med handicap.
Resultaterne i vores rundspørge peger dog på, at der fortsat er et uudnyttet potentiale i forhold til at inddrage handicaprådene i kommunernes arbejde med at finde lokale løsninger på udfordringerne med digital kommunikation.
Alene 20 % svarer, at handicaprådet har været inddraget i forbindelse med kommunens tilrettelæggelse af den digitale kommunikation, herunder i forbindelse med tilrettelæggelsen af kommunale tilbud om hjælp og vejledning
Det skal vi have ændret på.
En af de alternative løsninger, vi som samfund bør se ind i, er mulighederne for at udvikle klare rammer for ”den digitale hjælper”. Vi har generelt gode hjælpeordninger inden for handicapområdet, og det ville være hensigtsmæssigt at have en tilsvarende ordning, når det handler om at færdes i det digitale univers.
Inden længe skal en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi aftales mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som led i aftalerne om kommunernes og regioners økonomi for 2022.
I Det Centrale Handicapråd har vi netop særlig fokus på digitalisering og digital inklusion. Det er et tema med stor betydning for mennesker med handicap samt deres muligheder for at deltage og blive inkluderet i vores fælles samfund. Jeg glæder mig over, at parterne bag strategien har lagt op til et større fokus på digital inklusion af mennesker med handicap, end det hidtil har været tilfældet.