Nyhed

Hvad tager deltagerne med sig hjem fra temadagene for kommunale handicapråd?

Ny viden, erfaringsudveksling og netværk i andre kommuner er nogle af de ting, der fremhæves af flere i ny video, der er optaget i forbindelse med de to første temadage, der fandt sted i Aalborg og Middelfart.

I videoen nedenfor kan du møde 10 repræsentanter fra kommunale handicapråd – og høre, hvad de tog med sig hjem til det videre arbejde i deres råd. Tusind tak til de medvirkende for at stille op. 

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

Vi afholder temadagene for kommunale handicapråd i samarbejde med @Komponent. Arrangementerne sætter fokus på handicaprådenes rolle i de danske kommuner og besvarer spørgsmål som: Hvad er rådenes formål, hvad siger loven, hvilke opgaver har rådet - og hvordan kan rådene bedst muligt arbejde med disse opgaver i praksis og få politisk indflydelse? Sidste temadag finder sted d. 31. maj i Korsør.