Nyhed

Temadage for kommunale handicapråd: Bliv klogere på handicaprådenes rolle i kommunerne

Hvordan får man indflydelse som handicapråd? Det er et af emnerne, som er i fokus, når Komponent og Det Centrale Handicapråd inviterer de kommunale handicapråd til tre regionale temadage om handicaprådenes rolle i kommunerne.

Handicaprådenes dag

 

De kommunale handicapråd er vidt forskellige, og der er ikke én opskrift på det gode rådsarbejde. På tre temadage i foråret sætter Det Centrale Handicapråd derfor fokus på områder så som rådenes opgaver, samarbejde og den gode politiske dialog, som altid er vigtige for at få en god fælles start på et effektivt rådsarbejde.

Temadagene er især henvendt til nye medlemmer af de kommunale handicapråd, som i de første måneder af 2022 er ved at konstituere sig, men mere erfarne medlemmer vil også have gavn af dagens indhold, erfaringsudveksling og dialoger.

På dagen vil handicaprådene få inspiration og konkrete værktøjer til at kickstarte det fælles arbejde i det kommunale handicapråd.

Temadagene afholdes i Aalborg, i Middelfart og i Korsør (Musholm), og det er samme form og indhold på de tre dage. Tilmeld dig og se program for dagen på linket herunder.

Tilmelding og program hos Komponent